Tosprogede tager klogere beslutninger

At kunne tale to sprog er ret almindeligt i Skandinavien. Mange nordmænd, svenskere og danskere snakker ganske godt engelsk, og måske til og med endda endnu et sprog.

I USA er det derimod mere sjældent, og måske er det derfor, forskningen i tosproglighed får mere opmærksomhed på den anden side af dammen.

To nye amerikanske studier har påpeget nye fordele ved at kunne kommunikere på flere tungemål:

1. Du bliver bedre både til at lytte og til at holde opmærksomheden fokuseret, hvis du også kan foretage lange samtaler på fransk, spansk, engelsk eller kinesisk
   
2. For det andet bør du - når du skal beslutte din næste investering, hvad enten det er en bil eller en milliardhandel på børsen - skifte det mentale gear, så du tænker på et andet sprog end dit modersmål. Det gør og nemlig bedre i stand til at tage gode økonomiske beslutninger.

To sprog gør dig skarpere i støj

To sprog kan være skønt, når du er på ferie, men de to sprog ændrer også vores hjerne, og det til det bedre.

En ekspert i neurobiologien bag hørelsen og en tosproglighedskender ved Northwestern University i USA har scannet hjernerne hos 23-årige, der snakker både engelsk og spansk, og hos 25 unge, som kun snakker engelsk, mens de hørte talelyde.

Dette blev gjort i to omgange, så alle både blev scannet i stille omgivelser og mens der var meget baggrundsstøj under eksperimentet.

I den stille test var der ingen forskel på de to grupper. Da der blev mere støjende, tog de tosprogede unge føringen.

Mod baggrundsstøjen var de spansk- og engelsktalende unge markant bedre til at plukke den grundlæggende sprogfrekvens ud, altså det toneleje, hvor de fleste sprog i verden ligger.

Tosprogede hører bedre

»Gennem tosproglighed trænes høresystemet op til at finjustere opmærksomheden, og dermed bliver systemet ganske effektivt til at bearbejde lyd automatisk,« forklarer professor i neurobiologi Nina Kraus, en af studiets hovedforfattere, i en pressemeddelelse fra universitetet.

Tosprogligheden ændrer, hvordan nervesystemet i hjernens hørecentre reagerer på lys, og hjernen bliver til det, som forskerne kalder en ”naturlig jonglør”.

Det betyder, at hørecentrene i hjernen automatisk retter større opmærksomhed mod relevante lyde og samtidigt filtrerer de andre, forstyrrende indtryk fra, beretter forskerne i tidsskriftet PNAS.

Fremmedsprog gør dig mere rationel

Ifølge Nina Kraus og hendes kolleger er det i dag usikkert, om den samme gevinst også gælder for de af os, der lærer nye sprog i en voksen alder. Det er de i færd med at afprøve i nye eksperimenter.

Uanset, hvornår du lærte sprog nummer to – med modermælken eller på sprogskole - vil du imidlertid kunne drage økonomisk fordel af et andet studie, som netop er publiceret i tidsskriftet Psychological Science.

Studiet har nemlig set på, hvordan dine økonomiske færdigheder præges af et fremmed sprog. Også her er der gode nyheder for sprogfantasterne:

Hvis du tænker dig frem til beslutninger på et andet sprog, vil de være mere rationelle.

Vi er 'nærsynedede' på vores hovedsprog

Økonomer har en tendens til at forenkle verden, og en af deres antagelser er, at vi mennesker tager rationelle beslutninger. Det betyder for eksempel, at vi teoretisk set skal forstå, at hvis gevinsten er større end risikoen, bør vi kaste os med ud i legen.

Stik imod teorien viser erfaringen imidlertid, at vi mennesker skyr tab som pesten, og vi giver tit slip på sådanne gode muligheder.

Forskerne kalder det for nærsynethed – det er nemmere at forestille sig det nært forestående økonomiske tab, end gevinsten der ligger lidt længere ude i fremtiden.

Men: Skifter du til dit andet sprog, sættes den modvillighed ud af spil, og den rationelle del af hjernen tager over.

Spansk gav deltagere lyst til at fortsætte

Forskerne gav 15 dollar til amerikanske collegestuderende, som havde lært spansk i skolen. De studerende fik tilbud om at deltage i 15 væddemål, hvor indsatsen i hver runde var på én dollar.

Væddemålet blev afgjort ved møntkast, og valgte de studerende rigtigt, kunne de vinde yderligere 1,50 dollar. Tabte de, mistede de indsatsen, mens de fik lov til at beholde dollaren, hvis de ikke deltog.

Totalt kunne deltagerne altså vinde 2,50 dollar ved 1 dollars indsats, og rent statistisk set ville de derfor tjene på at deltage i alle 15 væddemål.

Da deltagerne gennemførte eksperimentet på engelsk, fulgte de hellere praksis end teori. De var med på væddemålet kun 54 procent af gangene, og ifølge forskerne var det på grund af et overdrevent fokus på risikoen for at tabe.

Deltagerne, som der blev eksperimenteret med på spansk, var derimod med i spillet i hele 71 procent af tilfældene.

Fremmedsprog er mindre følelsesladede

Forskerne kalder denne øgede risikovillighed for 'fremmedsprogseffekten' og mener, at følelser er nøglen.

»Måske den vigtigste mekanisme bag disse resultater er, at et fremmed sprog er mindre følelsesladet end modersmålet. En emotionel reaktion kan gøre, at du tager beslutninger, der er mere baseret på frygt end på håb, selv når oddsene er meget gode,« siger Sayuri Hayakawa, en af studiets medforfattere, i en pressemeddelelse fra University of Chicago.

»Folk, der jævnligt tager beslutninger på fremmede sprog bliver måske mindre nærsynede.«

Hvornår er mavefølelsen bedst?

Det gælder for eksempel udenlandske forretningsfolk, som investerer deres hårdt tjente kroner i kaosset på børsen i New York. Der kan det for øvrigt være ekstremt støjende – men ifølge forrige studie ikke nødvendigvis noget problem for en tosproglig finansakrobat.

I nogle tilfælde kan mavefølelsen imidlertid være din bedste guide. Bare spørg dem, der ”mærkede det på egen krop”, at dot.com-industrien måske ikke var helt stabil mod slutningen af 1990’erne, og som valgte at stoppe legen.

Forskernes næste mål er derfor at finde ud af nøjagtigt, hvornår følelser er bedre end rationalitet.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson