Toårige børn i pleje er lige så trygge som andre børn

»Det er en meget opløftende opdagelse for plejebørnene,« siger Heidi Jacobsen ved Regioncenter for børn og unges mentale sundhed Øst og Syd i Norge.

»En tryg relation kan have stor betydning for, hvordan barnet klarer sig senere i livet.«

Hun har taget en doktorgrad i psykologi ved Universitetet i Oslo, hvor hun har beskæftiget sig med børn på to og tre års tilknytning til omsorgspersoner i plejefamilier.

Ni ud af ti børn, der ikke kan bo hos deres forældre, bor i plejefamilier. Det er omkring 10.000 børn, ifølge Børne-, ungdoms og familiedirektoratet i Norge (Bufdir).

Plejebørn bliver ofte omtalt som en gruppe, der har flere problemer end andre børn. Men Heidi Jacobsens undersøgelser viser, at de små børn er helt gennemsnitlige, når det gælder tilknytning. De kan få det godt i en plejefamilie.

Næsten syv ud af ti plejebørn er trygge

Omkring 70 procent af plejebørnene udviser en tryg tilknytning til en af omsorgspersonerne. Det er en lige så høj andel som dem, der bor hos deres forældre.

»Jeg havde ikke forventet, at en så høj andel af plejebørnene ville have en tryg tilknytning,« siger Heidi Jacobsen.

Undersøgelser fra andre lande viser, at det generelle tal for børn i alle typer af familier ligger mellem 60 og 70 procent.

Det er første gang, at forskere har undersøgt tilknytning hos små plejebørn i Norge, ifølge Heidi Jacobsen.

Trygge relationer har betydning for barnets selvværd

Fagfolkene skelner mellem tryg og utryg tilknytning. Børn med en tryg tilknytning ser på verden som et trygt sted at være. Når barnet møder modstand i omverden, vil der være nogen, som kan trøste og hjælpe, så det igen kan gå ud og udforske den.

»De stoler på sig selv og andre. Trygge relationer er en vigtig del af et barns udvikling. De kan klare sig bedre i nære relationer, have lettere ved at indgå venskaber og håndtere stress,« siger Heidi Jacobsen.

»Det har også en betydning for selvværdet, at man ser sig selv som en person, der er noget værd.«

Utrygge børn er ikke lige så kompetente i mødet med nye mennesker og oplevelser. De er mere forsigtige med at søge trøst, hvis noget går galt, måske har de oplevet, at det ikke nytter.

Heidi Jacobsen understreger dog, at de alligevel kan klare sig godt i livet.

Trygge børn tør at lege

Heidi Jacobsen og hendes kollegaer observerede børn, der blev sat i en fremmed situation, hvor de blev afleveret i et legerum, som de aldrig havde været i før. Forældrene gik ud, og barnet blev ladt alene tilbage med en fremmed person. Forskerne så særligt på, hvordan barnet reagerede, når omsorgspersonen kom ind i rummet igen.

Et trygt barn udtrykker genkendelse og ofte glæde ved gensynet. Hvis barnet græder, vil gråden aftage, når forældrene kommer ind, og barnet vil vende tilbage til de nye lege.

Det utrygge barn vil måske være utrøstelig og ikke turde fortabe sig i legen igen.

Børnene blev undersøgt, da de var to år og igen, da de var tre. Størstedelen af dem, der var trygge, da de var to år, var også trygge som treårige.

Er plejeforældre mere ressourcestærke?

Med dette ofte vanskelige udgangspunkt med børn, der har oplevet meget ondt og kan trække sig ind i sig selv i stedet for at søge den trøst, de egentlig har brug for, melder der sig en kontinuerlig diskussion blandt de, der forsker i plejefamilier på banen: Måske er plejeforældre mere ressourcestærke og trygge forældre end gennemsnittet?

Heidi Jacobsen og hendes kollegaer har ikke undersøgt dette, men de har interviewet forældrene omkring deres egne relationer. De oplevede, at en meget høj andel af plejeforældrene havde en meget tryg tilknytningsevne. Det vil sige, at de kunne fortælle åbent og afbalanceret om deres egne erfaringer med tilknytninger som barn.

»Det er muligt, at de forældre, der vælger at stille op i en sådan undersøgelse, også er dem, der er mest selvsikre,« siger Heidi Jacobsen.

Men undersøgelsen viser, at de forældre, der selv er utrygge, også har trygge plejebørn. Det er derfor ikke sikkert, at der er en sammenhæng.

Flyt børnene i en tidlig alder

Undersøgelsen omfatter 60 børn i pleje og 42 børn, der ikke bor i pleje. Det er for få børn til at kunne sige noget generelt om plejebørn i Norge.

»Men det kan give et billede af, hvilke forudsætninger der er for tilknytning,« siger Heidi Jacobsen.

Alle børnene var kommet i pleje, før de var to år. I gennemsnit var børnene otte måneder gamle, da de kom i pleje.

»Hvis først børnene skal i pleje, bør man flytte dem tidligt,« siger Heidi Jacobsen.

Det første leveår siges at have stor betydning for børns tilknytning, men også tiden efter er vigtig. Det, at børnene bliver flyttet til deres nye forældre i en tidlig alder, kan have betydning for, hvor tryg en tilknytning der skabes til plejeforældrene, tror Heidi Jacobsen.

Dette har hun ikke undersøgt nærmere, da undersøgelsens begrænsede omfang gør det vanskeligt at sammenligne børn, der er blevet flyttet som spædbørn og de, der var tættere på toårsalderen.

Svært at flytte ofte

Undersøgelsen siger heller ikke noget om, hvorvidt det havde betydning, hvor længe barnet havde været hos plejefamilien. Men en undersøgelse fra USA, der fulgte plejebørn i ti måneder viste, at børn knyttede sig til plejeforældrene efter blot to måneder.

»Det er vigtigt, at børneværnet ved, at tilknytningen finder sted hurtigt,« siger Heidi Jacobsen

Hun mener, det er uheldigt, at mange plejebørn bliver nødt til at skifte hjem flere gange.

En rapport om opvækst fra Bufdir viser, at støtten til plejeforældre fra det offentlige varierer efter, hvor de bor i landet. En dokumentar fra NRK Brennpunkt viser, at en del plejeforældre frasiger sig jobbet som plejeforældre, hvis de synes, det bliver for vanskeligt.

»Undersøgelser viser, at det yderst vigtigt med stabilitet i børnenes liv. Tilknytning handler om tryghed. I sådanne tilfælde opstår det modsatte, da barnet oplever at ingen vil have det,« siger Heidi Jacobsen.

»Men tilknytning måles ofte ikke for større børn,« tilføjer hun.

Plejebørn kæmper med problemløsning

Videnskab.dk har tidligere i år bragt en artikel fra forskning.no om en norsk undersøgelse, der viste, at 6-12-årige plejebørn lider af psykiske lidelser ti gange så ofte som andre børn.

Børnene, der deltog i Heidi Jacobsens undersøgelse, har også større problemer end børn uden for plejefamilier, både følelsesmæssigt, socialt og intellektuelt.

Det største problem var at løse opgaver som for eksempel puslespil. Socialt var plejebørnene mere udadreagerende, arrige og højlydte. I gennemsnit havde de også lidt større problemer med at regulere følelser og for eksempel falde til ro, når de blev urolige.

Hvis dette udvikler sig senere hen, kan det føre til adfærdsproblemer eller psykiske lidelser. Men for gruppen samlet set, var der ikke foreløbig grund til bekymring.

Alligevel kan problemerne have indvirkning på barnets helbred senere i livet.

»Vi ønsker at følge op på børnene for at se, hvordan det går dem, når de bliver ældre,« siger Heidi Jacobsen.

»Vi ved, at en tryg tilknytning ikke er en garanti for, at det går godt senere hen. Kæmper de fortsat med problemløsning nogle år senere? Hvordan går det med tilknytningen, hvis de må skifte familie igen? Der er ingen norske studier, hvor man har fulgt små plejebørn over mange år.«

© forskning.no Oversat af Anna Bestle