Det er sjovt i starten: Man er til fest og ryger sig skæv, man deler en joint med sine venner i ny og næ. Hashforbruget er under kontrol.
Men for nogle kammer det over: En dag sidder de alene og ryger på deres værelser. De tager ikke telefonen, fordi de føler sig for skæve. De kommer ikke i skole. De deler ikke længere deres joints med deres venner, for de ryger hellere det hele selv.
Samtidig er det som om, tiden flyder ud, det bliver svært at komme op om morgenen, og dagene bliver tågede. Ny forskning viser, at unge, der er endt i et hashmisbrug, ofte oplever, at tiden forsvinder.
»Når det kommer dertil, at man sidder alene derhjemme hver dag og ryger, og det at ryge ikke længere er en social aktivitet, så begynder det at blive tungt, for så bliver man langsomt mere og mere marginaliseret,« siger Signe Ravn, der er ph.d. og forsker på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
»Ofte oplever den unge hashmisbruger at have for meget tid tilovers, fordi vedkommende dropper ud af sin uddannelse for at ryge, isolerer sig og ikke længere bruger sin dag på de samme aktiviteter som de jævnaldrende. Tiden bliver tom.«
Misbrugere taler meget om tid
Signe Ravn og hendes kollega Margaretha Järvinen, der er professor på Sociologisk Institut, Københavns Universitet, har for nyligt lavet interviews med 30 unge hashrygere, der var i behandling for deres misbrug.
De to sociologer ville egentlig undersøge, hvordan de unges misbrug havde udviklet sig, fra de røg hash første gang, til de søgte hjælp til at stoppe.
Konklusionen på den del af undersøgelsen blev publiceret i det videnskabelige tidsskift Social Science & Medicine i januar 2014.
Undervejs fik de to sociologer øje på noget bemærkelsesværdigt: Da de gennemgik de mange interviewudskrifter, lagde de mærke til, at stort set alle de unge, de havde talt med, beskrev, hvordan de fik mere og mere tid til sig selv, efterhånden som deres misbrug tog til.
Flere af de unge i misbrugsbehandling nævnte, at hashrygningen kom til at udfylde den tid, de tidligere havde brugt på at gå i skole eller være sammen med deres venner.
»De unge fortalte, at de ikke vidste, hvad de skulle bruge deres tid på, hvis de ikke brugte den på at ryge hash. Hashen udfyldte et tomrum, der var opstået, fordi de var droppet ud af skolen, ingen fritidsinteresser havde og sjældent så deres venner. De fik for meget tid til sig selv og brugte den på at ryge hash. Det blev en negativ spiral,« siger Signe Ravn.
Tiden forsvandt
Flere af de 30 unge, hun og kollegaen interviewede, fortalte også, at de havde svært ved at huske, hvad de havde brugt tiden på i de år, hvor deres hashmisbrug eskalerede.
For mange af de unge, som på interviewtidspunktet var mellem 18 og 23 år, var det flere år, der var forsvundet i hashtåger og eskalerende ensomhed.
\ Fakta
Misbrug er et vedvarende, skadeligt brug af psykoaktive stoffer som tobak, alkohol, hash, kokain, heroin og andre midler, der ændrer ens sindstilstand. Skaderne af et misbrug kan være fysiske (f.eks. lungesygdomme), psykiske (f.eks. dårlig hukommelse og depressioner) og sociale (fraværd fra skole eller arbejde, familiekonflikter, tab af venner osv.) Misbrug kommer ikke fra den ene dag til den anden, men udvikles over et stykke tid, hvor personen bruger et eller flere af de psykoaktive stoffer oftere og oftere og i større og større mængder. Kilde: Sundhedsstyrelsen: Stofinfo.sst.dk
Tid var så gennemgående et tema i interviewene, at Signe Ravn og Margaretha Järvinen besluttede sig for at undersøge nærmere, hvad der var på spil.
Misbrug set i sociologisk tidsperspektiv
De to forskere analyserede interviewudskrifterne ud fra sociologiske teorier om tid og tidsstrukturer. Blandt andet skelnede de til teorier, der beskriver, at gennemsnitsborgeren følger et slags tidshierarki i samfundet.
Tidshierarkiet er opstillet efter, hvordan borgeren fordeler sin tid på forskellige aktiviteter i hverdagen.
– Kulturel tid og institutionel tid er vigtigst og derfor øverst i hierarkiet. Det er den tid, man bruger på arbejde, skole og den slags.
– Dernæst kommer samværdstiden. Det er den tid, man bruger sammen med familie eller venner.
– Nederst i hierarkiet er egentid. Det er den tid, der er tilovers til én selv, når man har været på arbejde, til fritidsinteresser, har spist sammen med familien osv. Egentiden kan man fylde ud med det, man har lyst til, og den kan justeres i forhold til, hvor travlt man har med uddannelse, job, venner og familie (læs mere i sidehistorie under artiklen).
Hashmisbrugere fik for meget tid til sig selv
Ifølge de sociologiske teorier fungerer man bedst som samfundsborger, hvis den tid, man har tilovers til sig (egentiden), er synkroniseret med den institutionelle og kulturelle tid.
Det vil sige: Jo bedre ens egentid er tilpasset krav fra arbejde eller uddannelse og familie – jo tættere er man på at en integreret og aktiv del af samfundet.
»De unge hashmisbrugere, vi interviewede, havde for meget tid til sig selv. Deres egentid var ikke længere synkroniseret med den samfundsrytme, deres jævnaldrende fulgte,« siger Signe Ravn.
Ifølge sociologerne begyndte de unge at bruge hash som et middel til at håndtere deres overskud af egentid, efterhånden som deres misbrug tog til.
Årene lallede bare derudaf
Samtidig fik de svært ved at skelne dagene fra hinanden. Tiden forsvandt.
»I interviewene var det iøjnefaldende, at flere af de unge nævner, at deres tid flød ud. En ung mand fortæller, at det føltes, som om han havde en dyne over hovedet, når han røg hash. En anden siger, at årene med misbrug bare lallede derudaf, og at han havde svært ved at huske, hvad han lavede ud over at ryge hash,« siger Signe Ravn.
»Flere fortæller, at tiden med misbrug føltes lang, da de var i den, men når de ser tilbage, er det som om, at tiden er fløjet afsted,« siger Signe Ravn og citerer den berømte amerikanske filosof og psykolog William James, som i 1922 skrev:
»En tid fyldt med interessante oplevelser virker kort, når vi er i den, men lang når vi ser tilbage. En tid tømt for oplevelser virker lang, når vi er i den, men kort når vi ser tilbage.«
Misbrug sætter udviklingen i stå
Det er første gang, danske forskere undersøger, hvordan misbrugere bruger deres tid og forholder sig til rytmen i samfundet omkring dem. Men en anden dansk ungdomsforsker, som sidste år udgav en rapporten ‘Hash som pædagogisk problem på ungdomsuddannelserne‘, kan genkende deres konklusioner:
\ Fakta
Flere unge ryger hash Et stigende antal danske unge prøver at ryge hash, mens de har skåret ned på deres forbrug af hårdere stoffer som kokain og ecstasy i de senere år, viser Sundhedsstyrelsens seneste rapport om Narkotikasituationen i Danmark. Selvom mange prøver at ryge hash, er det dog slet ikke alle, der ender i et misbrug. Men for dem, der ender i et misbrug, kan det være vanskeligt at komme ud af igen: Ifølge Signe Ravn oplever de unge ofte, at det er sværere at stoppe med at ryge hash end at lægge de hårdere stoffer på hylden. Det kan skyldes, at hårdere stoffer som ecstasy og kokain hovedsagligt bliver brugt i weekenden til at få energi og feste igennem, mens hash ofte går hen og bliver et hverdagsstof, der bliver brugt, når de unge skal slappe af og komme ned i gear.
»Det er hele hashmisbrugets essens, at tiden glider ud. Når man har et misbrug, bliver det hashen, det hele drejer sig om. Tiden går i et,« siger Birgitte Simonsen, der er tidligere professor og leder af Aarhus Universitets Center for Ungdomsforskning, men i dag arbejder som pædagogisk konsulent.
»Det hele smuldrer, for misbruget forhindrer, at man passer noget som helst – pludselig er der gået fem år, uden at man har gennemført noget. Hvis man ryger ud i et hashmisbrug som ganske ung, mens man stadig er under uddannelse, går ens udvikling og åndelige vækst i stå,« fortsætter hun.
Hash er et problem på uddannelser
Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste rapport om Narkotikasituationen i Danmark er hash i stigende grad populært hos unge: I 2008 havde 19 procent af de unge under 25 år prøvet at ryge hash inden for det seneste år.
I 2013 var tallet steget til 25 procent, viser rapporten, som udkom tidligere i år.
Det stigende hashforbrug et stort problem på ungdomsuddannelserne, siger Birgitte Simonsen:
»Langt det meste frafald på ungdomsuddannelserne skyldes hash. Problemet er enormt.«
Misbrug æder tiden som en aktiv proces
En anden sociolog, som forsker i stofmisbrug, har også fået øje på, at stofmisbrugere ryger ud af takt med samfundets normale tidsstrukturer:
»Det der med, at tiden dør for misbrugere, er så rammende beskrevet. Stofmisbruget æder tiden som en aktiv proces,« siger Lars Fynbo, der ligesom Signe Ravn og Magaretha Järvinen er ansat på København Universitets Sociologiske Institut.
Lars Fynbo er i øjeblikket i gang med en stor undersøgelse af misbrugeres forhold til det kommunale behandlingssystem. Som et led i undersøgelsen har han interviewet og lavet feltarbejde blandt stofmisbrugere fra forskellige danske kommuner.
»Misbrug bringer folk så langt ud, at de ikke kan finde ud af holde aftaler, de kan ikke engang finde ud af noget så simpelt som at tage en bus ned til behandling. Når man er misbruger, er der så lidt handling i livet. Tiden bliver en død fase, frem for en proces fyldt med action,« siger Lars Fynbo.
Misbrugerne skal have hjælp til at fylde tiden ud
Signe Ravn og Magretha Järvinens analyser kan bruges i behandlingssystemet, foreslår Lars Fynbo.
»En effektiv behandling bør hjælpe en stofmisbruger med at fylde tiden ud med noget andet end misbrug. Når stofferne begynder at bestemme, forsvinder ens selv og ens kontrol over livet og tiden. Hvis man kan få stofmisbrugere gjort aktive i stedet for passive, har man taget et stort skridt,« siger Lars Fynbo.
Signe Ravn og Margaretha Järvinens analyse af unge hashmisbrugeres forhold til tid er endnu ikke publiceret, men er under review hos et videnskabeligt tidsskrift.
