Med en højde på op til tre meter og en vægt på et halvt ton var elefantfuglen den tungeste fugl, der nogensinde har levet på Jorden.
\ Forskernes juleønsker
Videnskab.dk er i gavehumør – igennem hele december måned uddeler vi gratis juleønsker til en række forskere, som får lov til at bede julemanden om hvad som helst. Eneste krav er, at ønsket skal have eller kunne få afgørende betydning for forskningen.
I dag er lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, Thorkil Casse, sat stævne.
Dens æg kunne nå et rumfang på ni liter og er dermed de største æg, noget dyr har lagt - større end de største dinosaurusæg.
Elefantfuglen levede i det vestafrikanske land Madagaskar. Den uddøde i 1600-tallet, sandsynligvis på grund af menneskelig indvandring til øen.
Hvis julemanden skulle finde på at stå af regionaltoget på Trekroner Station for at aflægge et besøg på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, så ville lektor Thorkil Casse bede om at få elefantfuglen tilbage.
Han vil nemlig gerne undersøge, hvad det havde betydet for Madagaskars turisme og bevarelsen af landets regnskov, hvis denne kæmpefugl stadig levede i skovene.
Hvis man kunne prale af, at man havde verdens største fugl, kunne det måske batte noget i forhold til turismen,« siger han.
\ Læs mere
Stor og nem at finde
Turister bliver i dag især lokket til Madagaskar for at se de unikke abearter lemurer, som kun findes på Madagaskar og de nærliggende øer Comorerne.
»Det, der ville gøre det anderledes med elefantfuglen, er, at den ville være meget nem at finde, fordi den er så stor, og fordi den ville være koncentreret i nogle bestemte områder,« siger Thorkil Casse.
Især den sydøstlige del af Madagaskar, hvor turismen er begrænset i dag, ville sandsynligvis nyde godt af at kunne fremvise den enorme fugl til nysgerrige vesterlændinge.
»Der er fundet mange æg fra den i det område, så man må formode, at den i hvert fald har været udbredt dér,« siger Thorkil Casse.
Elefantfuglen var tilpasset liv i junglen
Elefantfuglen var en strudseart, som dog var væsentligt tungere end strudsen og langt mere klodset. Den største var 3 meter høj og vejede over 400 kilo. Den var tilpasset et liv i junglen.
Til dagligt forsker Thorkil Casse netop i bevarelse af junglen. Eller rettere bevarelse af resterne af den oprindelige regnskov, som stadig findes på Jorden i dag.
Han har i den forbindelse taget del i flere forskningsprojekter i Madagaskar, som har undersøgt effekterne af forskellige strategier til at bevare øens regnskov.
Skal man lave nationalparker, hvor skoven er helt fredet, eller skal man overdrage ejerskab til lokale bønder og samarbejde med dem om at passe på skoven?
\ Endemisk art
Når en art er endemisk, er den begrænset til at leve i et bestemt afgrænset område.
Madagaskar er en ø, som ligger langt fra fastlandet. Det betyder, at mange af de arter, som lever på øen, er endemiske og har kunnet udvikle og tilpasse sig uden indblanding ude fra.
Lemuren er en familie af aber, som kun lever i Madagaskar og de nærliggende øer, Comorernes, regnskove. Der findes omkring 100 forskellige arter, som hver især er tilpasset en særlig niche af regnskoven.
På samme måde som lemuren var elefantfuglen endemisk for Madagaskar.
»Der er ikke så meget positivt at sige. Skoven forsvinder med stor hast i den nuværende situation uden elefantfugle, men med andre endemiske (se faktaboks) arter, som vil uddø, hvis Madagaskars skov forsvinder,« siger Thorkil Casse.
Fordi elefantfuglen var en junglefugl, kunne den måske have tiltrukket så store turistindtægter, at det havde været økonomisk fordelagtigt for landet at holde op med at fælde den regnskov, som fuglen levede i.
Slash and burn-landbrug
Såkaldt slash and burn-landbrug eller svedjebrug er udbredt i Madagaskar.
De fattige bønder i landområderne dyrker et stykke jord, indtil jorden er så udpint, at den ikke længere kan bære frugt.
Når jorden begynder at blive udpint, inddrager bønderne et stykke skov, som de hugger ned. Træet sælges eller laves til kul, og jorden afbrændes, så der er plads til at dyrke afgrøder.
På den måde bliver skoven langsom spist op, uden at bønderne er blevet det mindste rigere. Dårlige afsætningsmuligheder med langt til markeder og manglende organisering af bønderne er blandt årsagerne til det.
Illegal tømmerhugst og eksport af illegalt tropisk træ er desuden udbredt i Madagaskar. Salg af rosentræ til de asiatiske markeder holdt en regering, som gennemførte et statskup i 2009, ved magten i fem år.
På intet tidspunkt havde magteliten problemer med at opretholde et stort forbrug, trods manglende udviklingsbistand i den periode. For de fattige var situationen noget mere broget i perioden uden udviklingsbistand, fortæller Thorkil Casse.
Historie med mange tabere
\ Elefantfugleæg solgt til 600.000 kroner
I 2013 blev et forstenet elefantfugleæg solgt på auktion af auktionshuset Christie's.
Ægget var vurderet til ca. 250.000 kroner, men hammerslaget blev på mere end det dobbelte, nemlig 600.000 kroner.
Det er forbudt at udføre elefantfugleæg fra Madagaskar. I alt ni arter af elefantfuglen eksisterede indtil det 17. århundrede.
Kilde: christies.com
Inden for udviklingsøkonomi taler man ofte om et såkaldt trade-off mellem bevarelse af regnskov og økonomisk udvikling. Det skal helst ikke være sådan, at udviklingen går i stå, fordi regnskoven bliver bevaret.
Situationen i Madagaskar i dag er, at regnskoven forsvinder, uden at der sker en økonomisk udvikling.
»Når de fattige bønder rydder skoven, får de ikke tilstrækkeligt ud af det, så de bliver ved med at være lige så fattige. Både naturen og befolkningen taber. Befolkningen i Madagaskar har intet fået ud af den store skovrydning. Det er ikke en konflikt mellem bevarelse af skov og udvikling her. Som det er nu, taber alle parter, bortset fra politikere og udenlandske aftagere. Ofte kommer aftagerne fra Asien,« siger Thorkil Casse.
Indien har nydt godt af tigre og elefanter
Ifølge Thorkil Casse har lande som Costa Rica og til dels Indien formået at bevare regnskov på grund af muligheden for turistindtægter.
I Indien har det især været tigre og elefanter, som har lokket turister til. I begge lande har de indenlandske turister i stort omfang overtaget markedet.
Hvis elefantfuglen kom tilbage til Madagaskar, kunne det være interessant at se, om landet på samme måde ville være i stand til at øge turistindtægterne og bremse skovrydningen.
