25 britiske bombefly fløj lavt ind over Jylland 31. oktober 1944. Målet var Aarhus Universitet, hvor den tyske besættelsesmagts hemmelige politi, Gestapo, holdt til i en kollegiebygning.
»Briterne havde to formål med at bombe kollegiet: De ville slå så mange Gestapo-folk ihjel som muligt og ødelægge deres arkiv,« siger Peter Birkelund, der er seniorforsker på Rigsarkivet i København.
\ Forskernes juleønsker
Videnskab.dk er i gavehumør – igennem hele december måned uddeler vi gratis juleønsker til en række forskere, som får lov til at bede julemanden om hvad som helst. Eneste krav er, at ønsket skal have eller kunne få afgørende betydning for forskningen.
I dag er lektor Peter Birkelund fra Rigsarkivet i København sat i stævne.
»39 blev dræbt under bombardementerne, og hele kollegiebygningen skvattede sammen,« fortsætter han.
Kildemateriale gik tabt
Året efter tilintetgjorde briterne Gestapos hovedkvarterer i Odense og København.
Gestapos fynske hovedkvarter, Husmandsskolen ved Odense, blev bombet 17. april 1945. Hovedkvarteret i København, Shellhuset ved Vesterport Station, blev bombet 21. marts 1945.
Dermed mistede Peter Birkelund og andre af efterkrigstidens historikere en stor mængde uvurderlig kildemateriale.
»Alle Gestapos arkiver gik op i røg, da Royal Air Force bombede hovedkvartererne i Aarhus og København,« siger Peter Birkelund.
»Arkiverne fra Odense overlevede, men Gestapo ødelagde dem selv, i dagene inden Danmark blev befriet fra besættelsesmagten,« fortsætter han.
LÆS OGSÅ: Solforskerens juleønske: Solens pletter skal forsvinde
Bombninger reddede liv
\ Civile blev dræbt
Bombningen af Gestapos Københavnske hovedkvarter, Shellhuset ved Vesterport, kostede civile liv
Et Royal Air Force-fly ramte en mast under indflyvningen og styrtede ned ved Den Franske Skole på Frederiksberg. Piloter, der kom bagefter, antog, at bombemålet var dér, hvor der var røg fra flyvraget.
De kastede derfor deres bomber over Den Franske Skole i stedet for Shellhuset. Mere end 100 blev dræbt, heraf 86 elever.
Peter Birkelund, som forsker i modstandsbevægelsens historie, ville, med visse forbehold, ønske, at briterne ikke havde bombet Gestapos tre hovedkvarterer i Danmark, så han kunne få fingrene i Gestapos arkiver.
Arkiverne indeholdt oplysninger om danskere, som var mistænkte for at være med i modstandsbevægelsen. Oplysningerne havde tyskerne fået af stikkere og andre, som modarbejdede modstanden mod besættelsesmagten.
»Arkiverne kunne give os viden om, hvad Gestapo vidste om modstandsbevægelsen, og hvordan de brugte oplysningerne. Det er noget, vi ikke ved ret meget om, for vi har ikke andre primære kilder,« siger han.
LÆS OGSÅ: Psykologens juleønske: Jeg vil se verden med dyreøjne
Flere brikker i det historiske puslespil om besættelsestiden ville falde på plads, hvis arkiverne stadig eksisterede.
»Men det er jo ikke fra min side et virkeligt og dybfølt ønske, at briterne ikke havde bombet, for hvis arkiverne ikke var blevet ødelagt, ville det formentlig have kostet mange danske modstandsfolk livet. Jeg kunne godt ønske mig arkiverne, men selvfølgelig ikke på bekostning af liv,« siger Peter Birkelund.
