Norge er langtfra det eneste land, hvor vinteren kan forekomme meget lang. Mange steder i verden tæller man dagene i januar og februar, frem til det endelig bliver forår og sommer.
Vinterdepression er altså ikke kun et norsk fænomen.
Men det er alligevel spændende for forskerne fra andre steder i verden at se nærmere på, hvordan folk tackler den lange, mørke og kolde vinter i Norge.
Kari Leibowitz er fra USA og i gang med at tage en ph.d. i socialpsykologi. Hun tilbragte 10 måneder i Tromsø for at studere et fænomen, de amerikanske psykologer kalder ‘season affective disorder’ (SAD).
Det er, hvad man i Norge kalder vinterdepression.
Et stort studie af 9.000 Tromsø-borgere
Leibowitz blev interesseret i resultatet af et stort studie, der blev foretaget af næsten 9.000 borgere i Tromsø for et par år siden. Tromsø-studiet fastslog overraskende nok, at der ikke var en sæsonmæssig stigning i mentale lidelser blandt de adspurgte Tromsø-indbyggere i vinterhalvåret.
Leibowitz tilbragte næsten et år på UiT Norges Arktiske Universitets institut for psykologi, mens hun prøvede at finde svar på, hvorfor det er sådan.
Flere studier fra andre steder i verden har nemlig peget i den helt modsatte retning: Jo længere nordpå man kommer om vinteren, desto mere er folk ramt af vinterdepression.
Havde det også været tilfældet i Norge, burde Tromsø-studiet have givet et meget mere nedslående resultat.
Kun et lille studie – ikke et stort og grundigt forskningsprojekt
Den konklusion, den ph.d.-studerende drager, er kun baseret på en lille undersøgelse, hun selv foretog sammen med professor Joar Vittersø på UiT, mens hun var der. Det drejer sig altså ikke om et stort og grundigt forskningsprojekt.
Derfor er de refleksioner, den socialpsykologistuderende selv foretog, mens hun var i Norge, lige så interessante.
Leibowitz tror nemlig, at det må være nordmændenes helt specielle indstilling til vinteren, som forklarer, hvorfor mange af os tackler den så godt.
Leibowitz skrev en artikel i det populære amerikanske tidsskrift The Atlantic, hvor hun fortæller om sin undersøgelse. Denne artikel er senere blevet publiceret i flere amerikanske tidsskrifter og netaviser.
Det hyggelige liv i Tromsø
Den amerikanske studerende kom frem til verdens næststørste by nord for polarcirklen for sent til at se midnatssolen danse i august. Hun konstaterede, at byen, hun var ankommet til, havde et par biografer og tre indkøbscentre.
Den mindede hende om en amerikansk forstad uden egentlig at være en rigtig by.
Men Leibowitz blev hurtigt klar over, at hun var kommet til et sted med påfaldende meget liv og leben. Her var både festivaler, kulturarrangementer og forskellige festligheder om vinteren.
(Foto: Kari Leibowitz)
Der var ekstra meget liv i byen fredag-lørdag eftermiddag og aften.
Vanvittige priser på øl og natteliv tvang alligevel Leibowitz til at deltage i langt flere hytteture og yogatimer, end hun først havde forestillet sig.
Sådan kom hun i nærkontakt med nordmændene på en helt anden måde, end studerende normalt gør.
Spørgsmålene var for farvede af Leibowitz’ egen kulturelle baggrund
Tre måneder efter, at hun var ankommet til denne by langt nord for polarcirklen, gik det en dag pludselig op for hende, at de spørgsmål, hun havde planlagt at stille i løbet af sit studie, ville være helt forkerte.
De var alt for farvede af hendes egen kulturelle baggrund fra delstaten New Jersey i USA, et sted hvor ingen mennesker ser frem til vinteren.
Leibowitz forstod, at i denne norske by er vinteren ikke noget, man bare er nødt til at udholde, sådan som det er i New Jersey.
Det er en tid med sne, skiløb, stearinlys, ild i pejsen, den blå time og nordlys.
En masse ting som går under det norske fællesbegreb ‘hygge’.
Nordmændenes særlige tankemønster
Det gik op for Leibowitz, at psykologistudiets standardiserede spørgeskema om vinterdepression, som hun ville gennemføre på et tilfældigt udvalg af nordmænd, ikke ville levere et svar.
Hun forstod, at det måtte være noget med nordmændenes særlige indstilling til vinteren, som antagelig forklarer, hvorfor nordmændene tackler vinteren så godt, som de gør.
En hel del nyere psykologiforskning handler netop om dette, indstilling, hvordan henholdsvis negative tankemønstre og positive tankemønstre påvirker måden, vi klarer os i hverdagen.
Eksempelvis hvordan det at tænke positivt om arbejdet, vi skal udføre, kan være bedre for os på flere måder end at tænke negativt om arbejdet.
Sammen med professor Joar Vittersø på UiT udviklede Leibowitz et helt nyt spørgeskema. Her blev folk bedt om at svare på en skala fra et til 10 om for eksempel, »Jeg synes, der er mange hyggelige ting at se frem til om vinteren«, eller »Jeg synes, vintermånederne er mørke og deprimerende.«
En positiv indstilling til vinteren
Den ph.d.-studerende fik svar på sit spørgeskema af 3.238 nordmænd, der var bosat i det nordlige Norge, Sydnorge og på Svalbard.
I spørgeundersøgelsen var der også indarbejdet enkelte standardiserede spørgsmål, som bruges i mange internationale studier omhandlende tilfredshed med livet, populært kaldet ‘lykkestudier’.
Leibowitz og Vittersø fandt en sammenhæng i forbindelse med det lille studie med, hvor langt nordpå i Norge folk boede, og hvilken indstilling de har til vinteren og vintermørket.
(Foto: Kari Leibowitz)
De fandt, at folk nordpå har en mere positiv indstilling til vinteren end folk, der bor længere sydpå.
Positive tanker om vinteren
Leibowitz og Vittersø kan med dette studie være de første psykologiforskere, som har studeret folks indstilling til vinteren.
»Det, Vittersø og jeg fandt, var, at positive tankemønstre om vinteren er knyttet til tilfredshed med livet, positive følelser og det at søge udfordringer, som kan føre til personlig vækst,« fortæller Kari Leibowitz til forskning.no. Hun tilføjer:
»Vi fandt også, at jo længere nordpå folk bor i Norge, desto gladere er de om vinteren.«
Leibowitz og Vittersø er, som forskere skal være, bevidst om, at korrelation ikke er det samme som kausalitet. De kan altså ikke med sikkerhed sige, at når nordmændene har en indstilling, som siger, at de bør hygge sig om vinteren, er det årsagen til, at de bliver mindre vinterdeprimerede og mere glade for livet.
Eller når folk i New Jersey eller andre steder i verden ser mørkt på livet om vinteren, bliver de mere mismodige.
Men Leibowitz er efter sin erfaring i Norge alligevel bevidst om, at den indstilling, du har til vinteren og vintermørket, helt klart påvirker, hvor godt du tackler det.
Undersøgelsen er lige så meget socialantropologi
»Leibowitz’ norske studie er næsten lige så meget socialantropologi som psykologi. Hun var i stand til at se nordmændene med andre briller, end vi selv gør,« forklarer professor Joar Vittersø og fortsætter:
»Vi, som bor i Norge, er muligvis ikke klar over, at vi ser så mange glæder ved vinteren, fordi det er så normalt for os. Men det er muligvis mindre almindeligt at se på vinteren på denne måde i andre lande.«
Joar Vittersø understreger, at studiet, han foretog i fællesskab med Leibowitz, ikke er publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Der er heller ikke blevet foretaget en fagfællevurdering af studiet og artiklen.
Kari Leibowitz har efter turen til Tromsø fået forskerophold på det eftertragtede Stanford University i Californien.
Handler ikke kun om at ændre indstilling
Psykologiprofessoren i Tromsø advarer mod at tro, at det for mennesker, der lider af vinterdepression, bare handler om at ændre indstilling. Så enkelt er det ikke.
Men studiet kan give os et fingerpeg om, hvad der kan gøre livet lettere for mange mennesker på en tid af året, hvor der mange steder i verden måske tænkes mere negativt end om foråret og sommeren.
Kari Leibowitz’ anderledes syn på det liv, der leves i Norge om vinteren, kan måske få flere mennesker til at forstå, at de fleste nordmænd har det ganske udemærket i vinterlandet.
© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark
