Hvilke faktorer afgør egentlig, hvor vi sætter vores kryds på valgdagen?

De seneste årtiers valgforskning har vist, at faktorer som indkomst og uddannelse spiller en væsentlig rolle for, om vælgeren sætter sit kryds ved et borgerligt eller et venstreorienteret parti.

Ligeledes stemmer vælgerne - ikke overraskende, kunne man sige - oftest på en kandidat fra det parti, som de identificerer sig mest med.

Disse forklaringer overser imidlertid en væsentlig gruppe af vælgeradfærdsforklaringer, nemlig forklaringer, der knytter sig til kandidaterne selv.

At kandidater formodentlig spiller en væsentlig rolle for, hvor vælgerne placerer krydset på valgdagen, understreges af, at 3 ud af 4 vælgere ved kommunalvalget i 2013 stemte personligt på en kandidat.

Men hvilke faktorer og karaktertræk er det så ved kandidaterne, som enten kan virke tiltrækkende eller frastødende på vælgerne?

Politikere skal fremstå som mennesker

Selvom vælgeradfærdsforskningen ikke har beskæftiget sig voldsomt meget med kandidatorienterede forklaringer, viser den forskning, der findes, at det vigtigste for vælgerne er, at en kandidat fremstår kompetent.

Dette står imidlertid i skarp kontrast til mange års socialpsykologisk forskning om de umiddelbare indtryk, mennesker får af hinanden, når de mødes på tværs af alle mulige sociale interaktioner.

Her viser det sig nemlig, at det første, vi afkoder om et andet menneske, er, om det er positivt og varmt indstillet over for os.

Hvor valgforskere altså i stor stil er blevet enige om, at kompetence bør være vigtigst, så ræsonnerer de socialpsykologiske resultater måske bedre med den udlægning, strategi og mavefornemmelse, som til tider sættes i spil fra politiske kommentatorer og spindoktorer:

En kandidat skal fremstå som et menneske, vi har lyst til at sætte os ned og drikke en øl med.

På denne baggrund satte vi os for at kaste mere lys over den relative betydning af kompetence og varme for vælgeres vurderinger af politiske kandidater.

Vurderinger af amerikanske præsidentkandidater fra 1984-2008

Helt præcist forsøgte vi at kaste lys over vigtigheden af forskellige karaktertræk for vælgernes kandidatvurderinger.

Dette gjorde vi ved at analysere al tilgængelig data for vurderinger af amerikanske præsidentkandidater fra den Amerikanske Valgundersøgelse.

Denne indeholder nemlig det mest komplette sæt af kandidatvurderinger med hensyn til kompetence og varme, men også hvorvidt kandidaterne fremstår som en stærk leder og har en høj integritet.

I alt baseres vores analyse således på vurderinger af såvel Ronald Reagan (Republikanerne) og Walter Mondale (Demokraterne) i 1984 og John McCain (Republikanerne) Barack Obama (Demokraterne) i 2008 samt alle kandidater derimellem.

Specifikt sammenholder vores analyse, hvilken kandidat vælgerne ultimativt endte med at stemme på med vælgernes relative vurdering af to konkurrerende kandidaters:

• Kompetence
• Varme
• Lederskab
• Integritet

Derved kan vi undersøge, hvilket af de fire karaktertræk, der er vigtigst for vælgernes stemmeadfærd.

Præsidentkandidaternes varme er vigtigst

Figuren herunder viser hovedresultaterne af vores analyse.

Figuren illustrerer, at de amerikanske præsidentkandidaters varme og lederskab er vigtigere for vælgernes stemmeadfærd end kompetence og integritet (amerikanske valg 1984-2008). (Figur: Lasse Laustsen)

Illustreret med den væsentligt højere søjle for varme end for de tre andre karaktertræk fremstår varme som dét vigtigste træk for vælgerne, når de trækker på deres vurdering af kandidaterne i deres placering af krydset.

Faktisk viser figuren endvidere, at kompetence er det mindst vigtige karaktertræk for vælgerne.

Resultaterne holder endvidere på tværs af en række alternative analyser, hvor vi bl.a. sammenholder vurderingerne af karaktertræk med overordnede kandidatvurderinger på skalaer fra 0-100 (i stedet for decideret stemmeadfærd som i figuren ovenfor), og hvor vi splitter analysen for Republikanske og Demokratiske kandidater.

På tværs af disse analyser er varme stadig altid vigtigere end kompetence.

Opfølgende undersøgelse blandt britiske vælgere

En vigtig overvejelse i forhold til resultaterne præsenteret ovenfor er, at de jo er baseret på det amerikanske præsidentvalg.

Man kan derfor med rette spørge, om de nødvendigvis kan generaliseres til andre valg, hvor vælgerne alt andet lige vælger mellem kandidater til mindre magtfulde positioner.

For at undersøge dette gennemførte vi en undersøgelse blandt 824 britiske vælgere i december 2016.

I undersøgelsen blev deltagerne bedt om at læse tekst, som, de skulle forestille sig, var trykt i den lokale avis.

Teksten beskrev kort to kandidater, som konkurrerede om at blive nomineret som den lokale kandidat for enten Labour eller the Conservatives.

Den ene af de to kandidater var altid beskrevet som værende relativt gennemsnitlig med hensyn til varme og kompetence, hvorimod vi varierede beskrivelsen af den anden kandidat:

Konkret var den anden kandidat enten beskrevet som meget eller lidt kompetent og som meget eller lidt varm, således at vi fik i alt fire forskellige beskrivelser svarende til alle tænkelige kombinationer af meget/lidt kompetent og varm.

Disse forskellige versioner af teksten blev tilfældigt tildelt vores britiske deltagere, som læste teksten og derefter tilkendegav, hvilken af de to kandidater de ville foretrække.

Helt parallelt til analyserne af de amerikanske præsidentvalg viste resultaterne af vores britiske eksperiment, at varme er vigtigere for vælgerne end kompetence.

Figuren nedenfor viser effekten af, at deltagerne har fået enten den meget eller lidt kompetente beskrivelse af den anden kandidat og den tilsvarende effekt af at have fået den meget eller lidt varme beskrivelse.

Søjlen til venstre i figuren viser, at deltagerne har større tilbøjelighed til at stemme på en kandidat, når denne fremstår som meget frem for lidt kompetent.

Tilsvarende viser søjlen til højre, at deltagerne også foretrækker en meget frem for en lidt varm kandidat. Men vigtigst viser den relative størrelse af de to søjler, at effekten af varme er langt større end effekten af kompetence.

Effekten af beskrivelsen af den ene fiktive kandidat som værende meget/lidt kompetent og meget/lidt varm (britisk eksperiment, 2016). (Figur: Lasse Laustsen)

Hvor er kvinderne?

På baggrund af de to analyser tyder det altså på, at vælgerne lægger mere vægt på varme end på kompetence, når de afgør, hvilken kandidat der fortjener deres stemme.

Imidlertid er det værd at bemærke, at begge vores analyser beskæftiger sig med mandlige kandidater.

Det skyldes hovedsageligt, at der endnu ikke var nomineret en kvinde som præsidentkandidat for enten Republikanerne eller Demokraterne tilbage i 2008 (samme data er desværre ikke tilgængelig for det amerikanske præsidentvalg i 2016).

Vi formoder, at de samme overordnede tendenser vil gøre sig gældende for kvindelige kandidater.

Dertil kommer, at der eksisterer en voksende og beslægtet litteratur om såkaldte 'kønsstereotype kandidatopfattelser', der bl.a. viser, at kvindelige kandidater, som fremstår mere maskuline – og dermed 'mod-stereotype' – klarer sig bedre.

Dette gælder især, når de kvindelige kandidater appellerer til vælgere fra den samme ideologiske fløj som dem selv.

Hvad med Danmark?

Endelig afføder resultaterne, givet det forestående danske kommunal- og regionrådsvalg, naturligt spørgsmålet om, hvorvidt det samme gør sig gældende i Danmark?

Givet at resultatet for vores to analyser er så ens, som de er, til trods for, at de baseres på vidt forskellige typer af valg, mener vi, at varme også vil være det karaktertræk, som danske vælgere lægger mest vægt på 21. november.

Om vælgeren så får lejlighed til at dele en øl med 'den varme kandidat' ved en senere lejlighed, vil vi lade stå hen i det uvisse.