De seneste års stigende outsourcing til udlandet og dermed jobs væk fra Danmark er muligvis kun toppen af det smeltende isbjerg.
Forskning fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, viser nemlig, at mellem 20 og 30 procent af danske jobs i tjenesteydelsessektoren har karakteristika, der gør, at de potentielt kan flyttes til udlandet. Det er dermed ikke længere kun virksomheders fysiske produktion, der kan outsources.
Undersøgelsen baserer sig på svar fra over 3300 medarbejdere fra både offentlige og private organisationer, som selv har vurderet, om deres job i fremtiden kan udføres et andet sted fra eller udføres af computere eller robotter. Og her tyder resultaterne ifølge forskeren bag undersøgelsen på, at en stor del af arbejdet godt kunne udføres fra f.eks. et andet land:
»I mange jobs er det ikke så nødvendigt med f.eks. en specifik fysisk location, face-to-face-kontakt med kunder eller samarbejde og interaktion med kollegaer, så disse jobs kan potentielt klares per telefon, e-mail eller videokonference fra et andet land. Så der ligger en mulig udgiftsbesparelse for mange virksomheder, og vi vil højst sandsynlig inden for en fem til tiårig periode se en stigende outsourcing inden for disse områder,« siger professor Tor Eriksson, der står bag undersøgelsen.
Ifølge professor Tor Eriksson er den internationale konkurrence nu rykket ned på individniveau, hvilket betyder, at det ikke længere kun er firmaer eller sektorer i forskellige lande, der konkurrerer, men nu også de individuelle medarbejdere, som kan udføre det samme arbejde billigere og/eller bedre i andre lande. Dette er bl.a. et resultat af, at der i det meste af verden er lukket op for, at virksomheder kan flytte deres funktioner og afdelinger rundt, som de vil i jagten på besparelser.
Engelsk svækker ikke kvaliteten
Ifølge undersøgelsen er det især servicejobs i erhvervslivet og den finansielle sektor, som i fremtiden vil kunne skippes af sted til udlandet i håbet om at spare de høje danske lønninger.
Kundeservice, telekommunikation, engrossalg, forsikring og rådgivning er således nogle af de områder, som med tiden måske kan outsources. Dette betyder bl.a., at vi danskere i højere grad skal vænne os til at tale engelsk med personen i den anden ende af røret, når vi ringer for at få hjælp.
Men ifølge professor Tor Eriksson finder dette allerede sted hos mange virksomheder. For eksempel er kundeservice og support hos Apple og Linksys på engelsk, og ligeledes skal man ved mistet bagage i lufthavne mange gange også forklare sig på engelsk. Ifølge Tor Erikssons undersøgelse betyder det dog ikke det store for kvaliteten:
»En overraskende stor del af respondenterne mener ikke, at det i særlig høj grad vil svække kvaliteten, at man skifter fra dansk til engelsk. Det er mere et spørgsmål om tilvænning. Danskerne har generelt fra de er helt unge et temmelig højt niveau af engelsk, og de vil derfor sagtens kunne forklare sig og få hjælp til at løse en situation eller et problem på engelsk via telefonen. Og hvis de ikke selv kan, har de en i deres omgangskreds, som vil kunne hjælpe dem, så det vil ikke blive noget større problem,« siger Tor Eriksson.
Han tilføjer, at fordele, ulemper og konsekvenser ligesom med alle andre organisationelle beslutninger må undersøges nøje, inden man flytter arbejdspladser væk fra Danmark. Herunder også et eventuelt sprogskifte, da virksomheden risikerer at miste sine kunder, hvis kvaliteten daler for meget ved en udflytning. Outsourcing af servicejobs vil derfor i starten ske stille og roligt, da virksomhederne typisk gerne vil se og lære af andre, som har gjort det før dem, og så lære af hinandens fejl og erfaringer, siger Tor Eriksson.
Danmark er godt rustet
Den første bølge af outsourcing, nemlig af den fysiske produktion, har betydet, at mange arbejdspladser herhjemme er gået tabt. Det nye i fremtiden er, at opgaver, og ikke kun hele produktionsanlæg, flytter ud.
Hvordan det påvirker den samlede beskæftigelse herhjemme er svært at sige, men forskeren understreger, at vi bør begynde at indrette vores uddannelser, så de står mål med udviklingen i samfundet og de jobs, der i fremtiden vil kendetegne Danmark på vej fra servicesamfund til vidensamfund. Og her kan det danske uddannelsessystem meget vel give Danmark en konkurrencefordel, da det sandsynligvis er bedre rustet til opgaven end mange andre lande:
»Både i folkeskolen, gymnasier og universiteter lærer de unge egenskaber som kreativitet, fleksibilitet, håndtering af mellemmenneskelige relationer og arbejde i grupper osv. Det er kendt, at uddannede er mere fleksible og bedre kan overskue flere ting og muligheder samtidig, og det er og vil fortsat være af stor vigtighed at kunne håndtere og kombinere forskellige typer af viden og holde overblik, rådgive og lede i forskellige situationer. Blandt andet folkeskolen har fået meget kritik, men den er god til præcis denne form for 'formning' af de unge,« siger professor Tor Eriksson.
Han understreger dog, at mange servicejobs fortsat vil kræve fysiske møder med kunder og kollegaer, og derfor ikke kan flyttes.
Lavet i samarbejde med Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
