Udenlandsk arbejdskraft truer dansk konkurrenceevne

Den globale konkurrence og den demografiske udvikling i Danmark tvinger i fremtiden virksomheder til i højere grad at skaffe sig arbejdskraft fra udlandet.

Men noget tyder imidlertid på, at de danske virksomheder endnu ikke formår at omsætte mangfoldighedens muligheder til produktivitet eller mere innovation.

Det viser et nyt stort forskningsprojekt fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, som har set på 6000 danske virksomheder årligt gennem ti år i et såkaldt ubalanceret panel af virksomheder.

Forskerne har taget højde for brancheforskelle og ser den udenlandske arbejdskraft som en helhed. Det vil sige, at de fx ikke skelner mellem højtuddannet arbejdskraft, der er hentet til Danmark, eller almindelige indvandrere på arbejdsmarkedet

Svækker produktiviteten

Forskerne bag undersøgelsen har set på både store, mellemstore og små virksomheder inden for alle brancher, og resultaterne viser, at virksomheder med under 100 medarbejdere og en høj grad af etnisk diversitet i snit har cirka otte procent lavere produktivitet end den gennemsnitlige virksomhed.

For virksomheder med over 100 ansatte har den udenlandske arbejdskraft hverken en positiv eller negativ indflydelse på produktiviteten.

Ifølge postdoc, ph.d. Dario Pozzoli, der er en af forskerne bag undersøgelsen, kan den lavere produktivitet meget vel afspejle den indsats, virksomhederne gør for at integrere udenlandske ansatte og styre diversiteten.

»Det kræver en stor investering i integration og træning af ikke-danske medarbejdere, kommunikation på tværs af nationaliteter og ikke mindst antidiskriminationshåndtering.«

»Men det er nødvendigt, hvis virksomhederne skal drage nytte af den nye viden, som et mangfoldigt sammensat personale kan bidrage med i forhold at forstå og imødekomme nye behov hos kunderne,« siger Dario Pozzoli.

Firmaernes innovationsevne målt på antallet af patenter stiger heller ikke med større etnisk diversitet, men holder sig på samme niveau. Faktisk har kun forskellig uddannelsesmæssig baggrund og arbejdserfaring ifølge undersøgelsen en positiv effekt på innovation, nemlig med ét patent ekstra per år.

Der er dog langt til et højt internationalt niveau. I Danmark bliver der årligt taget 40 patenter per mio. danskere, mens antallet i fx Japan er på 103 per mio. japanere (2002-tal).

Nødvendigt og uundgåeligt

Men der er også andre grunde til at hente udenlandsk arbejdskraft til Denmark, ikke mindst den stigende ældrebyrde og det mindre antal unge til at bidrage til samfundsøkonomien.

Det kræver en stor investering i integration og træning af ikke-danske medarbejdere, kommunikation på tværs af nationaliteter og ikke mindst antidiskriminationshåndtering.

Dario Pozzoli

Ifølge Dario Pozzoli må danske virksomheder derfor tage aktivt stilling til denne fremtidige udfordring.

»Diversitet er et produkt af firmaernes rekrutteringspolitikker, så det er der, man som virksomhed skal have fokus på at ansætte folk med forskellig baggrund.«

»Hvis man altid kun ser efter den bedste kandidat og ikke fokuserer på en differentieret sammensætning af medarbejdere, kan det i sidste ende blive et minus for virksomhedens konkurrenceevne,« siger Dario Pozzoli.

Diversitet er det nye miljøhensyn

Virksomheder, som formår at sammensætte og integrere en arbejdsstyrke med forskellig baggrund, både nationalitet, uddannelse, alder, erfaring, køn osv., vil i fremtiden ud over de videns- og konkurrencemæssige fordele også kunne bruge det til at styrke deres brand og image.

»Virksomhedernes CRS handler pt. meget om miljøhensyn og CO2-regnskaber, men i fremtiden vil deres indsats for at ansætte og succesfuldt integrere mennesker med vidt forskellige baggrunde være en stor styrke for både virksomhedens brand og markedsføring. Manglende diversitet kan nemlig nemt blive anset som en form for diskrimination,« siger Dario Pozzoli.

Lavet i samarbejde med Handelshøjskolen, Aarhus Universitet