Trump kan kvæle Paris-aftalen

Præsidentvalget i november 2016 forvarslede sandsynligvis Paris-aftalens endeligt - men det samme gælder ikke for arbejdet for at holde den globale opvarmning under to grader.

USAs kommende præsident Donald Trump kan træde ud af klima-aftalen, og det er sandsynligvis det, han vil gøre.

Udtrædelsen vil komme til at tage fire år; altså hele hans embedsperiode. I stedet kan Trump trække USA ud af den overordnede Klimakonvention fra 1992. Det vil kun tage ét år, og det vil resultere i automatisk udtrædelse af Paris-aftalen. Det vil slukke håb om, at Trump vil være bundet af Paris-aftalen i en årrække.

Som jeg argumenterer for i min forskning, vil USA’s udtræden af Paris-aftalen være dødsstødet for klimaaftalen.

LÆS OGSÅ: Forskere: Klimaaftalen fra Paris er ukonkret og urealistisk

Trump satser på kul

Derudover har Trump har også bebudet en række yderligere destruktive internationale og nationale handlinger på klima- og energiområdet.

De omfatter en reduktion af al international klimafinansiering, ophævelse af energiregulativer, og fremfor at investere i vedvarende energi vil den nye præsident satse på kul-, olie- og gasindustrien.

Ifølge hans vision for USAs nye energiplan skal landets reserver af uudnyttet skiferolie, olie, naturgas og kul slippes løs.

Mange håber stadig, at Trump vil løbe fra sine tidligere valgløfter, men det kommer desværre ikke til at ske.

LÆS OGSÅ: Trump kan kickstarte katastrofal klima-lavine

»Drill, baby, drill!«

Trump har allerede udpeget klimabenægteren Myron Ebell som leder af sit Environmental Protection Agency-overgangsteam.

Og hvad der endnu vigtigere; det republikanske etablissement støtter hans holdning til klimaet.

I juli forkastede det republikanske parti Paris-aftalen og opfordrer nu til, at den bliver forelagt Senatet (hvor den vil blive nedstemt).

Partiet ønsker også at standse al finansiering af FN’s klimakonvention. Deres indenrigspolitik kan bedst opsummeres som »Drill, baby, drill!«

Kun en tåbe tror, at Trump vil sætte sig op mod både sit eget parti og mange af USA’s ‘rust belt’-vælgere (se faktaboks, red.), for at redde Paris-aftalen.

Det kan godt være, at Donald Trump er uforudsigelig, men det hans holdning til klimaet ikke. Trump klimapolitik vil føre til, at USA overskrider sine allerede utilstrækkelige 2030-klimamål.

USA har brug yderligere foranstaltninger udover Clean Power Plan for at opfylde målene fastlagt af Obama.

Parisaftalen er baseret på gruppepres

Hvis USA trækker sig fra Paris-aftalen - eller bevidst misser klimamålene - kan det betyde dødsstødet for en aftale, der er afhængig af en global indsats.

Paris-aftalen er baeret på to ting:

• Stigende ambitioner og indsats gennem gruppepres
• Signal til markedet og befolkningen

Både gruppepresset og signalværdien vil blive slagtet, hvis USA under Trumps ledelse trækker sig.

Det er usandsynligt, at andre nationer vil føle sig presset, hvis verdens næststørste udleder af drivhusgasser bare bliver ved med at forurene med uformindsket styrke.

LÆS OGSÅ: Forsker: Trump kan ikke gøre det af med globaliseringen

Den amerikanske vrangvilligheds effekter var alt for tydelige ved Kyoto-aftalen, som USA simpelthen nægtede at ratificere.

Hvis USA opgiver den internationale indsats igen, vil tilliden blive undermineret, og undskyldningerne for passivitet forstærket.

Enhver signalværdi fra Paris-aftalen vil stort set blive væk.

Tilliden vil blive brudt

Lagerbeholdningen af fossile brændstoffer er allerede steget kort tid efter valget på trods af prisfald på resten af markedet. Aktiekursen for vedvarende energi er styrtdykket.

Ideen med signalvædien til makedet og befolkningen er hængt op på en bred deltagelse, hvilket skulle skabe tillid blandt investorerne til den internationale lovgivning.

Amerikansk tilbagetrækning og løftebrud vil knuse den tillid, som investorerne potentielt havde til Paris-aftalen.

LÆS OGSÅ: 5 årsager til, at Trump vandt præsidentvalget

Paris-aftalen ofrede bindende emissionsreduceringer og finansiering for at sikre amerikansk deltagelse.

De få fordele, aftalen havde, stammede fra en bred deltagelse, herunder fra USA.

Sådanne fordele vil gå tabt ved amerikansk udtrædelse.

Paris-aftalen vil sandsynligvis overleve som en ramme. Landene vil fortsætte med det globale show og hvert femte år udveksle forpligtelser og tilsagn, der ikke er bindende.

Det vil fortsætte, men det vil ikke længere bringe hverken håb eller forandring.

Nye muligheder i sigte

Trump som præsident vil også skabe nye muligheder på internationalt plan.

Donald Trump lovede, at han vil bringe protektionismen tilbage og rive handelsaftalerne i stykker, som TTP (Trans-Pacific Partnership- aftale indgået mellem 12 lande - USA, Japan, Canada, Mexico, Peru, Chile, Brunei, Singapore, New Zealand, Australien, Vietnam og Malaysia - og skal sørge for fælles standarder og for at reducere handelsbarriererne mellem landene, red.) og NAFTA (frihandelsaftalen mellem Canada, Mexico og USA, The North American Free Trade Agreement, er et Reagan-Bush produkt, red.)

Han har lovet at stemple vigtige handelspartnere som Kina som ‘valuta manipulatorer’.

På samme tid er der i Europa en fremherskende bølge af nationalisme og utilfredshed med frihandelsaftalerne.

Kina har opskaleret sin indenlandske vedvarende energi samt klimapolitik og vil formelt oprette en national ordning for handel med emissioner næste år.

Både en protektionistisk Trump-administration, der har trukket sig ud af Paris-aftalen, og tendenser i EU og Kina, kan bringe ideen om handelsforanstaltninger tilbage til forhandlingsbordet.

Paris-aftalen kan ændres, så den indeholder handelsforanstaltninger mod lande, som ikke er en del af aftalen.

Et sådant skridt kan dog ikke vedtages, før den næste konference i november 2017.

EU og Kina kan indføre handelsforanstaltninger

En eventuel ændring af aftalen ville kun kræve 3/4 flertal, men det er stadig usandsynligt, at man kan samle den nødvendige støtte, der skal til, før det kan vedtages i henhold til den smerteligt langsomme og indviklede FN-proces.

LÆS OGSÅ: COP 21: Endnu et klimatopmøde - er det ikke bare en snakkeklub?

Det er mere sandsynligt, at vi kommer til at se EU og Kina indføre handelsforanstaltninger.

Vi risikerer, at Trumps handelspolitik tvinger EU til at indføre et carbon-tillæg på importvarer fra USA og andre lande.

Kina vil måske overveje et lignende træk. Måske kan de to endda fungere i tandem ved at skabe deres egen bilaterale klimaklub uden for Paris-aftalen.

Materielle sanktioner vil sandsynligvis tvinge USA til at ændre sig og til at genoptage de internationale bestræbelser. Det er ikke et sandsynligt udfald i øjeblikket; særligt nu hvor Europa er så godt som politisk lammet.

Men Trump åbner i det mindste op for muligheden for en sådan forandring.

LÆS OGSÅ: Det har Trump sagt om videnskab

Civil klima-ulydighed kan få fremgang

Den meget udskældte Trump vil give den civile klima-ulydighed (hvor borgere står sammen om at standse, at noget dyrebart bliver ødelagt, red.) et skub i både USA og rundt omkring i verden.

Vores bedste chance for at undgå faretruende global opvarmning er en klimahandelskrig og udbredt civil klima-ulydighed.

Og det vil gøre mere gavn end den nuværende Paris-aftale nogensinde kunne drømme om.

De trinvise og grundlagsløse tilsagn og evalueringer af Paris-aftalen vil aldrig være nok til at udløse de kæmpemæssige forandringer, der er nødvendige.

Det amerikanske præsidentvalg er så godt som sikker på at blive Paris-aftalens gravskrift. Men det betyder ikke nødvendigvis, at klimamålet om smertegrænsen på to grader er uopnåelig.

Det betyder, at fremtiden ikke vil være afhængig af en aldrende supermagts handlinger.

Luke Kemp har modtaget støtte fra den tyske og den australske regering. Denne artikle er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark