Vi udnytter sprogets tvetydigheder
Hvis vores sprog er skabt til god kommunikation, hvorfor er de da så fulde af tvetydige ord? Forskere har et bud.

Tvetydighed leder faktisk ikke til misforståelse, men det modsatte, nemlig forståelse. (Foto: Colourbox)

Tvetydighed leder faktisk ikke til misforståelse, men det modsatte, nemlig forståelse. (Foto: Colourbox)

Det har længe været et paradoks inden for sprogforskningen: Hvorfor indeholder vores sprog en række ord, som kan have vidt forskellige meninger?

Ordet ’kort’ kan for eksempel referere til både et spillekort, det kan være en højde-, længde-, eller tidsangivelse, et kort over et område, eller man kan komme til kort, det vil sige give op eller tabe eller at noget ikke er tilstrækkeligt.

Hvis meningen med sproget er at overføre præcis information mellem mennesker, så kan disse tvetydigheder vel umuligt være et gode?

Tvetydighed gør kommunikation mere effektiv

Mange prominente lingvister har spekuleret over, om sproget i det hele taget er udviklet til kommunikation. Måske er samtale bare et biprodukt fra et system, som skulle tjene helt andre formål, for eksempel strukturering af egne tanker?

Men nu vender Ted Gibsom og hans kolleger ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA sagen på hovedet. Tvetydigheder er ikke bare uproblematiske i kommunikationen – de gør også vores sprog mere effektivt, argumenterer de.

Vi kan genbruge gode ord

Det er muligt at skabe ufatteligt mange ord med de lyde, vi har til rådighed i vores sprog. Men alle ord er ikke lige korte og lette at udtale. Så hvad nu hvis vi kunne genbruge de korte, simple ord?

Ted Gibsom og hans kolleger mener, at det lige præcis er det, der sker. Når de forskellige betydninger af ordet let kan tages ud af sammenhængen, er der ingenting i vejen for at genbruge gode ord. Tværtimod gør det kommunikationen mere enkel, skriver forskerne i tidsskriftet Cognition.

»Så er tvetydigheden ikke et problem – den er noget, du kan drage fordel af, fordi du kan genbruge simple ord i forskellige sammenhænge om og om igen,« siger Ted Gibsom ifølge en pressemeddelelse fra MIT.

Sprogets simple ord har flest betydninger

Forskerne har analyseret både engelsk, hollandsk og tysk for at teste, om ideen kunne holde vand. Hvis hypotesen er korrekt, burde det være sådan, at netop korte, simple og almindelige ord har flest betydninger.

Og det mener forskerne nu at have fundet i alle tre sprog.

Det er heller ikke vanskeligt at se, at de snakkende har fordel af et sprog med tvetydige ord, argumenterer forskerne.

Den, som snakker, er interesseret i at overføre mest mulig information med færrest mulige ord. Lytteren ønsker at danne sig en præcis forståelse af, hvad den anden mener.

I denne situation er det slet og ret mere effektivt, at lytteren drager nogle konklusioner ud fra sammenhængen, end at fortælleren skal bruge tid på længere og mere komplicerede ytringer.

»Tvetydighed er faktisk noget, man ønsker i kommunikationssystemet,« siger Steven Piantadosi, som ledede studiet.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Eksempler på danske, tvetydige ord:

Stamme: en træstamme, et problem med at snakke, at stamme fra noget eller nogen, en folkegruppe.

Bane: en togbane, en fodboldbane, en satellit går i bane, man baner sig vej, banemand (person, der har dræbt en anden person).

Kort: et spillekort, højdeangivelse, længdeangivelse, tidsangivelse, et kort over et område, at komme til kort.

Bar: et gå-i-byen sted, en måleenhed for tryk, nøgen, i udtale også sammentrækning af ordet ’bare’ (kun).

Rod: en plantedel, et udtryk i matematikken, uorden.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.