I Horsens Fjord har man i mange år haft kendskab til bopladser med omlejrede kulturlag ved kysterne.
I 2008 blev Peter Astrup fra Aarhus Universitet opmærksom på velbevarede knogler og bearbejdede trægenstande på havbunden, som viste, at der var tale om lag under kraftig nedbrydning af havets strøm og bølger.
Efter gentagne besøg på stedet og fund af bl.a. træstager og skæftede hjortetaksøkser indledte Moesgård Museum, Horsens Museum og Aarhus Universitet en undersøgelse i efteråret 2010 og igen i 2011.
Der blev gjort mange interessante fund i den forbindelse – mest opsigtsvækkende var dog fundet af tre padleårer, som alle var fremstillet af asketræ.
Stammer fra mellemste del af Ertebøllekulturen
Årerne lå, ganske utroligt, delvist blotlagt på havbunden, hvilket også i nogen grad havde påvirket deres bevaringstilstand.
Af den ene åre var kun skaftet bevaret, og af den anden åre omkring to tredjedele af bladet, som oprindeligt har været ca. 20 cm langt, ca. 24 cm bredt og ca. 0,8 cm tykt.
Snitspor på overfladen viser, at årebladet måske på et tidspunkt også blev anvendt som spækbræt, måske til at skære hovedet af fisk.
Den tredje åre var bevaret i fuld længde foruden halvdelen af bladet. Denne åre måler 103 cm, hvoraf bladet udgør 21 cm. Bladets bredde er ca. 22 cm, og tykkelsen blot 1 cm.
\ Fakta
NYT OM GAMMELT Denne artikel er en del af det seneste nummer af Tidsskriftet Skalk, august 2012.
Åren er netop blevet kulstof 14-dateret til ca. 4700-4540 f.Kr., svarende til den mellemste del af Ertebøllekulturen.
Muligvis benyttet til forskellige formål
Trods en formodet samtidighed var de to åreblade ikke helt ens; mens den ene havde et hjerteformet åreblad, var det andet nærmest spadeformet.
Netop disse to åretyper kendes fra flere vestdanske Ertebøllebopladser. I Horsens Fjord er der tidligere fundet et spadeformet åreblad ved Haldrup Strand.
Når bladets form varierer, skyldes det måske, at årerne blev benyttet til forskellige formål, men vi ved det ikke.
Til trods for en vis nedbrydning viste begge åreblade efter afrensning for mudder opsigtsvækkende rester efter bemaling, hvilket tidligere først og fremmest er påvist på årer fra Tybrind Vig. De påførte motiver er ikke helt ens, men kompositionen er nogenlunde den samme.
Mønstrede årer langt fra almindelige
På begge årer ses en fladedækkende sort farve på bladets nedre halvdel, hvorover tre horisontale, parallelle streger.
På den ene åre består disse af 0,6 cm brede streger, der fra begge kanter af bladet buer opefter ind mod bladets midte, mens der på den anden åre snarere er tale om tre adskilte ca. 1,3 cm brede bånd.
Bemaling kan kun påvises på årebladenes ene side, hvilket dog kan skyldes, at den modsatte side i begge tilfælde er dårligere bevaret.

På årer fra Tybrind er der mønstring på begge sider. Mønstrede åreblade fra Ertebøllekulturen er ikke ukendte i Danmark, men de er dog meget langt fra almindelige.
Har muligvis været rødbrun
Ved Flynderhage i Norsminde Fjord blev der for en del år siden ved en køkkenmødding fundet en åre, hvis udsmykning minder ganske meget om den, der ses på især den ene af årerne fra Horsens Fjord.
På denne er med sort farve påmalet fire smalle, på midten buede, streger over en ligeledes fuldt bemalet nedre halvdel. Kun antallet af streger synes således at variere i motivet på de to årer.
Bedst kender vi dog de mønstrede åreblade fra Tybrind Vig på Vestfyn, hvor 4 af i alt 13 fremdragne åredele havde forskellig udsmykning.
Disse består af sirlige mønstre af prikker og linjer udført i et skarpkantet, fordybet relief, hvori der er påvist (i dag) sort, okkerholdig farve.
Muligvis har farven derfor oprindelig været rødbrun. Okker er et farvestof, som kendes fra tidens gravlæggelser. Både motivmæssigt og teknisk er der altså en tydelig forskel mellem årerne fra Horsens Fjord og Tybrind Vig.
Mønstre havde symbolsk betydning
De bemalede åreblade vidner om de udsmykninger og farver, som utvivlsomt har været en hyppig del af hverdagen i jægerstenalderen, men som vi kun undtagelsesvis får et glimt af.
I Horsens Fjord og mange andre steder er der gennem årene fundet adskillige ornamenterede genstande af knogle og tak, hvor særligt hjortetaksøkser giver et lille indblik i denne verden af mønstre.

Ved første øjekast kan stregerne virke tilfældige, men indridsningerne var ikke kun til pryd for øjet; de havde utvivlsomt en symbolsk betydning, som datiden forstod.
Blev genkendt på årernes udsmykning
I et fangersamfund var det vigtigt både indadtil og over for fremmede at signalere samhørighed og tilhørsforhold til familie, slægt eller stamme.
Det kunne man gøre i klædedragten eller måske i ansigtsbemaling, hvilket vi ikke har nogen mulighed for at eftervise arkæologisk.
Med de uundværlige stammebåde kunne man nå vidt omkring, hvilket man også kunne over isen om vinteren, og her var det nok ikke ualmindeligt at møde folk af fremmed herkomst.
I en verden fuld af symboler var det derfor naturligt, at man blev set og forstået gennem udsmykningen af sine padleårer.
Vi ved ikke meget om betydningen
I nutiden er det ikke ukendt, at roklubber ved hjælp af åreblade i forskellige farver eller symboler tilkendegiver roernes tilhørsforhold ved mødet med andre roere på havet.
Med de endnu ganske få fund af mønstrede padleårer ved vi ikke meget om motivernes betydning.
Når vi ser den samme udsmykning på padleårer fra henholdsvis Horsens Fjord og Norsminde Fjord, kan de som nævnt tænkes at afsløre et fællesskab, måske et stammetilhørsforhold mellem befolkningerne ved de to fjorde.
Anderledes må forholdet i så fald have været til folkene ved Tybrind Vig. Her antyder en ganske anden mønstring med andre motiver, at der var tale om en anden stamme.
\ Tidsskriftet SKALK
Denne artikel er en del af Tidsskriftet SKALK, august 2012.
SKALK er et populærvidenskabeligt tidsskrift med nyt om dansk arkæologi og historie.
I det nyeste nummer af SKALK kan du også læse om:
LÅSBUE
På bunden af en brønd i Varde lå en stor sjældenhed: delene af en armbrøst, middelalderens frygtede våben.
SØENS BYTTE
På bunden af en sø i Midtjylland ligger der den dag i dag velbevarede vogndele.
HVER FUGL SYNGER MED SIT NÆB
Visebøger er ikke kun noget, der hører renæssancens kloge adelskvinder til. Senere bredte de håndskrevne hæfter sig til andre lag i samfundet. To eksemplarer fra treårskrigens tid (1848-50) trækkes frem og kan fortælle en del om deres skabere.
Læs mere og bestil abonnement på www.skalk.dk.