Universiteter gør op med utroværdige pressemeddelelser

En bevægelse er sat i gang i den danske forskningsverden.

Flere og flere dekaner og kommunikationschefer melder sig i koret af folk, der gerne ser, at danske universiteter får et sæt retningslinjer for, hvad de må sige og skrive i pressemeddelelser. Retningslinjerne skal sikre, at offentligheden får et korrekt og fyldestgørende billede af nye forskningsresultater.

Fornuftigt med pejlemærker for forskningsformidling. Der bør laves et nationalt kodeks for #dkuni Nye forskningsresultater skal ikke oversælges #forskpol https://t.co/nCmpSPSp0p

— Jasper Steen Winkel (@jsWinkel) January 29, 2018

Opfordringerne kommer, efter Videnskab.dk har skrevet en række artikler om overdrivelser i pressemeddelelser fra universiteter – herunder om undersøgelser fra England og Holland, der viser, at cirka hver tredje af universiteternes egne pressemeddelelser giver et misvisende billede af den sundhedsforskning, der er lavet.

Hvis pressemeddelelser overdriver resultater, koster det universiteterne dyrekøbt troværdighed og kan måske få almindelige mennesker til at spise anderledes eller tillægge sig nye vaner, som enten ikke virker eller i værste fald er skadelige.

Læs mere i artiklen Forskere: Arne Astrup overdriver »gennembrud« i fedmeforskning.

Danske Universiteter vil nedsætte arbejdsgruppe

Nu melder interesseorganisationen Danske Universiteter, at den er ved at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et kodeks, som landets otte universiteter kan bruge som rettesnor i hverdagen.

Det fortæller Jesper Langergaard, der er direktør i Danske Universiteter.

»Man kan kalde det rettidig omhu, for vi har ingen undersøgelser, der viser, hvor stort problemet er i Danmark. Men vi vil nedsætte en arbejdsgruppe med en relevant faglig profil i spidsen, som kan lave et kodeks for ansvarlig forskningskommunikation, for vi vil gerne fastholde, at kommunikation fra universiteter skal have høj troværdighed. Det er alle universiteter interesserede i, så det er scenariet, vi håber på,« siger Jesper Langergaard.

Danske Universiteters ambition er at have repræsentanter fra alle otte universiteter med i arbejdsgruppen, som skal nedsættes tidligt på foråret. Et kodeks for ansvarlig forskningskommunikation skal endelig godkendes af Rektorkollegiet – lederne af de otte universiteter i Danmark.

Ifølge Jesper Langergaard har flere universiteter allerede givet udtryk for, at de synes, et fælles kodeks er en god ide.

Debatten er blusset op, efter Videnskab.dk i efteråret skrev en artikelserie om forskning fra Københavns Universitet, der i en pressemeddelelse blev udråbt til at være et gennembrud for overvægtige. I artiklerne udstillede en række forskere svagheder ved studiet, samtidig med at det viste sig, at professoren bag – Arne Astrup – har interesser i et amerikansk firma, der har lagt penge i studiet og er ved at udvikle en slankepille.

Den slags forhold skal frem i lyset for at sikre troværdigheden, har flere forskere allerede givet udtryk for på Videnskab.dk.

Diabetes-direktør: »Regler er et must«

Ringene spreder sig nu også til institutioner uden for universitetsverdenen.

Steno Diabetes Center Copenhagen fik i 2016 knap tre milliarder kroner af Novo Nordisk Fonden til forskning og behandling af diabetes i hovedstadsområdet. Snart går Danmarks største diabetescenter i gang med at lave sine egne retningslinjer for ansvarlig forskningskommunikation, fortæller centerdirektør Allan Flyvbjerg.

»Jeg mener, det er et must. Enhver forsknings- og videninstitution bør gøre det klart: Hvornår går vi ud med et budskab – og hvor bombastisk. Der bør som udgangspunkt være et basalt regelsæt,« mener Allan Flyvbjerg.

Allan Flyvbjerg er tidligere dekan på fakultetet Health ved Aarhus Universitet. Han var en drivkraft bag retningslinjer, som kommunikationsfolk på det sundhedsvidenskabelige felt i Aarhus stadig følger.

De handler blandt andet om:

• kun at gå ud med resultater, der er blevet gennemset af fagfæller via peer-review hos et tidsskrift
• at en pressemeddelelse som minimum linker til den videnskabelige artikel,
• at fortælle, hvordan studiet er designet, herunder hvilken type studie der er lavet (er det for eksempel lavet på mennesker eller dyr, viser det en direkte sammenhæng eller blot et sammenfald mellem faktorer)
• oplysninger om finansieringen af studiet
• oplysninger om forskernes interessekonflikter, for eksempel bånd til relevante virksomheder

Du kan læse mere om principperne i retningslinjerne på Aarhus Universitet i artiklen Retningslinjer for pressemeddelelser kan være på vej.

På tide med diskussion, som gavner troværdighed

Erfaringerne fra Aarhus kommer til at spille ind på retningslinjerne på Steno Diabetes Center Copenhagen, og der er også meget at skele til for Danske Universiteter, mener Allan Flyvbjerg.

»Der skal selvfølgelig være fri forsknings- og kommunikationsret, men omvendt skal man ikke være så bange for at lave regler, at man ikke får en åben diskussion. Sådan en diskussion højner forståelsen for valid forskningskommunikation, og det giver en meget mere troværdig organisation,« siger Allan Flyvbjerg, der også er professor ved Københavns Universitet.

Professoren tilføjer, at det langt fra er for tidligt, at de akademiske miljøer stiller skarpt på ansvarlig forskningskommunikation.

»Det er, som om det endnu ikke er alle højere videninstitutioner, som har gjort sig klart, at det er en ledelsesmæssig opgave at tage denne her diskussion, så lad det også være en opsang til andre: Man kan godt som leder køre ’strudseteknik’ på det her område, men så bliver resultatet også derefter,« lyder det fra Allan Flyvbjerg.

Ifølge Jesper Langergaard er det tanken, at et kodeks fra Danske Universiteter skal favne alle typer videnskab, ikke kun sundhed.