Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen udstikker i et interview på Videnskab.dk 20. marts 2014 en ny retning for fremtidens forskning i Danmark.
Ifølge Sofie Carsten Nielsen kommer for lidt af forskningen på landets videregående uddannelser i dag de studerende og erhvervslivet til gode, og uddannelsesinstitutionerne er ikke i tilstrækkelig grad med til at finde løsninger på de udfordringer, som samfundet står overfor. Samtidig er uddannelsesinstitutionerne ikke gode nok til at skabe en engageret innovationskultur hos de studerende gennem undervisning og interaktion med de dygtigste forskere.
Det er udfordringer, alle uddannelsesinstitutioner i Danmark gerne vil være med til at løse, men for at det kan lykkes, bliver ministeren nødt til at løfte blikket fra universiteterne og se kritisk på fordelingen af forskningsmidler mellem universiteter og professionshøjskoler.
Sofie Carsten Nielsen ser gerne en ændret arbejdsdag for forskere og undervisere på landets universiteter og professionshøjskoler, hvor forskerne skal være mere undervisere, og underviserne skal være mere forskere. Konkret lægger hun op til, at de ansatte i fremtiden skal bruge 40 procent af deres tid på forskning, 40 procent på undervisning og de sidste 20 procent af tiden på kontakt til erhvervslivet, deltagelse i den offentlige debat og på at gøre de studerende mere innovative.
Vender blikket mod professionshøjskolerne
Det er både interessante og vigtige visioner, ministeren her fremsætter, og på landets professionshøjskoler vil vi hellere end gerne leve op til ministerens ønsker. Nu er det imidlertid tydeligt, at ministerens udtalelser primært er møntet på universiteterne, og det kan vel næppe komme bag på nogen. Det er universitetssektoren, der har fyldt ministerens dagsorden, siden hun tiltrådte.
Spørgsmålet er, om Sofie Carsten Nielsen overhovedet er klar over, at det, hun efterlyser, netop er dét, der arbejdes med på landets professionshøjskoler? Jeg tror det næppe, og derfor griber jeg anledningen til at gøre hende opmærksom herpå, med ønsket om at hun vender blikket mod den del af hendes ministerium, som omfatter professionshøjskolesektoren.
Hvis hun gør det, vil hun nemlig opdage, at mange af landets professionshøjskoler netop har gjort op med den hidtidige praksis om, at man enten er forsker eller underviser. Men de offentlige forskningsmidler, der tilfalder anvendt forskning i professionsfaglig viden, er så små, at der er langt til, at professionshøjskolerne kan komme bare i nærheden af, 40 procent der forsker.
Forskning, der implementeres i praksis
Til overraskelse for mange fik professionshøjskolesektoren med den seneste lovændring til opgave at varetage forsknings- og udviklingsopgaver, der genererer viden som kan omsættes i praksis - det såkaldte 'Applied Science-begreb' som man også arbejder med på professionsuddannelser i udlandet. Omdrejningspunktet for den anvendte forskning på professionshøjskolerne er, at den skal kunne implementeres i praksis og skabe nye løsninger på professionsfaglige problemstillinger.
Det er jo ikke kun i den private sektor, at der skal findes nye løsninger. Også samfundets måde at løse velfærdsopgaverne på skal ressourceoptimeres, samtidig med at kvaliteten af vores ydelser skal øges.
Tag eksempelvis sundhedsvæsenet. Det er ikke længere tilstrækkeligt, at det er den medicinske viden, der er genstand for forskning. At det er de lægefaglige behandlinger, der udvikles, forfines og perfektioneres.
Hvis det danske sygehusvæsen skal tilbage i verdensklasse, så gælder det om at tilbyde både den bedste undersøgelse, den bedste behandling og den bedste pleje af patienten. Det nytter jo ikke ret meget, at patienten får den helt rigtige medicinske behandling eller det helt rigtige kirurgiske indgreb, hvis patienten derefter møder gammel viden hos de andre sundhedsprofessionelle om hygiejne, forebyggelse af liggesår eller genoptræning. Alle sundhedsprofessionelle skal derfor agere på baggrund af nyeste viden, så indlæggelsen ikke forlænges eller risikoen for genindlæggelse øges.
Der er med andre ord stort behov for ny viden og forskning inden for professioner som, sygepleje, fysioterapi, læring og socialt arbejde.
Store innovationspotentialer
På Professionshøjskolen Metropol, er den ene af fem strategiske målsætninger netop 'undervisere der forsker'. Og det er den, fordi vi gerne vil have at vores undervisere har den nyeste viden om den praksis, som vores studerende uddannes til. Undervisere, der forsker, styrker grundlaget for at udfordre de studerende og øge vidensniveauet i undervisningen.
Det er ikke kun på universitetet, at de studerende bliver inspireret af at blive undervist af de dygtigste på deres fagområde, hvis de vel og mærke også er dygtige didaktikere. Og det er ikke kun på universitetet, at der udklækkes innovative dimittender. Der er store innovationspotentialer gemt i de sektorer, som professionshøjskolerne uddanner til. De fleste har måske glemt det, men det var faktisk en sygeplejerske, der opfandt stomiposen. Og heldigvis er det ikke et enestående eksempel.
Vinderen af Innovationsprisen 2013, som blev kåret i forbindelse med det officielle åbningsarrangement for Forskningens Døgn på VIA University College i Aarhus, gik til en fysioterapeutstuderende, for hendes ide om SoleOption. Og studerende fra Metropol har sammen med studerende fra DTU og et privat firma udviklet en planlægningstavle, der kan understøtte det tværprofessionelle samarbejde på en hospitalsafdeling eller i hjemmeplejen.
Fordelingen af forskningsmidler
Netop derfor er det nødvendigt at se kritisk på fordelingen af forskningsmidler til professionshøjskolerne, så vi kan sikre, at flere undervisere kan indgå i forsknings- og udviklingsarbejde.
Som sektor uddanner vi en tredjedel af landets studerende på de videregående uddannelser og professionshøjskolerne har i år modtaget en bevilling på 323 millioner kroner til at bedrive forskning og udvikling. Det lyder måske umiddelbart af en hel del, men set i lyset af, at universiteterne har fået en bevilling på 8.443 millioner kroner, er der kun tale om en brøkdel af den samlede bevilling til forskning og udvikling.
Så tak til ministeren for at melde forventninger til underviserne tydeligt ud - underviserne skal forske i 40 procent af deres tid. Men det bliver tom snak, hvis ikke der sættes handling bag ordene. Hvis Sofie Carsten Nielsen derimod mener, hvad hun siger, og viser, at hun har magt, som hun har agt, så er Professionshøjskolen Metropol parat til at give hende mere professionsfaglig forskning, som både kan komme studerende og samfundet til gode.
