Uden sprog får vi svært ved at gøre os forståelige, finde rundt i en verden uden stedsangivelser og blive enige med hinanden. Spørger man lingvister, er sprogenes død et alvorligt problem, der begrænser vores ressourcer og truer med at sende generationers opsparede erfaringer i glemmebogen.

Ifølge lektor i lingvistik Peter Bakker har FN organisationen UNESCO nu med gode grunde samlet et atlas over 2.400 af verdens sprog, der allerede i dag er i overhængende fare for at uddø:

»Døde sprog giver sociale problemer,« forklarer han og fortsætter:

»Et sprog dør, når sprogbrugerne ser større sociale fordele ved ikke at tale det, end ved at huske på den kultur, de er vokset op i. Bliver sproget en barriere for at gøre karriere, få taletid hos myndighederne eller en uddannelse, så holder man desværre ofte op med at bruge det.«

Bedsteforældre kan ikke snakke med børnebørn

Peter Bakker har forsket i canadiske sprog, hvor bedsteforældre blandt indianer- og metis-folket efterhånden har mistet enhver sproglig kommunikation med deres børnebørn.

Sproglig arv: En af verdens sidste michif-talere er efterkommer af en fransk-indiansk familie. Michif forklarer en stor del af hans liv og Canadas historie. (Foto: Peter Bakker)

Først med Bakkers undersøgelser fik man bekræftet, at folkets sprog michif er helt unikt. Sproget hænger tæt sammen med særlige sikke og særtræk ved en række små landsbysamfund, der ligger i det sydlige Canada.

»Michif har et meget raffineret lydsystem, der giver hidtil ukendte nuancer i det, man ønsker at sige. Den slags lokale sproglige træk skyldes de sociale omstændigheder, de opstår i - derfor taber sprogbrugerne både forståelse for deres sociale position og gennemgår livet uden en del af deres egen identitet, hvis deres sprog går i glemmebogen,« uddyber Peter Bakker.

Lingvister hjælper på hukommelsen

Med et atlas over verdens sprog håber UNESCO på en øget opmærksomhed og yngre generationer, der får smag for at lære bedsteforældrenes sprog. Det kan ikke forventes, at sprogene holdes kunstigt i live eller, at vi kan lære alle verdens sprog og afværge en kulturel fattigdom.

Men forhåbentlig vil det nye atlas rejse midler, så forskere kan dokumentere en del af verdens kulturarv og fange museers interesser for truede sprog.

Lingvister som Peter Bakker vil hjælpe vores fælles hukommelse ved at interviewe sprogets sidste brugere og noterer et sprogs opbygning. De undersøger befolkningsstørrelsen og beskriver, hvordan sproglige vaner er opstået.

Dansk forskning styrker truet sprog

Lingvisternes arbejde er baseret på interviews og møder med befolkningsgrupper, der hvor de bor. Her interviewer Peter Bakker en canadisk kvinde, der fra sit hjem fortæller om livet og sit sprog. (Foto: Peter Bakker)

Bakkers feltarbejde har nemlig ikke blot forsynet UNESCOs atlas med vigtige data, så vi nu ved meget om sprogenes udvikling i Canada og Alaska.

Arbejdet har også betydet, at Canadas oprindelige befolkning er ekstra opmærksom på dens eget sprog. Mange blandt metis-folkets yngre generation vil nu lære at tale michif.

»Dokumentationen går to veje. Den er intern, hvor forskere sætter sig i stand til at studere det fælles ved sprogbrug: Hvordan alverdens sprog virker, hvad de mange variationer af sprog kan fortælle os om talerens position, og om sprogets opståen. Men vi skriver også eksterne lærebøger, ordbøger og grammatikker, så folk kan dyrke deres eget sprog,« fortæller lektoren.

Og mens mange af verdens sprog er truede, kan Peter Bakker glæde sig over, at michif nu er styrket. Hver gang han støder på pirat-udgaver af sine lærebøger og Learn to speak michif-CD'er over internettet, ser Bakker nemlig, at forskningsindsatsen betyder noget for et sprog, der igen er blevet populært.

Sprog er blandingsprodukter

Nok er sprog kulturelt forankrede, men ifølge Peter Bakker angår et sprogs overlevelse langt flere end den enkelte befolkningsgruppe. Døde sprog forarmer resten af verden.

Et sprog lever, når det bruges aktivt og udveksles med andre sprog. Et sprog er ikke et fastfrossent klenodie; hvis ikke det er under udvikling, så er det under afvikling.

»Med forskningen i sprog får vi øjnene op for, at sprogene varierer og at verden kan indrettes på mange forskellige måder. Hvert sprog har sit særpræg, så når vi dykker ned i et sprogs opståen og fremmede sprogvaner, så lærer vi også noget generelt om kulturer,« fremhæver Peter Bakker.

Studier i michif har således lært Peter Bakker, at isolation ikke kan redde et sprog. Michif opstod, da franske pelsjægere og indianere mødte hinanden for 150 år siden. Derfor er metis-folket en ægte blandingskultur, der igennem storstilet kulturel udveksling fandt sit helt eget udtryk. Sprogligt betyder det, at franske navneord udtales side om side med udsagnsord fra indianersproget cree.

»Mens fransk ikke har den nuanceforskel, kan et fransk ord betyde to vidt forskellige ting på michif, afhængigt af hvordan man udtaler det. Som blandingssprog vidner michif om, at et sprog trives ved udveksling med andre sprog. Konstruktioner, låneord og sprogskift udvikler og raffinerer hele tiden et sprog, så det er på højde med, hvad det skal bruges til,« siger Peter Bakker.

Engelsk taber også

Ifølge lektoren taber et globalt sprog som engelsk derfor også, hvis vi glemmer de mindre sprog. Vi begynder at tale tamt og ensformigt, hvis vi hverken kender til sproglige lån eller lader os inspirere til nye talemåder.

»Et sprog lever, når det bruges aktivt og udveksles med andre sprog. Et sprog er ikke et fastfrossent klenodie; hvis ikke det er under udvikling, så er det under afvikling,« siger Peter Bakker.

Lavet i samarbejde med Aarhus Universitet