Usandsynlige samarbejdspartnere kan hjælpe lobbyister til succes

Lobbyister, der prøver at påvirke den offentlige politik, er ikke enlige ulve. Tværtimod arbejder mange af dem aktivt sammen i kampen om indflydelse på politiske beslutninger.

Der findes dog store forskelle mellem lobbykoalitioner: Nogle er skabt mellem organisationer, der ligner hinanden, mens andre har medlemmer med ret forskellige baggrunde.

I et nyt studie har jeg undersøgt, hvilken form for lobby-koalitioner der klarer sig bedst med at opnå deres politiske mål.

Er forskellighed mellem samarbejdspartnere til fordel eller ulempe, når lobbyister vil påvirke politik?

Svaret afhænger af hvilken politik, man vil påvirke

Ofte samarbejder interessegrupper, der ligner hinanden. Det kan for eksempel være diverse erhvervsorganisationer, der koordinerer deres strategier, samler deres ressourcer, eller organiserer sig i faste koalitioner.

Men desuden sker det også tit, at interessegrupper finder usandsynlige samarbejdspartnere: Nogen, der har en anden organisatorisk baggrund end dem selv. Det kan for eksempel være miljøorganisationer, der går sammen med industriorganisationer.

Den danske del af Verdensnaturfonden samarbejdede eksempelvis i 2018-19 blandt andet med Dansk Supermarked Group, Ørsted, H&M og IKEA.

Min forskning kigger på, om det betaler sig at samarbejde med sådanne 'usandsynlige partnere'.

Kort sagt peger mine resultater på, at svaret afhænger meget af, hvilken politisk beslutning lobbyister vil påvirke.

\ Læs mere

Dansk politik svømmer i lobbyisme

Usandsynlige koalitioner klarer sig bedst, når der er meget konkurrence

Mit studie viser, at uensartede koalitioner har mere lobbysucces, det vil sige en større sandsynlighed for at opnå deres mål, på emner, hvor mange interessegrupper er aktive og prøver at påvirke den offentlige debat.

Omvendt har ensartede koalitioner nemmere ved at opnå deres mål indenfor emner, hvor der er få mobiliserede lobbyaktører.

Et eksempel på et emne med meget lobbyaktivitet er diskussionen om at bygge en tredje start- og landingsbane i Heathrow lufthavn i Storbritannien, hvor hundredvis af lobbyaktører prøvede at påvirke politikernes beslutninger.

Omvendt er et emne med lavere lobbyaktivitet kulstøtten i Tyskland med blot nogle håndfulde aktive lobbygrupper, der har argumenteret for eller imod en nedskæring af denne støtte til kulsektoren.

Mit argument i undersøgelsen er altså, at en 'usandsynlig koalition' er mere nyttig i Heathrow-eksemplet end i forhold til kulstøtten.

Men hvorfor er det sådan?

Grunden til forskellene er, at uensartede koalitioner - det vil sige koalitioner med høj 'diversitet' i forhold til de sociale og økonomiske interesser, de forener - har både særlige omkostninger og gevinster, der afhænger af, hvilket slags emne det drejer sig om.

En høj 'koalitionsdiversitet' kan altså være både godt og skidt for de mål, man ønsker at opnå.

En afvejning mellem et stærkt politisk signal og mulige samarbejdsproblemer

Gevinster af koalitionsdiversitet kan blandt andet ligge i, at forskelligartede koalitioner sender et stærkt politisk signal om, at forskellige interesser i samfundet har fundet et kompromis.

Koalitioner mellem usandsynlige samarbejdspartnere kan signalere til politikere: Hvis du støtter vores løsningsforslag, har du bred støtte fra forskellige sociale og økonomiske interesser i samfundet.

På den anden side skaber forskellene mellem samarbejdspartner også særlige udfordringer.

Omkostningerne kan være problemer, der opstår, når man koordinerer med partnere, der har forskellige ideologier eller måder at gøre ting på. De kan gøre det vanskeligt at udvikle og udføre en succesfuld lobbystrategi.

Min forskning peger på, at disse samarbejdsproblemer mellem uensartede koalitioner nemmere kan overkommes for emner, hvor konkurrencen med mange andre mobiliserede aktører giver incitamenter til et effektivt samarbejde.

\ Læs mere

Dansk politik har skiftet ham: Politologerne har taget magten fra økonomerne

Undersøgelse af lobbykoalitioner i fem lande

Mine resultater stammer fra en undersøgelse af lobbyisme på 50 forskellige politiske emner i Danmark, Holland, Tyskland, Sverige og Storbritannien.

For at finde ud af, hvilke lobbyister der har været aktive i den politiske debat på disse emner, har jeg sammen med resten af forskerteamet undersøgt mediedebatter, offentlige høringer og konsultationer, samt interviewet politiske beslutningstagere.

På den måde har vi identificeret over 1.500 aktive lobbyaktører, der havde en holdning til disse specifikke politiske emner, og sådan målte vi også emnernes lobbyaktivitet.

For at lære mere om disse aktørers lobbyarbejde sendte vi et online-spørgsmålsskema til aktørerne, hvor vi blandt andet spurgte om, hvem de samarbejdede i lobbykoalitioner med.

Jeg kiggede især på de forskellige aktørtyper, der havde samarbejdet i koalitionerne. Her identificerede jeg forskellige typer af lobbyaktører, såsom erhvervsorganisationer, fagforeninger, hobby- eller identitetsorganisationer, almennyttige interessegrupper og forskningsorganisationer.

På den baggrund kunne jeg måle, hvor (u)ensartede partnere i koalitionen var, det vil sige koalitionens diversitet.

Jeg analyserede så mere end 120 lobbykoalitioner, der var aktive på de 50 emner, og jeg undersøgte, om koalitioner, der forener forskelle aktørtyper, har højere (eller lavere) lobbysucces, alt andet lige.

Chancerne for lobbysucces er omvendte for populære emner

Tabel 1 viser, hvor stor sandsynligheden for lobbysucces er for ensartede lobbykoalitioner, sammenlignet med dem der er mest diverse (det kunne for eksempel være en koalition mellem fire forskellige aktørtyper).

Den viser, at der er store forskelle mellem den forudsagte sandsynlighed for lobbysucces i to forskellige situationer: med lav og høj lobbyaktivitet.

På et emne med relativ lav lobbyaktivet (det vil sige med 16 aktive aktører om året), har ensartede koalitioner 70 procent sandsynlighed for at opnå deres mål, mens koalitioner med høj diversitet har en succes-sandsynlighed på kun 45 procent.

Men som tabel 1 også viser, er mønstret omvendt i en situation med mange aktive lobbyaktører (99 om året): Her har diverse koalitioner en 86 procent høj sandsynlighed for lobbysucces, mens ensartede koalitioner kun har en 50/50 chance at opnå deres politiske mål.

Hvornår skal vi især holde øje med lobbyisme?

Disse forskelle er vigtige, fordi de tyder på, at politiske beslutningstagere er meget lydhøre overfor signaler om bred politisk støtte, når emnerne bliver debatteret meget i lobbyverden; men ikke for niche-emner.

Andre forskere har påvist lignende mønstre, hvad angår lydhørhed overfor interessegrupper, der har den offentlige mening på deres side, og som finder mere støtte blandt alle aktive lobbygrupper.

Det er bekymrende, fordi det kan betyde, at nogle fås særinteresser har stor indflydelse på politiske beslutninger indenfor emner med lav lobbyaktivitet.

På baggrund af mine forskningsresultater kan jeg sige, at det især er for emner med lidt og måske ensidig lobbyaktivet, at vi bør være særligt opmærksomme på indflydelsen af lobbyister.

For sådanne emner er der stor risiko for 'policy capture', som det kaldes i litteraturen, når politiske beslutninger konsekvent er til gavn for nogle specifikke interesser i stedet for det brede samfund. Eksemplet med kulstøtten i Tyskland kunne passe i denne kategori.

Udfasning af kulproduktionen har taget årtier – og er stadigvæk i gang. Imens har kulstøtten kostet samfundet mere end en milliard euro hvert år fra 1998-2017, ifølge det tyske Parlament. Medier rapporterer, at denne milliardtunge støtte har mest været til gavn til energivirksomheder.

Min forskning påpeger dette som en generel risiko: Særinteresser kan drage fordel af, hvis der er relativ lav lobbyaktivet på et emne. I sådan et tilfælde kan en ensartet koalition – for eksempel mellem erhvervsorganisationer – have nemt ved at opnå deres mål.

Hvis det sker, mener jeg, vi bør spørge kritisk, om det sker på bekostning af andre vigtige samfundsinteresser, der ikke blev hørt.

\ Læs mere

Politikere: »Uacceptabelt«, at EU er 30 år om at forbyde farlige stoffer

\ Læs mere

Når ost bliver 'storpolitik': Historien om, hvordan havarti og andre danske oste fik deres navne