Sprogkyndige komplicerer sproget
Folk med sprogøre vælger den sværeste måde at sige tingene på, når de taler udenlandsk. Det viser sprogforsker Camilla Plesners arbejde.

Folk som er meget dygtige til sprog anvender oftere de vanskelige grammatiske former end dem, som har det pågældende sprog som modersmål. (Foto: Colourbox)

 

Selvom vi bliver super gode til engelsk, så udtrykker vi os mindre varieret, end briterne gør. Selv de meget sprogkyndige taler et unaturligt engelsk, da de komplicerer sproget unødigt. Det konkluderer århusiansk sprogforsker på baggrund af studier af nylatin i renæssancen.

»Det pudsige er, at sprogkyndige ikke vælger at bruge den simpleste måde at udtrykke sig på, selvom de har muligheden,« siger ph.d.-studerende Camilla Plesner fra Aarhus Universitet. Hun har undersøgt syntaksen i latinske tekster fra 1400-tallet.

Latinforskeren mener, at vi også i dag har en tendens til at komplicere engelsk. Især hvis vi er meget gode til det.

Sprogforskere for dygtige til engelsk

Camilla Plesner er medlem af den internationale forskergruppe LINGLID, som i øjeblikket søger EU-midler til at undersøge konsekvenserne af, at engelsk er et globalt sprog.

Da forskerne diskuterede ansøgningen ved et møde, undrede en britisk sprogforsker sig over, hvorfor danskerne havde brugt en kompliceret datidsform i det engelske sprog. Han selv ville have valgt en meget enklere tidsbøjning.

Camilla Plesner siger, at danske sprogforskere naturligvis er ret gode til engelsk, og det de havde skrevet ikke var ukorrekt.

Fakta

 

VIDSTE DU

Syntaks er studiet af ordenes indbyrdes orden i sætninger.

 

»Men vi brugte et mindre grammatisk spektrum, end de muligheder der var,« siger hun om danskernes engelske sprog i ansøgningen.

For danskerne lød det som talesprog, og derfor havde de valgt den vending fra, som Cambridge-forskeren foreslog.

Nylatinister forfinede sproget

Camilla Plesners egen forskning viser også, at dygtige sprog-ekvilibrister præger sproget ved ofte at vælge de avancerede former. Den danske sprogforsker har specialiseret sig i nylatin. Det er en udgave af latin, som 1400-tallets elite forsøgte at genskabe fra antikken.

Det lykkedes nylatinisterne at finde de gamle ord og vendinger frem. Derfor ligner nylatin ved første øjekast det gamle antikke latin. Alligevel har forskeren fundet såkaldte syntaktiske spor af, at forfatterne til de nylatinske værker havde et andet modersmål. Renæssanceforfatterne forfinede nemlig det latinske sprog.

»Ud fra de syntaktiske statistikker kan man se, at de i renæssancen brugte færre forskellige og mere avancerede måder at udtrykke sig på, end man gjorde i antikken,« siger sprogforskeren.

Årsagen er måske, at latin blev set som en kunstart i renæssancen. Og det var derfor vigtigt at vise, at man mestrede sprogets mest komplicerede former.

Sproget stempler

Nylatin ligner ved første øjekast det antikke latinske sprog. Syntaksen afslører dog, at det er en nyere udgave af romernes sprog. (Foto: Eloquence )

En lignende tendens gør sig gældende i dag, siger Camilla Plesner. Det kan være socialt stigmatiserende at tale dårligt engelsk. Og for ikke at stemple sig selv vælger danskere med et godt engelsk oftere at bruge de komplicerede bøjninger frem for de enkle ligesom nylatinisterne.

For de enkle udgaver af grammatikken kan lyde mere talesprogsagtige for en dansker. En englænder derimod bruger i højere grad hele spektret for grammatiske bøjninger i sproget.

Når danskerne og nylatinisterne foretrækker nogle bøjninger frem for nogle andre, så forandrer det internationale sprog sig. Men det beklager Camilla Plesner sig ikke over.

»Det bliver det ikke nødvendigvis et dårligere sprog af. Det bliver blot en anden udgave af sproget,« afslutter hun.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.