Sprogkyndige komplicerer sproget
Folk med sprogøre vælger den sværeste måde at sige tingene på, når de taler udenlandsk. Det viser sprogforsker Camilla Plesners arbejde.

Folk som er meget dygtige til sprog anvender oftere de vanskelige grammatiske former end dem, som har det pågældende sprog som modersmål. (Foto: Colourbox)

Folk som er meget dygtige til sprog anvender oftere de vanskelige grammatiske former end dem, som har det pågældende sprog som modersmål. (Foto: Colourbox)

 

Selvom vi bliver super gode til engelsk, så udtrykker vi os mindre varieret, end briterne gør. Selv de meget sprogkyndige taler et unaturligt engelsk, da de komplicerer sproget unødigt. Det konkluderer århusiansk sprogforsker på baggrund af studier af nylatin i renæssancen.

»Det pudsige er, at sprogkyndige ikke vælger at bruge den simpleste måde at udtrykke sig på, selvom de har muligheden,« siger ph.d.-studerende Camilla Plesner fra Aarhus Universitet. Hun har undersøgt syntaksen i latinske tekster fra 1400-tallet.

Latinforskeren mener, at vi også i dag har en tendens til at komplicere engelsk. Især hvis vi er meget gode til det.

Sprogforskere for dygtige til engelsk

Camilla Plesner er medlem af den internationale forskergruppe LINGLID, som i øjeblikket søger EU-midler til at undersøge konsekvenserne af, at engelsk er et globalt sprog.

Da forskerne diskuterede ansøgningen ved et møde, undrede en britisk sprogforsker sig over, hvorfor danskerne havde brugt en kompliceret datidsform i det engelske sprog. Han selv ville have valgt en meget enklere tidsbøjning.

Camilla Plesner siger, at danske sprogforskere naturligvis er ret gode til engelsk, og det de havde skrevet ikke var ukorrekt.

Fakta

 

VIDSTE DU

Syntaks er studiet af ordenes indbyrdes orden i sætninger.

 

»Men vi brugte et mindre grammatisk spektrum, end de muligheder der var,« siger hun om danskernes engelske sprog i ansøgningen.

For danskerne lød det som talesprog, og derfor havde de valgt den vending fra, som Cambridge-forskeren foreslog.

Nylatinister forfinede sproget

Camilla Plesners egen forskning viser også, at dygtige sprog-ekvilibrister præger sproget ved ofte at vælge de avancerede former. Den danske sprogforsker har specialiseret sig i nylatin. Det er en udgave af latin, som 1400-tallets elite forsøgte at genskabe fra antikken.

Det lykkedes nylatinisterne at finde de gamle ord og vendinger frem. Derfor ligner nylatin ved første øjekast det gamle antikke latin. Alligevel har forskeren fundet såkaldte syntaktiske spor af, at forfatterne til de nylatinske værker havde et andet modersmål. Renæssanceforfatterne forfinede nemlig det latinske sprog.

»Ud fra de syntaktiske statistikker kan man se, at de i renæssancen brugte færre forskellige og mere avancerede måder at udtrykke sig på, end man gjorde i antikken,« siger sprogforskeren.

Årsagen er måske, at latin blev set som en kunstart i renæssancen. Og det var derfor vigtigt at vise, at man mestrede sprogets mest komplicerede former.

Sproget stempler

Nylatin ligner ved første øjekast det antikke latinske sprog. Syntaksen afslører dog, at det er en nyere udgave af romernes sprog. (Foto: Eloquence )

En lignende tendens gør sig gældende i dag, siger Camilla Plesner. Det kan være socialt stigmatiserende at tale dårligt engelsk. Og for ikke at stemple sig selv vælger danskere med et godt engelsk oftere at bruge de komplicerede bøjninger frem for de enkle ligesom nylatinisterne.

For de enkle udgaver af grammatikken kan lyde mere talesprogsagtige for en dansker. En englænder derimod bruger i højere grad hele spektret for grammatiske bøjninger i sproget.

Når danskerne og nylatinisterne foretrækker nogle bøjninger frem for nogle andre, så forandrer det internationale sprog sig. Men det beklager Camilla Plesner sig ikke over.

»Det bliver det ikke nødvendigvis et dårligere sprog af. Det bliver blot en anden udgave af sproget,« afslutter hun.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk