Man kan se den for sig, en lille fortumlet pelsklump på et stykke drivtømmer midt ude på åbent hav. Kan den skimte noget velkendt og kærkomment i horisonten? Træer?
Teorien om, at forfædrene til Madagaskars dyr mere eller mindre ufrivilligt kan være ankommet til øen ad søvejen som passagerer på træer, der var væltet og havnet i vandet ved det afrikanske fastland, blev fremsat allerede for 70 år siden.
Dengang blev den afvist med, at havstrømmene gik den modsatte vej, således at eventuelle skibbrudne umulig kunne havne på den afrikanske ø.
Nu tyder nye modeller af havstrømmene i forhold til kontinenternes beliggenhed på, at dyrene tværtimod ville være drevet lige ind mod øens strande i perioden fra 20 til 60 millioner år siden.
Den nye model, som antyder, at små pattedyr mere eller mindre utilsigtet kan være havnet på træstammer eller tilsvarende og dermed på ufrivillig vis være sejlet til den afrikanske ø, blev præsenteret i tidsskriftet Nature i sidste uge.
Få forfædre, mange arter
Hvordan det kan være, at der findes så utroligt mange forskellige arter på Madagaskar, men at de alle stammer fra blot fire dyreordener, har længe været et mysterium.
En teori, som har været betvivlet netop på grund af det lave antal forfædre, er tanken om, at dyrene kan have vandret over til øen på tørre broer af land.
Så ville det nødvendigvis være lykkedes for flere dyreslægter at have nået Madagaskar, har været forskernes indvending.
Behøver ikke at være sket ofte
Du synes måske, at det lyder tvivlsomt - tanken om at små gnavere, lemurer, børstepindsvin og andre små kødædere kan have sejlet hundredvis af kilometer gennem piskende bølger og søgang.
Men det er ikke så usandsynligt, som det lyder, mener Matthew Huber. Han er palæoklimaforsker ved Purdue University i Indiana og en af forskerne bag artiklen i Nature.
»En vigtig ting at tænke på er, at det ikke behøver at være sket ofte. Nogle få heldige lemurer i løbet af millioner af år kan have været det, der skulle til,« siger han til Nature's internetudgave, Naturenews.
Kan være skyllet derud
Hubers beregninger viser, at Madagaskar må være blevet ramt anderledes af havstrømmene i den pågældende periode, end øen gør i dag, eftersom både øen og det afrikanske fastland lå omtrent 1650 kilometer længere mod syd.
Den skvulpende rejse behøver ikke at have taget uudholdeligt lang tid dengang, mener han. Eftersom strømmene var meget stærkere end de er i dag, kan en lille gnaver have set land efter knap en måned på et sådant fartøj, ifølge undersøgelsen.
Det er velkendt at tropiske storme kan få hele øer af træer til at løsne sig, hvilket kan gøre en rejse som denne mulig, hvis blot man befinder sig på det rigtige - eller forkerte - sted og tidspunkt.
Den amerikanske palæontolog George G. Simpson, som først fremsatte flådeteorien for omkring 70 år siden, foreslog også, at dyrene som havnede på en sådan flåde, måske havde en lav forbrænding eller kunne gå i dvale.
Flere små søfarere?
Madagaskar bliver betragtet som værende en af verdens mest mangfoldige naturlige habitater, og skovene har mere end 150 pattedyrearter, som blandt andet ringhalelemuren og store hoppende rotter.
Den nye model, som åbner op for at disse dyrs forfædre kom sejlende på havstrømmene, kan også give et fingerpeg om, hvordan andre forhistoriske dyr kan have spredt sig på kloden ifølge artiklen i Naturenews.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
