Sofie Carsten Nielsen: Forskerne skal undervise mere
Den nye forskningsminister udstikker en retning for fremtidens danske forskning: Forskerne skal bruge lige lang tid på at undervise og forske. Desuden skal de hjælpe erhvervslivet til at finde innovative løsninger på verdens problemer.

Forskningminister Sofie Carsten Nielsen ser gerne, at forskerne opdeler deres tid, så de bruger 40 procent på forskning, 40 procent på undervisning af studerende og 20 procent på at skabe innovations-kraft i erhvervslivet, deltage i den offentlige debat samt mere uformel omgang med de studerende. (Foto: Sofie Carsten Nielsens Flickr-profil)

Forskningminister Sofie Carsten Nielsen ser gerne, at forskerne opdeler deres tid, så de bruger 40 procent på forskning, 40 procent på undervisning af studerende og 20 procent på at skabe innovations-kraft i erhvervslivet, deltage i den offentlige debat samt mere uformel omgang med de studerende. (Foto: Sofie Carsten Nielsens Flickr-profil)

’Innovation’ blev strøget fra ministeriets navn, da Sofie Carsten Nielsen (RV) overtog Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Men det skal man ikke lægge noget symbolsk i. Tværtimod.

Efter seks uger på posten udstikker den nye minister nu en kurs for dansk forskning, som i endnu højere grad går i retning af innovation. Forskerne skal bidrage mere til erhvervslivets innovationsevne.  Både ved personligt at bringe deres viden i spil – og indirekte ved at uddanne mere innovative kandidater.

Det kræver – ifølge ministeren – ændringer i arbejdsdagen for landets forskere og underviserne på professionsuddannelserne. Forskerne skal være mere undervisere, og underviserne skal være mere forskere.

»Er man ansat på en uddannelsesinstitution eller et universitet, skal man bruge 40 procent af sin tid på forskning og 40 procent på undervisning. De sidste 20 procent af tiden skal bruges på kontakt til erhvervslivet, deltagelse i den offentlige debat og at gøre de studerende mere innovative – det, man kalder social impact,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Forskernes hverdag skal ændres

Ministeren ser forskning og innovation som løsningen på mange af de problemer, verden står over for.

»Hvordan sænker vi helt konkret energiforbruget? Hvordan producerer vi flere fødevarer? Hvordan imødekommer vi krav fra mere krævende patienter? Og hvordan gør vi alt det samtidig med, at vi nedbringer udgifterne? De spørgsmål kan forskning og innovation bidrage til at besvare,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Men skal det lykkes, kræver det, at forskerne begynder at se deres rolle på en ny måde. De skal i højere grad til at se sig selv som undervisere, der klæder de studerende på til at kunne gå ud i verden og løse dens problemer.

»Det kræver en kulturforandring. Vi siger til alle studerende, at vi tilbyder dem fuldtidsstudier. Det vil betyde en grundlæggende forandring af, hvordan det er at gå på en videregående uddannelse. Både for de studerende - men også for undervisere og forskere.«

»Kvalitetsdiskussionen om de videregående uddannelser handler om, at de studerende skal have flere timer. Men det kræver, at der er nogen til at undervise på et højt niveau. I dag bliver det i lagt højere grad meriteret, at man er en excellent forsker, end at man er en dygtig underviser, og sådan skal det ikke være fremover« siger Sofie Carsten Nielsen.

Studerende skal drikke kaffe med professoren

Ministeren mener, at vi i Danmark kan lære af den måde, uddannelser fungerer på i andre lande. Hun har været på studietur i USA og set, hvordan studiekulturen på vestkystens universiteter gør de studerende mere innovative og idérige.

»Man bliver inspireret af den amerikanske innovationskultur. Det bobler! De tænker hele tiden i vidensoverførsel mellem studerende og forskere.«

Fakta

Den nye forskningsminister fortæller, at hun har flere kæpheste i skabet. Hun håber, at kunne præge forskningsverdenen i yderligere to spørgsmål:

1. Dansk forskning skal blive mere international. Danske forskere skal blive bedre til at dele viden med alverdens kollegaer – og bedre til at hive udenlandske forskningspenge hjem. Det er et erklæret mål, at Danmark skal have 2,5 procent af forskningsmidlerne fra Horizon 2020 – EU's forsknings- og innovationsprogram, der frem til 2020 uddeler 592 milliarder kroner.

2. Kvindernes talent skal ikke spildes. Ministeren frygter, at Danmark går glip af forskningstalenter, fordi mange kvinder opgiver deres forskningskarriere. I øjeblikket er der næsten lige mange mandlige og kvindelige ph.d.er. Men der er langt flere mandelige professorer end kvindelige. Derfor er Sofie Carsten Nielsen varm støtte af det såkaldte YDUN-program, der fortrinsvis giver forskningspenge til kvalificerede kvinder.

»De hænger meget mere ud sammen. De studerende mødes med professoren i kaffebaren og taler om hans forskning.  Nye kandidater bliver på den måde bærere af en innovationskultur, som de bringer med sig ind på arbejdspladserne,« fortæller Sofie Carsten Nielsen.

Universitetet skal være et magisk sted

Forandringerne vil med garanti ikke gå ubemærket hen på universiteterne, hvor der er en lang tradition for at værne om tiden til forskning. Sofie Carsten Nielsen er da også opmærksom på, at ændringerne i forskernes hverdag ikke vil blive knuselsket af alle de påvirkede.

»Det er ikke en underkendelse af forskerne. De er sindssygt dygtige. Men deres kompetencer skal ud og virke. For eksempel har de bedste af de allerbedste pligt til at undervise bachelorstuderende. Det gør de på Harvard og MIT.«

»I Danmark skal man også kunne få den der fornemmelse af, at universitetet er et fantastisk sted: Tænk, at man kan blive undervist af de allerdygtigste! Det er den magi, et universitet kan tilbyde, og den tror jeg, vi kommet for langt væk fra,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Procenter kan ødelægge mere end gavne

Poul Jaszczak er pensioneret overlæge ved Herlev Hospital og formand for det ministernedsatte Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning. Han synes ikke, der er noget forkert i Sofie Carsten Nielsens ambitioner. Men han mener, at universiteterne i vid udstrækning allerede kan levere det, ministeren efterlyser.

»Jeg vil vove den påstand, at universitetet er det sted, hvor den slags allerede sker. Men det kan måske være svært at gennemskue typen af aktiviteter på universitetet og balancen mellem dem. Jeg frygter, at man ved at sætte procenter på forskernes tid, baster og binder dem – og at det vil få den modsatte effekt end det tilsigtede.«

»Man kunne spørge sig selv, om universiteterne mangler magi, fordi man politisk allerede har forsøgt at skemalægge aktiviteterne. Og fordi man har besluttet at øge antallet af studerende, fordi alle skal have en universitetsuddannelse. Jeg ved det ikke, men jeg ser det bestemt som en mulighed.«

»Man kunne jo stikke et spadestik dybere og spørge forskerne, hvilke problemer de løber ind i. Det gjorde man, da forskningsniveauet på hospitalerne begyndte at dale. Nu har vi igen fået det til at stige, fordi regionerne anerkendte problemerne,« siger Poul Jaszczak.

Vi har ikke eliteuniversiteter i Danmark

Antallet af studerende er den helt store udfordring, hvis ministerens visioner skal realiseres. Det vurderer Jes Fabricius Møller, der er lektor i historie ved Københavns Universitet. Han giver ministeren ret i, at de amerikanske eliteuniversiteter som MIT, Berkeley og Harvard er fantastiske steder.

»Men der er jo en verden til forskel på danske universiteter og de amerikanske eliteuniversiteter, når det kommer til mulighederne for at rekruttere studerende. De ressourcer, de har til rådighed, er noget helt andet end den uddannelsesvirkelighed, vi står i. Jeg er ikke sikker på, at Berkeley er parat til at uddanne en fjerdedel af en ungdomsårgang – som vi skal. De tager kun de allerdygtigste studerende.«

»Uddannelsespolitik i Danmark er dikteret af høje idealer, der ikke nødvendigvis baserer sig på en indsigt i virkeligheden på uddannelserne. Berkeley er et eliteuniversitet – ikke et masseuniversitet,« siger Jes Fabricius Møller.

Krav om mere undervisning går ud over kvaliteten

Ministeren ser de amerikanske eliteuniversiteter (her Berkeley) som forbilleder for de danske universiteter. Men det er umuligt at bringe de danske universiteter op på eliteniveau, når politikerne samtidig vil have masseuniversiteter, der uddanner en stor del af ungdommen, lyder kritikken. (Foto: brainchildvn)

Klapsalverne regner heller ikke ned over idéen om at skabe mere dynamik, innovationskraft og kontakt til erhvervslivet ved at dele forskernes arbejdstid op i tre portioner på 40, 40 og 20 procent.

»Jeg synes, man skal holde fast i, at hovedopgaven for universitetsansatte er at forske og undervise. Det er udtryk ganske klart i det 50/50-princip, som vi arbejder efter her på vores institut. Vi underviser den ene halvdel af tiden og forsker i den anden,« siger Jes Fabricius Møller.

»Det er i forvejen meget vanskeligt at afbalancere de to, fordi vi skal lave forskningsbaseret undervisning. Det vil sige, at når vi skal imødekomme kravet om bedre undervisning, kræver det, at vi laver bedre forskning – og det kræver mere tid.«

Derfor mener Jes Fabricius Møller, at det vil gå ud over kvaliteten i undervisningen, hvis han skal undervise mere og forske mindre. Det vil nemlig kræve, at den ekstra undervisning bliver baseret på lærebøger i stedet for forskning.

Skal forskerne til at holde øje med uret?

Poul Jaszczak mener, at en inddeling af forskernes tid i det hele taget er uforenligt med begejstret forskning.

»Jeg synes, det er et problem at sætte procenter på. Forskning er ikke en samlebåndsopgave. Mange forskere arbejder mere end 37 timer, fordi de bliver grebet af det, de laver. Nogle gange må man bruge 80 procent af tiden på forskning. Andre gange 20 procent, fordi man laver rutinearbejde i laboratoriet eller får nogle nye idéer.«

»Den mest groteske situation kan blive, at forskerne holder øje med uret og siger: Nu er de 40 procent af tiden gået med forskning, så nu går jeg ned og underviser 40 procent. Og når den tid er gået, går de ned og drikker øl med de studerende. Levende forskning kan man ikke sætte i bur på den måde,« siger Poul Jaszczak.

Vælg mellem elite- og masseuniversitet

Begge forskere peger på, at det kan være problematisk, at stadig flere unge skal gå på universitetet – når man samtidig vil have et sprudlende fagmiljø.

»Det er en politisk beslutning, om vi skal have et masse- eller et eliteuniversitet. Man kan ikke gå begge veje, så politikerne må beslutte sig til, hvad vil de have,« siger Jes Fabricius Møller.

I øjeblikket bliver ændringer af de videregående uddannelser undersøgt af et såkaldt kvalitetsudvalg – Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser.
 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.