På Videnskab.dk hylder vi alle former for nørder og nørdede emner.
Så find din nørdehat frem, og dyk med ned i vores bud på Videnskab.dk's fem mest nørdede artikler.
På opdagelse blandt stjernerne
Vi starter i rummet (hjemstedet for Luke Skywalker og nogle gange den danske astronaut Andreas Mogensen), for hvad kunne være mere passende, når vi taler om nørderi i feinschmecker-klassen?
I artiklen 'Danske forskere opklarer mysterium om stjernedannelse' fra 2016, bliver vi taget i hånden og får forklaringen på, hvordan en stjerne egentlig bliver dannet.
Egentlig burde det være umuligt, for stjerner har en ærkefjende, der gør livet meget besværligt for dem – nemlig magnetisme:
»Magnetisme er rigtig led. Hvis det stod til ham, skulle stjernerne i første omgang aldrig have lov til at blive født,« skriver journalist Charlotte Price Persson i artiklen.
Heldigvis har stjernerne nogle gode venner. De såkaldte 'sponeletrics', som er er en elektrisk form af faste stoffer, som opstår spontant i almindelige materialer og især trives i ekstrem kulde.
De gør det muligt for stjernerne at fødes, idet sponelectrics stjæler noget helt essentielt fra ærkefjenden Magnetisme:
»Spontelectrics går lige efter magnetismens svage punkt: Hans forkærlighed for ioner,« står der i artiklen.
Bliv klogere på processen bag stjernesdannelse i artiklen.
Hermeneutik forklaret gennem scorehistorier
Næste artikel handler naturligvis om hermeneutik. For hvad er mere nørdet end metoder bag videnskaben?
I artiklen 'Hvad er hermeneutik?' bliver du ført igennem den kvalitative metodes forskellige stadier gennem en fortælling om to kvinder, Tine og Yonna, der udveksler scorehistorier:
»Tine kender på forhånd Yonna – og hun ved, at Yonna har en sjælden evne til at rode sig ud i kiksede situationer med fyre. Den viden vil hermeneutikken kalde 'forforståelse',« skriver journalist Niels Ebdrup i artiklen fra 2012.
Hvis du vil vide, hvordan Yonnas forforståelse af Tines kærlighedsliv udvikler sig til at blive en fortolkning og til sidst en helhed, kan du læse meget mere i artiklen.
Hemmeligheden bag plat eller krone
Hvis du er en af dem, der er tilhænger af plat og krone som retfærdig metode til at afgøre, hvem der skal gå ud med skraldet eller købe is til kontoret, bør du lige vente en gang, før du knipser en ti'er i vejret.
For som en ægte nørd, bør du kende til den nyeste viden på området, og den bliver afsløret i artiklen 'Plat eller krone: Sådan vinder du i møntkast'.
Artiklen hiver fat i et amerikansk studie, der konkluderer, at sandsynligheden for at slå plat eller krone ikke er 50:50, som tidligere antaget:
»Forestil dig, at du har en mønt, som ligger på din finger med kronesiden opad. Når du kaster den op, roterer den igennem luften, og kronesiden vil enten vende opad flere gange eller lige så mange gange som plat-siden,« står der i artiklen, som uddyber:
»Derimod vil plat-siden vende opad lige så mange gange eller færre gange end kronesiden – men aldrig flere gange, fordi mønten ikke startede med plat-siden opad.«
Der er altså større sandsynlighed for, at den del af mønten, der vendte opad fra start, også lander med samme side opad, efter den er roteret.
Læs flere detaljer om forskningen bag møntkast her.
Giv slip og bevæg dig ud i skønhedens grænseløse rum
Ligesom den tidslige grænseløshed man kan føle, når man har sluppet en mønt og bare venter på, at den igen lander i hånden, indeholder verden flere små åndehuller af spænding, ophøjethed og skønhed.
De følelser er essensen i artiklen 'Skøn tænkning kan gøre verden bedre' fra 2014.
Artiklen beskriver eksempelvis oplevelsen af ro og ophøjethed, der kan ramme os, når vi sidder i en kirke eller føler os i ét med naturen omkring os.
»Når vi for et øjeblik erfarer skønhed, går de sædvanlige skel imellem os selv, rummet og tingene i opløsning og bliver ligegyldige,« forklarer Dorte Jørgensen, der er professor i filosofi og idéhistorie på Aarhus Universitet i artiklen.
Og udover, at det kan være rart at trandencere væk fra hverdagens arbejde og frikadelle-fars, er oplevelsen af skønhed noget, der har en gavnlig effekt på verden omkring os. Eksempelvis kan en større indlevelse i verdens skønhed, gøre op med tanker om »os« og »dem«
Lyder det ikke abstrakt og uhåndgribeligt nok? Så kan du her læse mere om de gode effekter af at se det skønne i verden.
Einstein og tyngdebølger
Vi slutter i den helt tunge kategori med artiklen 'Hvad er tyngdebølger?' Her danser vi med en af videnskabens helt tunge drenge, nemlig Albert Einstein, ophavsmanden til relativitetsteorien.
»For 100 år siden forudsagde Albert Einstein eksistensen af tyngdebølger, svingninger i tid og rum, som ifølge den almene relativitetsteori opstår, når masser accelererer hurtigt i forhold til hinanden. Eksempelvis når to sorte huller kolliderer. Han forudsagde også, at vi formentlig aldrig ville finde dem,« indleder artiklen fra 2016.
En del af sket siden og faktisk fandt fysikere kort efter de eftersøgte tyngdebølger.
Men hvad er tyngdebølger egentligt for en størrelse, og hvorfor er de så revolutionerende?
Det kan du få svar på i artiklen.
Videnskab.dk har gennem vores 10-årige levetid skrevet mange artikler, og måske synes du ikke, at dem, vi har nævnt her, er de mest nørdede. Kommentér gerne under artiklen, hvilken artikel, du mener, fortjener en plads i de nørdede artiklers Hall of Fame.
