I slutningen af april indklagede professor James Timmons fra Royal Veterinary College University i London den danske forsker Bente Klarlund til Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed, UVVU.
Han sendte dog ikke kun sin rapport til UVVU men også til alle medarbejdere på Bente Klarlunds afdeling på Københavns Universitet, til alle Bente Klarlunds eksterne samarbejdspartnere i ind- og udland, samt til en stribe medier i Danmark.
Det vakte opsigt i pressen og truede med at stække Bente Klarlunds troværdighed.
Nu tyder meget på, at motiverne bag Jamie Timmons’ anklager er personlige frem for fagligt funderede.
Det bekræfter Rigshospitalets direktør Torben Stentoft i artiklen Hævntørst førte til UVVU-klage over Bente Klarlund, som Videnskab.dk også har bragt i dag.
Tidligere UVVU-medlem tager afstand
\ Fakta
UVVU er nedsat med hjemmel i lov om forskningsrådgivning m.v. Loven angiver området for Udvalgenes virke og fastlægger bl.a. helt præcist udvalgenes handlemuligheder i tilfælde, hvor udvalgene konstaterer, at der foreligger videnskabelig uredelighed. (Kilde: Charlotte Elverdam).
Jamie Timmons’ fremgangsmåde er usædvanlig og er ikke ok. Det mener Vagn Lundsgaard Hansen, der er professor emeritus i matematik ved DTU og tidligere medlem af UVVU, og som desuden har skrevet artikler om god adfærd i videnskaberne, holdt foredrag om samme emne, og rejst rundt i verden for at fortælle om sit arbejde i udvalgene.
»Det er ikke almindelig praksis. Det er helt upassende at gøre sådan, fordi anklageren derved belaster den indklagede med påstande om uredelighed, før sagen er behandlet, og som det måske viser sig, at der ikke er belæg for,« skriver han i en mail og fortsætter:
»Det skader alle parter i sagen, inklusive anklageren selv. Der er fortilfælde, hvor det er sket, at anklageren går ud med dele af anklagerne sendt til UVVU før behandlingen af en sag er begyndt. Dette kan vanskeliggøre en objektiv behandling af sagen,« siger han.
”Falske anklager burde straffes”
Han understreger, at han ikke kender den konkrete sag i tilstrækkelig grad til at kunne udtale sig om Jamie Timmons’ motiver og de faglige klager.
Men hvis det viser sig, at der ikke er hold i anklagerne, og at det handler om et personligt angreb fra Jamie Timmons’ side, så mener han, at det burde få konsekvenser.
Den person, der kommer med falske anklager, burde kunne få en lignende straf, som den indklagede havde fået, hvis anklagen var sand
Vagn Lundsgaard Hansen
»Jeg mener, at falske og urimelige anklager er groft og burde straffes på lige fod med, at en forsker bliver dømt uredelig. Det er virkelig uhyggeligt, hvis en person uden videre kan få lov til urimeligt at svine en anden persons arbejde til og lave en falsk anmeldelse,« siger han.
Vagn Lundsgaard Hansen mener, at historien opfordrer til, at man nedfælder regler, som skal beskytte forskere mod falske anklager fra fjender, der udelukkende klager i et forsøg på at skade vedkommendes karriere.
»Den person, der kommer med falske anklager, burde kunne få en lignende straf, som den indklagede havde fået, hvis anklagen var sand,« pointerer han.
Pressen har også et ansvar
Når personspørgsmål med meget alvorlige konsekvenser for de involverede er på spil, så bør pressen ifølge Vagn Lundsgaard Hansen udvise høj etisk moral og forholde sig objektivt, kritisk og tilbageholdende til oplysninger, som er fremsagt af personer, hvis integritet man ikke kender.
»Kort og godt bør man checke kilden til oplysningerne grundigt, før man medvirker til at sprede ting af dybt skadelig og belastende karakter for de involverede fra en ukendt kilde. Jeg mener stort set, at den danske presse overholder dette, og man må anerkende, at pressen har en vigtig opgave i at få stillet de spørgsmål, som det er vanskeligt for de involverede og nærtstående personer at stille,« siger han.
Kontorchef Charlotte Elverdam fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen bekræfter, at der ikke er særlige regler i udvalgenes regi, der giver mulighed for at gribe ind over for en person med personlige motiver. Styrelsen leverer sekretariat og bistand til UVVU.
»Der er ikke nogle sanktionsmuligheder i de særlige regelsæt, som regulerer udvalgenes virkefelt, men personer, der bliver uretmæssigt angrebet, vil kunne trække på de almindelige regler i straffeloven om injurier mv,« siger hun.
