Tips: Sådan træner du din empati
Her får du fire forskningsbaserede tips til, hvordan du kan finde ind til og øve dig i at bruge din empati.
empati tips øvelser forståelse narrativ medicin læger filosofi psykologi

Træn din empati med et par simple øvelser. (Foto: Shutterstock)

Empatien kan have svære kår i en dagligdag, hvor vi skal præstere på jobbet eller i skolen, dyrke motion, spise sundt, være smukke på Instagram og altid vise os fra den bedste side.

Vi kan nemt komme til at fokusere så meget på os selv, at vi glemmer at kigge hinanden i øjnene og lytte.

Vil du gerne blive bedre til at bruge din empati, når du omgås andre?

I denne artikel får du fire forskningsbaserede tips til, hvordan du kan finde ind til og øve dig i at bruge din empati.

1) Prøv at sætte dig i den andens sted

Kig din samtalepartner i øjnene, lyt, vær nysgerrig, læg mærke til ansigtsudtryk, kropssprog og toneleje.

»Empati opstår i det konkrete ansigt-til-ansigt møde. Det er en basal evne til at kunne forstå for eksempel ansigtsudtryk som psykologisk meningsfulde, uanset om den anden er forskellig fra os selv,« siger Dan Zahavi, som er professor i filosofi på Københavns Universitet.

Lars Bjerggaard Pedersen, der er klinisk psykolog, ekstern lektor på Aarhus Universitet og specialist i psykopatologi på Retspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, supplerer:

»Empati er en indlevelsesevne, der udtrykker sig i den umiddelbare kontakt med en anden. Det opleves i det nære, når man spontant - og uden aktivt at anstrenge sig for at gøre netop dette - gribes af et andet menneskes følelsesmæssige situation,« siger han.  

2) Gem din viden til en anden gang

Forskning og videnskabelige metoder kan vi takke for mange af verdens store fremskridt.

Men i situationer, hvor du vil møde dine medmennesker med empati, kan det være en god idé at lægge din viden om, hvordan verden hænger sammen, til side.

Evnen til at være empatisk har ikke noget at gøre med, hvor mange videnskabelige artikler man har læst, eller hvor mange eksamener man har taget.

»Man skal turde være stille og lytte og ikke altid komme med løsninger, som måske ikke er løsninger for den anden,« siger Niels Christian Hvidt, der er professor i eksistentiel og åndelig omsorg på Syddansk Universitets Forskningsenhed for Almen Praksis.  

Empatien falder i løbet af lægestudiet

Medicinstuderende på Syddansk Universitet (SDU) bliver trænet i at holde deres empati ved lige i et forløb kaldet 'Mennesket først'.

For forskning fra udlandet viser, at de studerendes empati daler i løbet af deres uddannelse, siger Niels Christian Hvidt.  

Grunden til, at mange medicinstuderende lægger deres empati på hylden, er formentligt, at de i løbet af studiet bliver socialiseret til at se verden med naturvidenskabelige briller, og at de får meget travlt til sidst i studiet, siger professoren.

»Vi ved, at empati og stress er modsatrettede størrelser,« tilføjer han.

Når man læser til læge, lærer man alt om kroppens biologi, og man bliver skolet i, at alting skal dokumenteres og testes med videnskabelige metoder.

»Men rigtig meget forskning viser, at den naturvidenskabelige tankegang kan blive for dominerende. Det indebærer den risiko, at lægerne ikke har blik for patienternes psykologiske, sociale og åndelige behov,« siger Niels Kristian Hvidt.

»Der skal være en balance mellem den naturvidenskabelige tilgang og den empatiske, hvis man vil sætte patienten i centrum,« fortsætter han.

Hvis læger bruger for meget empati, kan der på den anden side være risiko for, at de brænder ud. Det kan du læse om i boksen under artiklen.

3) Reflektér over den andens situation

Forestil dig, hvordan det er at være i din samtalepartners sko.

Som en del af forløbet ‘Mennesket først’ skal de medicinstuderende følge en patient over en længere periode. Tre gange skal de hjem til patienten for at tale om, hvordan vedkommende har oplevet at være syg og indlagt.

»Undervejs skal de skrive rapporter om patientens sygehistorie og livshistorie,« siger Anne-Marie Mai, der er litteraturprofessor på SDU og underviser i et fag, der kaldes Narrativ Medicin.

»Ved at reflektere over og skrive om patientens oplevelser lærer de studerende at lytte og holde fat i det, de får at vide. Idéen er, at de studerende bevarer deres empati, hvis de under uddannelsen reflekterer over patienternes historier og kommer ind under huden på dem, de skal have med at gøre, når de er færdiguddannede,« fortsætter hun.

4) Læs skønlitteratur, se film og kunst

Skønlitteratur kan give os indblik i, hvordan det er at være en helt anden og leve et helt andet liv, end man selv gør, har Peter Simonsen, der er professor i litteratur, tidligere sagt til Videnskab.dk.

Dokumentationen for, at skønlitteratur i sig selv kan gøre os mere empatiske, er dog omdiskuteret. Det kan du læse om i artiklen ‘En god bog er alligevel ikke en hurtig empati-’booster’.

Men på Syddansk Universitet indgår litteratur og kunst i ‘'Mennesket først'-forløbet.

For evalueringer fra Columbia University i USA, hvor faget Narrativ Medicin blev grundlagt af læge og litteraturforsker Rita Sharon, viser, at kunsten og litteraturen kan være med til at styrke de lægestuderendes empati.  

I Odense skal de medicinstuderende blandt andet læse digte og noveller, hvor forfatterne skriver om indlæggelser og sygdomsforløb.

»Skønlitterære tekster er komplekse. Når man dykker ned i dem, opdager man, at der står meget mellem linjerne. Derfor er de gode at arbejde med, når man skal træne sin evne, både til at lytte til historier, der bliver fortalt, men også til at lægge mærke til det, der ikke bliver sagt,« siger Anne-Marie Mai.

I løbet af kurset ser de studerende også på billedkunst og film.

»De studerende har forskellige forståelser af det, de ser i kunsten, og når de diskuterer det, skaber det opmærksomhed om de skjulte budskaber og betydninger, der kan være i patienters fortællinger,« siger Anne-Marie Mai.

Empatibegrebet har rod i kunstvidenskab

Kunst er faktisk helt centralt i forståelsen af empati. Selve ordet ‘empati’ kommer fra det tyske ord ‘Einfühlung’, som betyder indlevelse, forklarer Dan Zahavi.

Oprindeligt har ordet ‘Einfühling’ ikke noget at gøre med, hvordan mennesker opfører sig overfor hinanden. Ordet opstod  i 1870’erne i tyske, videnskabelige diskussioner om æstetik. Her blev ‘Einfühling’ brugt til at beskrive, hvad der sker, når man lever sig ind i et kunstværk.

Senere blev ‘Einfühling’ oversat til det engelske ‘empathy’ og så til det danske ‘empati’, der med tiden er blevet taget op af psykologer, filosoffer og i daglig tale.

Læs mere om empati i artiklen 'Kan vi redde verden med mere empati?' og find ud af, om du bruger din empati i artiklen 'Mini-test: Find ud af, om du er empatisk'

Pas på: Empati kan få dig til at brænde ud

For meget empati kan skade lægers dømmekraft og få dem til at brænde ud, argumenterer den amerikanske psykologiprofessor Paul Bloom i bogen ‘Against empathy’.

Professoren har forskningen i ryggen:

Læger kan højst sandsynligt få et såkaldt empati-burnout, hvis de lever sig så meget ind i patienternes lidelse, at de bliver følelsesmæssigt påvirket af det, viser en forskningsgennemgang.

»Der kan være øget risiko for at brænde ud, hvis man lader sig påvirke for meget af patienternes lidelser. Men empati betyder ikke nødvendigvis, at man lader sig påvirke af patienten. Man kan godt leve sig ind i, hvad patienten oplever, uden at føle det samme som ham,« siger Niels Kristian Hvidt.

Hvis man er bange for at få et empati-burnout, kan det være en god idé at bruge såkladt refleksiv skrivning, hvor man reflekterer over sine oplevelser og følelser, siger Anne-Marie Mai.

»Når man arbejder med mennesker i krise, for eksempel syge mennesker, kan det være godt at have en alternativ journal, hvor man skriver lidt om, hvad man har oplevet. Refleksiv skrivning kan give eftertanke og ro over det, så man ikke tager det med hjem,« siger hun.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




Det sker