Unge kræft-overlevere har svært ved at fungere senere i livet
Børn og unge, som har haft en hjernesvulst, blodkræft eller svulster i ben og bindevæv, falder oftere fra uddannelser og jobs og bliver derfor i udpræget grad modtagere af forsikringsstøtte og andre understøttelser senere i livet.

En ny undersøgelse tyder på, at unge, der har haft en kræftsygdom, oftere falder ud af uddannelsessystemet og får sværere ved at klare sig på arbejdsmarkedet senere i livet. (Foto: Shutterstock)

En ny undersøgelse tyder på, at unge, der har haft en kræftsygdom, oftere falder ud af uddannelsessystemet og får sværere ved at klare sig på arbejdsmarkedet senere i livet. (Foto: Shutterstock)

Børn og unge, der har overlevet kræft, bliver fire gange så ofte modtagere af forsikringsstøtte og andre understøttelser som resten af befolkningen.

»Behovet for bedre opfølgning på unge fra 15 år og opefter er stort. Denne gruppe kræftoverlevere mangler ofte et godt tilbud fra klinikkerne,« siger forsker Sara Ghaderi til forskning.no.

I sin doktorafhandling har hun studeret uddannelsesforløb og modtagelse af forsikringsydelser blandt kræftoverlevende, der er yngre end 25 år.

Flere børn og unge overlever kræft

Opdagelserne tyder på, at det er sværere at fuldføre en uddannelse og senere hen fungere på arbejdsmarkedet, når man har haft en kræftsygdom.

Der er stadig flere børn og unge, der overlever kræft, hvilket er noget, der både kan tilskrives gennembrud inden for forskningsområdet, bedre behandling og en mere målrettet opfølgning af patienten.

Kræftoverlevende fordeler sig meget ligeligt i grupper som modtager hjælpeydelser, grundtilskud, rehabiliteringspenge og førtidspension.

Hos børn og unge, som overlever kræft, er der desuden et større frafald på de videregående og højere uddannelser end hos den øvrige befolkning. Det gælder særligt blandt de, der har haft hjernesvulst.

Skader og psykiske vanskeligheder er de værste syndere

Ud over selve kræften er sygdomme i nervesystemet og skader og forgiftninger de hyppigste årsager til, at unge modtager forsikringsydelser, efter de har haft kræft.

»Psykiske vanskeligheder rangerer også ganske højt oppe på listen,« siger Sara Ghaderi.

Hun har undersøgt udfald for samtlige personer, der er født i Norge i perioden 1965-1985, og fulgt dem til 2009. Af disse fik 5.800 personer under 25 år kræft, hvoraf cirka 4.000 overlevede. 

»Heldigvis rammes ganske få i denne alder af kræft, men for de, der gør, er det meget alvorligt. Kræft er en af hovedårsagerne til børnedødelighed,« siger Sara Ghaderi. Hun har hentet oplysningerne til sin forskning i det norske kræftregister, NAV, Folkeregisteret, Dødsårsagsregisteret og National udannelsesdatabase i Norge.

Opfølgningstilbud er vigtigt for at undgå varige sygdomsforløb

I gennemsnit overlever stadig flere kræftpatienter de første fem år efter diagnosen, og der har været en nedgang i den dødelige risiko for kræftpatienter, når man sammenligner dem med den øvrige del af befolkningen.

Sara Ghaderi mener, det er yderst vigtigt at styrke opfølgningstilbuddet, særligt for de lidt ældre børn og unge, der overlever kræftsygdom.

»Hvis man kan kortlægge og opdage sundhedsproblemer tidligere, bliver det lettere at undgå, at det ender med varig sygdom. For børn i alderen 0-14 år, der overlever kræft, er opfølgningstilbuddet godt i Norge,« siger Sara Ghaderi.  

© forskning.no Oversættelse: Anna Bestle

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk