Grækenland er kendte for deres blå-hvide flag, blå hustage, blå fiskerbåde og blå vand. Netop derfor undrer det en af Videnskab.dk’s læsere, at der på internettet florerer en påstand om, at de gamle grækere ikke kunne se farven blå. Passer det?
Vores læser Johan er faldet over en video på internettet med titlen: ‘Grunden til, at oldtidens grækere ikke kunne se farven blå.’
Påstanden lader til at hænge sammen med, at den græske digter Homer, som står bag de to store episke digte Iliaden og Odysseen, slet ikke nævner ordet ‘blå’.
Homer var græsk digter i antikken. Man ved ikke med sikkerhed, hvor han var født, eller hvornår han levede, og Homer som person er omgivet af mange myter.
Homer er specielt kendt for Iliaden og Odysseen som sine største værker.
Mange mener, at hans digte blev nedskrevet omkring 700 f.v.t., men det er stadig uklart, og der er delte holdninger til spørgsmålet.
Homer anses som en grundlæggende vigtig karakter i antik græsk og vestlig litteratur.
Kilde: Lex.dk
Men videoen har fået Johan til tasterne:
»Det er en så vild påstand, at den er svær at tro på, men det har vist sig at være lidt svært at faktatjekke. Kunne oldtidens grækere se blå?« skriver han i en mail til Spørg Videnskaben.
Det vil vi gerne hjælpe Johan med at opklare, så vi har taget en tur i tidsmaskinen og er dykket ned i oldtiden sammen med Rasmus Sevelsted, forsker og ph.d. i tidlig græsk poesi og filosofi på Københavns Universitet, for at blive klogere på de gamle grækere og farven blå.
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
»Selvfølgelig kunne de se farven blå. De var jo anatomisk bygget som os,« lægger Rasmus Sevelsted ud.
Men, forklarer han, sagen er, at de gamle grækeres opfattelse af farven blå adskiller sig fra den moderne forståelse.
»For hvad vil det sige, at kunne se? Det, vi mener med at kunne se en farve, er jo typisk en reference til farvespektret, som vi kender det,« forklarer Rasmus Sevelsted.
Men sådan så de gamle grækere altså ikke på farve.
Det kan måske være med til at forklare, hvorfor Homer har valgt at benytte andre ord end 'blå' til at beskrive havets nuancer og omskiftelighed i sine digte.
I antikkens Grækenland var farvers nuancer det vigtige, mere end lige præcis, hvilken konkret farve noget havde, siger Rasmus Sevelsted.
»De gamle grækere havde en meget udviklet farvekultur, der interessant nok lagde vægt på oplevelsen af farverne og på, hvordan farver skifter,« forklarer han.
Dette gjaldt især indenfor to aspekter, som den amerikanske maler og farveteoretiker Albert Henry Munsell kaldte for farveværdi og farvesætning i det 20. århundrede, da han ville undersøge forskellige værdier af farver - hvor lys eller mørk eller hvor mættede (stærke) eller umættede de var.
Det var lidt det samme, der var afgørende i antikken.
Rasmus Sevelsted tilføjer, at hvis man ved lidt om græske templer, vil man eksempelvis også vide, at de var malet i mange farver - det er der mange historiske beskrivelser af.
Farve er synsindtryk, der opstår, når lys i et vist bølgelængdeområde registreres af øjet. En genstands farve afhænger dels af bølgelængdefordelingen for det lys, der rammer den, dels af overfladens evne til at tilbagekaste de forskellige bølgelængder.
Matematiker og naturvidenskabsmand Isaac Newton var en af de første i vesterlandsk forståelse til at sætte ord på, hvad farve var.
Han satte det i system således, at en stribe af sollys skulle passere gennem et glasprisme, og her ville det blive brudt op i rene spektralfarver, som rakte fra rød, orange, gul, grøn, blå og til violet.
Newton havde sine konkurrenter i for eksempel den tyske forfatter Johann Wolfgang von Goethe, der mente, at det var vigtigere at forstå den menneskelige bevidsthed og dualiteten mellem lys og mørke.
Kilde: Lex.dk
Homer, Aristoteles, Platon og de andre definerende græske tænkere var altså først og fremmest interesserede i, hvorvidt noget blinkede, strålede, var lyst, mørkt eller mættet. Rasmus Sevelsted giver os to eksempler.
»Hvis man forstår havet som mørkt, når Homer skriver, at det er vin-farvet eller ‘oinops’ på græsk, eller grå-blåt eller helt gråt, som det, Odysseus i Odysseen sejlede på, forstår man, at Homer ville beskrive overfladens lyse, mørke eller omskiftelige karakter snarere end blot det ene element, vi forstår ved farve.«
»Et andet lidt sjovt eksempel angår den græske kvindelige digter Sappho, som beskriver en voldsom tiltrækning til en anden kvinde i et digt, hvor hun skriver, at kvinden 'bliver grønnere end græs,'« fortæller Rasmus Sevelsted.
»Det ord, vi oversætter med 'grønnere', er det græske ord 'khloros', der betegner en gul-grøn frave. Men det væsentlige her er, at det er en mættet og meget frisk farve. Det betyder noget for vores forståelse af digtet. Snarere end en bleg nuance, er der tale om en kraftfuld og strålende farve.«
Det hele kan dog stadig virke lidt sært set med nutidens øjne. Hvorfor skriver Homer, Platon, Aristoteles og de andre ikke bare det direkte ord for farven ‘blå’?
»Man kunne vende det om og spørge: Hvorfor har vi et ord for blå - og hvorfor beskriver vi ikke farvens lyse og mørke nuancer og dens mættethed som det primære? Det er svært at svare på,« argumenterer Rasmus Sevelsted.
Grækerne havde dog ord for nogle farver. Eksempelvis anså de primærfarver som værende hvid, rød, sort og det skinnende, fortæller Rasmus Sevelsted.
»Og det bliver misforstået i dag, fordi vi har en forventning om, at andre skal gøre, ligesom vi gør - og så er man ikke interesseret i, hvad har gjort i stedet.«
Rasmus Sevelsted synes selv, det netop er det fedeste ved at beskæftige sig med en kultur, der er fjern: At undersøge, hvad de gjorde, frem for hvad de ikke gjorde.
Det må således være et spørgsmål om sprogforståelse og kultur, når vi i dag opfatter og omtaler farver lidt anderledes, end man gjorde i antikken.
Tak til Johan for et godt spørgsmål. Videnskab.dk kvitterer med en T-shirt i en mat og mørk favenuance.
Hvis du har et spørgsmål, som, du tror, vi kan finde et svar på, kan du skrive til sv@videnskab.dk. Hver uge besvarer vi nye spørgsmål, og du kan se de sjove spørgsmål og svar i arkivet.
Bliv klar til solformørkelsen 12. august. Vind to par solformørkelsesbriller ved at abonnere på Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev. Vi trækker lod blandt alle nyhedsbrevsmodtagere i juli.
