Borgerlige politikere skal være dominerende
Der er forskel på hvilke personlighedstræk, der giver 'røde' og 'blå' politikere succes i Danmark. Det viser en analyse af gymnasieelevers vurderinger af politikere på valgplakater.

En stor survey-undersøgelse viser, at vi lægger mere vægt på mænds end kvinders fysiske karaktertræk, når vi vurderer politikere. Og borgerlige politikere som NATO's generalsekretær Anders Fogh Rasmussen tiltaler vælgerne mest, hvis de virker dominerende. (Foto: NATO)

En stor survey-undersøgelse viser, at vi lægger mere vægt på mænds end kvinders fysiske karaktertræk, når vi vurderer politikere. Og borgerlige politikere som NATO's generalsekretær Anders Fogh Rasmussen tiltaler vælgerne mest, hvis de virker dominerende. (Foto: NATO)

Borgerlige politikere kan høste stemmer, hvis de fremstår barske. Venstrefløjens kandidater bør derimod fremstå venlige, hvis de vil have en plads i kommunalbestyrelsen.

Det viser en stor undersøgelse af 646 gymnasieelevers vurderinger af personerne på valgplakater fra kommunalvalget i 2009.

»Det tyder på, at 'røde' kandidater kan vinde stemmer på at se venlige og attraktive ud, mens de 'blå' helst skal forekomme dominerende og stærke.«

»Faktisk viser undersøgelsen, at vælgerne straffer de borgerlige kandidater, der ser for venlige og sympatiske ud,« siger manden bag undersøgelsen, ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet, Business and Social Sciences, Lasse Laustsen i en pressemeddelelse.

Hvornår er et ansigt kompetent?

Undersøgelsen - som blev foretaget med et elektronisk spørgeskema - var en del af Lasse Laustsens speciale. Det skulle kaste lys over, hvordan borgerne definerer et 'imødekommende' og 'kompetent' ansigt.

»Det var billeder af opstillede kandidater til kommunalvalget 2009, som eleverne gav en score fra 1-10 på en række personlige egenskaber.«

»Det gav mig et nuanceret mål for hver enkelt politikers ansigtstræk. Når det blev holdt op mod den faktiske fordeling af personlige stemmer til kommunalvalget, kunne jeg begynde at finde sammenhænge,« fortæller Lasse Laustsen.

Han kunne se, hvordan de politikere, der var blevet vurderet som enten 'venlige' eller 'barske', rent faktisk havde klaret sig på valgdagen.

Vi går mest op i mænds karaktertræk

Det viste sig – ganske opsigtsvækkende – at vælgerne lagde størst vægt på politikernes fysiske karaktertræk, når det drejede sig om mænd.

Det er en gåde, som specialet ikke har løst. Men som ph.d.-studerende har Lasse Laustsen sat sig for at finde et svar på mysteriet. Og han har allerede en teori om, hvorfor vælgere i særlig grad går op i, at mandlige kandidater har særlige personlighedstræk.

»Teorien tager afsæt i evolutionspsykologi, der handler om, at det ikke kun er vores fysik, men også vores måde at tænke på, der er udviklet med evolutionsprocessen.«

»Det kan måske forklare, hvorfor effekten af ansigtstræk er stærkest for mandlige kandidater. Måske er vores hjerner ikke i ligeså høj grad udviklet til at kigge efter lederkompetencer hos kvinder, siger Lasse Laustsen.

Det kreative speciale 'He has got the looks!' har vakt så stor opsigt i Dansk Selskab for Surveyforskning, at Lasse Laustsen 13. marts 2012 modtog 5.000 kroner og hæder for at have skrevet årets speciale, der gjorde brug af survey-undersøgelser.

Den unge forsker påbegyndte sin ph.d. i september 2011.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker