Træ-detektiver sporer oprindelsen af 400 år gammelt hustømmer i Horsens og Aalborg

På Nørregade 12 i centrum af Horsens blev et lille byhus i 2017 revet ned. I flere år havde det været faldefærdigt og plastret til med plakater og plader for vinduerne.

Nu spiller 11 stykker tømmer fra det nedrevne hus en hovedrolle i et stykke dansk forskning, der giver ny viden om skandinaviske handelsruter.

Træbjælkerne fra huset, der stammer fra 1761, hvor en grovsmed ved navn Axel Sørensen lod det opføre, endte via Horsens Museum i 2019 på lektor og årringeforsker Aoife Dalys bord.

Ved at kombinere to analysemetoder har Aoife Daly med sin kollega Alicia Van Ham-Meert fundet frem til, hvor gamle de forskellige stykker træ er, og hvor de helt præcist stammer fra. Det vil sige, hvor træet har spiret, slået rødder og siden er blevet fældet og fragtet til Østjylland.

Først og fremmest daterer de træet til at være fra starten af 1600-tallet. 

»Det er ikke en kæmpe overraskelse, for det passer med, at træet stammer fra et endnu ældre gavlhus, der var en del af nabohuset, inden Nørregade 12 blev etableret,« siger Frederik Callesen, der er museumsinspektør på Horsens Museum til Videnskab.dk.

Hvad der er mere interessant er, at dele af tømmeret fra huset i Horsens kommer langvejs fra. Nærmere bestemt fra Sverige. I et område lige nord for havnebyen Göteborg, der flugter nogenlunde med Skagen.

Nordisk tømmerhandel var mere spredt, end vi troede

At svensk træ har fundet vej til Danmark er ikke overraskende, for Halland, Skåne og Blekinge var som bekendt en del af Danmark dengang. Men at træet helt præcist stammer fra den svenske side er interessant af to årsager, lyder det fra forskerne bag:

Göteborg blev en central udskibningshavn for tømmer i regionen fra dens grundlæggelse i 1621, men forskerne ser tømmer fra dette område betydeligt tidligere. Resultaterne peger også på, at der har været flere andre mindre havne i spil.

»Det fortæller os, at handlen med tømmer har været spredt ud over et langt større område, end vi hidtil har kunnet dokumentere,« som Alicia Van Ham-Meert, der er post doc ved Katholieke Universiteit Leuven, siger i en pressemeddelelse.

Analyserne »peger på et område omkring Göta-elven, som må have været en vigtig transportvej for tømmeret,« tilføjer hun.

Samme fund har forskerne gjort i træbjælker fra to huse i Aalborg - Brix’es Gård på Adelgade 6 og et bindingsværkshus på Algade 61.

»I Aalborg var det meste af træet faktisk fra den svenske side af Kattegat,« siger Aoife Daly, der er tilknyttet Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Yngre træer er svære at spore

Den præcise opsporing af tømmerets oprindelsessted og transportveje er et vægtigt videnskabeligt fund i sig selv, fortæller Jonas Ogdal Jensen, der har speciale i at analysere historisk træ på Moesgaard Museum:

»I nyere tid er det ofte sværere at sige noget om træets oprindelse, fordi handlen med tømmer vokser og flere regioner handler med hinanden, billedet bliver derfor mindre overskuelig,« siger Jonas Ogdal Jensen, der ikke har været involveret i studiet.

Fra midt 1500-tallet begynder det at blive »sværere« at spore tømmers oprindelse, siger Jonas Ogdal Jensen. Derfor kalder han også det nye studie for et »meget spændende arbejde«.

Sammenligner træernes fingeraftryk

Det særligt spændende er, at de har kombineret to metoder:

Den traditionelle årringsanalyse af træ - også kaldet dendrokronologi. Her sliber og snitter man på en træprøves tværsnit og måler alle årringenes tykkelser. Alt efter vækstforhold bliver årringene bredere eller smallere. Derfor kan årringene ses som træets fingeraftryk.

Ud fra årringenes mål skaber forskerne en graf, en tidslinje over de smalle og brede årringe, som de siden analyserer statistisk. På den måde får træet også en form for digitalt fingeraftryk.

Det digitale fingeraftryk sammenligner de så med andre digitale fingeraftryk fra alverdens træer, der findes i forskellige databaser - en slags træernes CPR-register.

Forskerne skal sammenligne årringskurven med en række såkaldte grundkurver, for at finde, hvor i tid der er et match. Hvis man finder at træet passer rigtig godt med flere uafhængige dataset, i samme position, er den nøjagtige datering fundet.

Forskerne kan til sidst også nå frem til, hvor et træ stammer fra.

Årringsanalyse er særligt nyttigt til at datere træ og det kan også bruges til at spore oprindelsen, men der er alligevel nogle udfordringer med metoden. Især hvis det skal gøres meget præcist og med bygningstræ fra byer.

Strontium-analyse hjalp med notorisk svært by-træ

Det er notorisk svært at finde frem til, hvor bygningstræ fra især større handelsbyer - som Aalborg og Horsens - kommer fra, påpeger Jonas Ogdal Jensen:

»Fordi der har været så meget handel og transport af alle mulige ting i byerne, kan det være rigtig svært at finde frem til dets oprindelse.«

I træprøverne fra Horsens var der to træbjælker, hvis oprindelse ikke kunne bestemmes ud fra årringene, påpeger Aoife Daly.

»Derfor tænkte vi, at strontiumanalyse kan bruges til at raffinere bestemmelsen,« siger Aoife Daly.

Strontium er et grundstof, som findes i jordskorpen, men forekomsten varierer fra sted til sted afhængig af geologien. Mennesker, dyr og planter optager strontium gennem vand og føde.

Ved at analysere strontiumisotoperne i eksempelvis tømmer, kan man bestemme, hvor i verden de stammer fra, fordi deres strontiumisotopsignatur vil afspejle regionen.

Strontiumisotoperne afslører noget om træernes grundmiljø, og det åbner for helt nye detaljer i træernes historie, påpeger Aoife Daly:

»Et træ, der vokser på meget tynd jord, vil være mere følsomt over for nedbør. Mens træer, der vokser i bjerge, vil være mere følsomme overfor temperatur,« siger hun.

Rembrandt brugte træ fra Baltikum

Ifølge Aoife Daly kan kombinationen af de to metoder - dendrokronologi og strontiumisotoper - give ny historisk indsigt i fremtiden.

»Det giver os mulighed for at være meget mere grundige og skaber et godt fundament for videre forskning,« siger hun.

Grundigheden kan med tiden hjælpe os med - gennem træer - at forstå, hvordan verden hang sammen gennem handel:

»Træ transporteredes rundt i hele Nordeuropa. I Skotland, hvor jeg er på felttur lige nu, er der identificeret masser af norsk træ via dendrokronologi,« lyder det fra Aoife Daly:

»Baltikum har gennem århundreder eksporteret træ til resten af Europa og især Holland. Det er kendt for at være særlig fint træ, der blev brugt til kunsthåndværk. Så de paneler, som Rembrandt skulle male på, var næsten altid baltisk træ.«

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PloS One.