De seneste år har det været vanskeligt at sige folkeskole uden også at sige inklusion.
Idéen med inklusion er, at så mange elever som muligt skal deltage i den almindelige undervisning, også selv om de har særlige behov (se faktaboks).
Mange forældre har været bekymrede over, hvordan den øgede inklusion ville påvirke deres børns faglige niveau, mens undervisningsministeriet lige efter lovens vedtagelse i 2012 slog fast, at: »både elever med særlige behov og de øvrige elever i klassen kan få højere karakterer og en bedre udvikling, når elever med særlige behov inkluderes i den almindelige undervisning.«
Et dansk studie indikerer imidlertid, at inklusionen af børn med vanskelligheder tværtimod påvirker de andre børns faglige niveau negativt. Studiet blev publiceret i det videnskabelige tidskrift Economics of Education Review sidste år.
»Vores studier viser, at den bekymring for indlæringen, som mange forældre har haft, når flere og flere børn med vanskelligheder er blevet inkluderet i de almindelige klasser, er reel,« siger professor Helena Skyt Nielsen fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, der er en af forskerne bag studiet.
Skoleskift viser effekten af inklusion
Forskerne har brugt skoleelevers resultater i de nationale test og udnyttet, at en del børn med særlige vanskelligheder har skiftet skole mellem den nationale test, der blev foretaget i 2010, og den, der blev foretaget i 2013.
Det har gjort det muligt at måle forskellen på betydningen af, om en klasse har eller ikke har fået et barn ind, som ifølge forskerne er potentielt forstyrrende. De nævner børn i de følgende tre grupper:
- Børn, der har fået en psykiatrisk diagnose, inden barnet er fyldt ni år
- Børn, hvis forældre er dømt for en forbrydelse, inden barnet er fyldt seks år
- Børn, hvis forældre er skilt, inden barnet er fyldt seks år
Studiet viser for det første, at disse grupper børn viser tegn på mere forstyrrende adfærd end resten af eleverne, og samtidig tyder meget på, at de endda har negativ indflydelse på de andre elevers faglige resultater.
»Man forestiller sig, at mange af ressourcerne vil gå fra de velfungerende børn til de inkluderede børn med vanskelligheder. Og nu kan vi for første gang se indikationer på, at inklusionen faktisk har en målbar negativ effekt på de faglige resultater,« fastslår hun.
Børn med vanskelligheder giver dårligere resultater
\ Fakta
Om inklusion Formålet med inklusion er at få så mange skoleelever som muligt til at deltage i den almindelige undervisning uden at have behov for specialundervisning. Målet har været, at andelen af elever i den almindelige undervisning skulle være 96,0 procent af det samlede elevtal i folkeskolen i 2015. Målet for 2015 blev fastsat i 2012 og bunder i en bred politisk aftale. I 2010 var inklusionsprocenten 93,1 og i 2013 94,9. Kilder: Undervisningsministeriet og Folkeskolen.dk
Helt konkret kan forskerne se, at klassekammeraternes resultater i gennemsnit falder, når en elev med en psykiatrisk diagnose eller en kriminel forælder begynder i klassen.
Skilsmissebørnene lader til gengæld ikke umiddelbart til at have den samme effekt.
Men når man kigger nærmere på de drenge, hvis forældre er skilt, ændrer billedet sig, ifølge Helena Skyt Nielsen. Så får også de en signifikant negativ effekt på klassens resultater.
Undersøgelsen viser samtidig, at der er forskel på, hvor meget børnene med psykiatriske diagnoser påvirker de andre elever.
Det gælder således, at de børn, der allerede er diagnosticeret inden skolestart, påvirker deres klassekammerater mere end de, der først er diagnosticeret senere:
»Mange børn får først en psykiatrisk diagnose, når de møder presset fra skolens udfordringer. Derfor vil det som regel være de børn, der har de voldsomste symptomer, og som derfor er potentielt mest forstyrrende, der allerede diagnosticeres inden skolealderen,« forklarer Helena Skyt Nielsen.
Lille effekt på hel årgang, større effekt på den enkelte elev
Ifølge Helena Skyt Nielsen er den generelle effekt ikke ret stor, hvis man ser på den enkelte elev.
Men det skyldes til dels, at forskerne har valgt at måle på hele årgange i stedet for på enkelte klasser.
»En god skoleleder vil placere børn med vanskelligheder i de klasser, der bedst kan rumme dem, og hvor læreren er klædt på til at håndtere dem. Placeringen er ikke tilfældig. Derfor bliver vi nødt til at se på hele årgangen, selvom det udvander effekten,« siger Helena Skyt Nielsen.

Den negative effekt af inklusionen er i studiet altså fordelt ud over hele årgangens elever, selvom det formodentlig i praksis primært vil være eleverne i klassen med den inkluderede elev, der bliver påvirket.
Det kan derfor forventes, at studiets lille gennemsnitlige effekt på alle elever i hele årgangen reelt er en væsentligt større på den enkelte elev i klassen med den inkluderede elev.
Rimeligt at antage, at elever mest påvirker egen klasse
Den antagelse er ganske rimelig, vurderer professor Mette Ejrnæs fra Institut for Økonomi på Københavns Universitet.
Hun har selv forsket i, hvordan klassekammeraters fravær påvirkes af nye børn i klassen.
»Man forestiller sig, at en elev med for eksempel en diagnose primært vil påvirke undervisningsmiljøet i den klasse, eleven kommer ind i, men ikke nødvendigvis i parallelklasserne. Når forskerne så måler en gennemsnitseffekt på en masse elever, som sikkert ikke rigtigt er påvirkede af det nye barn, så vil effekten nok reelt set være noget større,« siger Mette Ejrnæs.
Studiet bygger på den bedst mulige løsning
Mette Ejrnæs synes grundlæggende, at studiet fra de danske forskere virker solidt.
»Jeg er nok mest bekymret for, hvilken betydning det kan have, hvis kommunerne har en strategi om at samle børn med diagnoser på skoler med særlig ekspertise i at håndtere børn med diagnoser. Dette ville kunne påvirke resultaterne. Det kan også være, at der allerede er andre børn med diagnoser i nogle af klasserne, og reagerer de børn så anderledes på et nyt barn med en diagnose, end børnene uden diagnoser?« spørger Mette Ejrnæs, men uddyber:
»Man kan godt have den holdning, at man ikke skal lave forskning, hvis ikke det er helt uden forbehold, men omvendt vil jeg sige, at hvis man overhovedet vil prøve at kigge på, hvordan klassekammeraterne påvirker hinanden, så er den her fremgangsmåde nok den bedst mulige løsning.«
Den ideelle løsning ville ifølge Mette Ejrnæs være et lodtrækningsforsøg, men hun medgiver, at det ikke er en reel mulighed, fordi det ville suspendere forældrenes frie valg.

(Foto: Shutterstock)
Derfor er strategien med at kigge på skoleskift det bedste alternativ, og hun valgte også selv at bruge den strategi, da hun sammen med kolleger undersøgte elevers effekt på klassekammeraters fravær (PDF).
»Man kan få belyst andre ting ved at gå ud og tale med folk, men hvis man vil have et generelt billede af, hvad der sker når man putter en ekstra elev ind i en klasse, så skal der i mine øjne nogle større kvantitative studier til,« siger Mette Ejrnæs.
Søskendes indlæring er forskellig med og uden vanskellige børn i klassen
Helena Skyt Nielsen og hendes kolleger har i deres studie taget højde for en lang række andre faktorer, som kunne forestilles at have påvirket resultaterne, og derudover lavede de særligt én analyse, som har overbevist dem om, at de inkluderede børn må være forklaringen på effekten på det faglige niveau:
»For at tjekke holdbarheden af vores resultater gennemførte vi en undersøgelse, hvor vi sammenlignede søskende, der jo har en masse karakteristika til fælles, fordi de er opvokset sammen i den samme familie, men hvor kun den ene har oplevet, at der kom et barn med vanskeligheder ind i klassen,« siger Helena Skyt Nielsen.
»Her kunne vi se, at den søskende, som har gået i en klasse med en elev med vanskeligheder, udvikler sig fagligt langsommere end den anden søskende.«
En ekstra voksen kan opveje den negative effekt
Helena Skyt Nielsen og hendes kolleger har dog også gode nyheder at fortælle.
De peger nemlig i et andet studie på en løsning, som kan mere end opveje inklusionens negative effekter.
De arbejder netop nu på at få publiceret resultaterne af et stort lodtrækningsforsøg, hvor de har udstyret nogle klasser med enten en ekstra lærer eller en ekstra voksen uden en læreruddannelse.
»Her kan vi se, at det at have en ekstra voksen tilknyttet kan få eleverne til at forbedre deres faglige færdigheder, især læsefærdigheder, yderligere. Den gunstige effekt af en ekstra voksen er især udpræget hos børn af forældre med lav uddannelse.« siger Helena Skyt Nielsen.
Den anseelige effekt opvejer ifølge Helena Skyt Nielsen så rigeligt den lille negative effekt, der lader til at være af at få en elev med en diagnose i klassen.