John svinger sig op på sin cykel. Han skal til bageren og købe kager – for nu skal der hygges!

John er ikke filosof. Så han tænker ikke så meget over, hvorfor han gør, som han gør. De såkaldte ’hermeneutikere’ er til gengæld filosoffer. De mener, at John kun kan finde ud af at cykle til bageren, fordi han fortolker alt omkring sig.

• Før han kan stige op på cyklen, må han fortolke, at der er tale om en ting, der kan transportere ham.
   
• Og før John kan købe sig en hygge-kage, må han fortolke hvad ’hygge’ betyder.

Ifølge hermeneutikken er alt, hvad vi gør eller siger her i verden, en fortolkning.

»Fortolkningen befinder sig på det fundamentale niveau. Når vi siger noget, er det altid en fortolkning. Der er ikke et faktisk niveau nedunder. Intet er entydigt. Alt er noget, vi hver især fortolker,« fortæller Søren Gosvig, der er lektor i filosofi ved Københavns Universitet og forsker i hermeneutik.

Du kan læse mere om forskellige former for videnskabelig metode på Videnskab.dk's temaside om videnskabsteori.

Score-historier skal fortolkes

Tine og Yonna drikker tit kaffe med hinanden. De har nemlig fundet ud af, at de griner utroligt godt sammen.

Yonna oplever mange vilde ting, og hun er fænomenal til at fortælle om dem. Tine er flad af grin, når Yonna fortæller om fyrenes kiksede scoreforsøg.

Når Tine griner sine lunger tomme for luft, tænker hun ikke over, at hun fortolker Yonnas historie. Men det gør hun.

LÆS OGSÅ: Hvad er fænomenologi?

Hermeneutik er også en metode

Ved at tænke over, hvad vi gør, når vi fortolker, har filosoffer udviklet en hermeneutisk metode. Med den kan man blandt andet analysere romaner, lovtekster, musik – og morsomme historier.

Når Tine skal fortolke den sjove historie, som Yonna fortæller, gør hun det på samme måde, som vi alle gør, når vi ser film eller læser en bog:

• Tine kender på forhånd Yonna – og hun ved, at Yonna har en sjælden evne til at rode sig ud i kiksede situationer med fyre. Den viden vil hermeneutikken kalde ’forforståelse’.
   
• Da Yonna begynder sin historie med at sige ’Jeg mødte den her fyr…’, er Tine forberedt på, at historien nok – som sædvanlig – ender med en pinlig situation. Tine laver altså en fortolkning af de første ord i historien – lang tid før hun ved, hvordan den ender. Hun tager sin ’forforståelse’ og kombinerer den med dét, Yonna siger.
   
• Lige så snart Yonna går videre med sin historie, bliver fortolkningen til en ny ’forforståelse’, som hun bruger i et stykke tid.
   
• Den nye ’forforståelse’ bruger Tine til at lave en fortolkning, når Yonna siger: ’… han havde – seriøst – de strammeste bukser på…’.
   
• Den fortolkning bliver så igen en del af Tines ’forforståelse’.
   
• Sådan fortsætter det, indtil historien er fortalt færdig, og Tine kan forstå – og grine af - hele fortællingen, fordi hun har sat de enkelte dele sammen til en helhed.

Hele den proces kalder man ’den hermeneutiske cirkel’ – eller ’den hermeneutiske spiral’ (se grafikken).

Jagten på det sjove

Den hermeneutiske spiral. Når vi skal forstå noget nyt - for eksempel en historie - begynder vi ikke fra bar bund. Vi bruger den viden, vi allerede har (forforståelse), til at fortolke, hvad der sker i historien. Efterhånden som historien bevæger sig frem, glider dens informationer ind i vores forforståelse. Når vi er halvt inde i en historie, kender vi foreksempel navnene på historiens figurer, fordi de da findes i vores forforståelse. På den måde er en fortolkning hele tiden et møde mellem dig og det, du opfatter. (Grafik: Mette Friis-Mikkelsen)

Måske har du undret dig over, hvorfor du synes, en film er god eller dårlig. Eller hvorfor en særlig sang kan gøre dig glad.

Med hermeneutikken har du et værktøj – en metode – til at forstå, hvorfor det er sådan.

Hvis Tine undersøgte sin egen fortolkning af Yonnas historie, kunne hun finde frem til, hvad der gjorde den sjov. Undersøgelsen ville involvere:

• Fortolkeren – Tine selv. Som fortolker har Tine en forhåndsviden. Hun kender nemlig Yonna og har før hørt hende fortælle. Derfor kan hun forestille sig, hvordan Yonna ser ud og opfører sig i forskellige situationer.
   
• Fortællingen (eller for eksempel pop-hittet) kan ’skæres op’ i enkelte brikker til det puslespil, der er hele historien. Det sjove, sørgelige eller glade opstår, når de enkelte dele i historien spiller sammen med vores forhåndsviden.

Når Tine ved det, kan hun undersøge, hvordan de enkelte ’brikker’ sammen med hendes forhåndsviden skaber den fulde, sjove historie.

LÆS OGSÅ: Hvad er socialkonstruktivisme?

Jurister og præster brugte hermeneutikken

Hermeneutik bliver især brugt af forskere fra humaniora, teologi, jura og statskundskab. De forskere skal nemlig alle fortolke noget, som man ikke kan måle og veje.

En jurist eller en præst skal fortolke loven eller Biblen. Og ved at være opmærksomme på, hvordan deres fortolkning finder sted, kan de undgå vilde fejlfortolkninger, som der ikke er dækning for i teksterne.

»Hermeneutikken blev i første omgang brugt af jurister og teologer til at fortolke tekster. Men i 1800-tallet udviklede filosoffen Friedrich Schleiermacher hermeneutikken til at handle om alle tekster,« fortæller Søren Gosvig.

Siden videreudviklede filosofferne Wilhelm Dilthey (1833-1911), Martin Heidegger (1889-1976) og Hans-Georg Gadamer (1900-2002) hermeneutikken til en filosofisk retning.

Naturvidenskaben må give op

Nogle ting her i verden kan vi kun blive klogere på, fordi vi har filosofiske retninger og videnskabsteorier som hermeneutikken.

Hvorfor griner vi for eksempel?

En naturvidenskabsmand kan via målinger påvise, at latter udløser endorfiner i hjernen. Og konstatere, at det gør os til gladere mennesker.

En hermeneutiker kan derimod undersøge de film, tegneserier og vitser, der får os til at grine – og komme med gode bud på, hvorfor de er sjove.

LÆS OGSÅ: Hvad er videnskabsteori?

Hermeneutikken gav kunsten plads

Uden hermeneutikken havde der været en risiko for, at vi mennesker igennem de sidste 100 år kun havde fokuseret på de fænomener, som naturvidenskaben kan sige noget meningsfuldt om: Dét, vi kan måle, tælle og veje.

»Hermeneutikken har haft betydning for den plads, som vi giver kunsten, litteraturen og musikken.«

»Kunsten vejer i dag mere, end før hermeneutikken opstod. Hermeneutikken er en vigtig rettelse til vores naturvidenskabeligt baserede opfattelse af alting – måle-, veje- og tælle-modellen,« fortæller Søren Gosvig.

LÆS OGSÅ: Hvad er videnskabelig metode?

Naturvidenskaben er også en fortolkning

Mange tror, at naturvidenskaben kan fortælle os sandheden om, hvordan verden helt sikkert hænger sammen. Det er den filosofiske hermeneutik til gengæld ikke så sikker på, at naturvidenskaben kan.

»Hermeneutikken er ikke bare et supplement til ingeniørernes og naturvidenskabsmændenes måle-, veje- og tælle-syn på verden.«

»Fortolkninger ligger også til grund for deres måde at se verden på. Også deres syn på verden er en fortolkning,« siger Søren Gosvig.

Den filosofiske hermeneutik siger, at alt i erkendelsens verden er en fortolkning – også naturvidenskabens metoder.

Det betyder, at de grundlæggende metoder, som naturvidenskabsfolk bruger, når de forsker, også er en fortolkning. En fortolkning, som kunne have set anderledes ud.

LÆS OGSÅ: Hvad er videnskabelig evidens?

Udrettede floder går over deres breder

Meget tyder på, at ingeniørers tolkning af virkeligheden ikke nødvendigvis er den mest rigtige.

»I Danmark er 98,18 procent af alle vandløb rettet ud. Mennesker har bestemt, hvor de skal ligge.«

»Det er en noget hårdhændet fortolkning af naturen. Og det så vi et resultat af i Tyskland for nogle år siden. Den store flod Emscher flyttede sig pludselig, og det førte til store oversvømmelser.«

»Det fortæller os, at der må være noget forkert i vores syn på naturen,« siger Søren Gosvig.

Naturvidenskaben gør det ikke med vilje

Søren Gosvig fortæller, at der findes mange andre eksempler på problemer skabt af den naturvidenskabelige fortolkning af verden – som vil bruge beregninger og målinger til at skabe fremskridt.

Vores naturvidenskabelige forfædre har ikke skabt den globale opvarmning eller hullerne i ozonlaget med vilje.

Men problemerne kan ses som en konsekvens af, at naturvidenskabsfolkenes fortolkning af verden ikke tager højde for alt. Derfor kan natuvidenskabens tilgang til verden – uden bevidst skyld – skabe nye problemer.

»Det samme gælder den ’indre’ natur, mennesket, der også kan bukke under for et pres, hvad enten det skyldes doping eller stress,« siger Søren Gosvig.

Vi kan altså lave fejl, når vi fortolker verden. Og når naturvidenskaben også er en fortolkning af virkeligheden, kan den også indeholde fejl.

LÆS OGSÅ: Hvad er videnskab?

LÆS OGSÅ: Sådan bruger du videnskabsteori

LÆS OGSÅ: Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne