Teolog: Menneskelivet har særlig status
Vi er skabt i Guds billede, og derfor har menneskelivet en unik position i verden. Kærlighed og ansvar er grundingredienserne i den kristne opskrift på liv, fremhæver teologiprofessor

Taknemmelighed.

Ordet står som et kardinalpunkt i den kristne forståelse af menneskelivet. Bare spørg teologiprofessor, Svend Andersen, fra Aarhus Universitet. Han har gennem sin lange forskningskarriere kredset om 'livet' set fra en kristen teologisk synsvinkel. Med greb i etikken og religionsfilosofien er professoren optaget af, hvordan ældgamle kristne dogmer kan fortolkes teologisk og give gyldige svar om menneskelivet for moderne mennesker.

»Livet er ikke noget, som vi selv frembringer. Vi ved, at vi har vores liv fra vores forældre - men i kristen sammenhæng er livet samtidig noget, vi får givet af Gud. Derfor bør der, set fra en kristen synsvinkel, være en grundstemning af taknemmelighed,« begynder Svend Andersen.

Livet i egen hånd

At vores liv i henhold til den kristne livsopfattelse er givet af Gud, betyder dog ikke, at vi blot passivt kan læne os tilbage i bekvem taknemmelighed. Denne livsopfattelse pålægger nemlig os selv et ansvar for at skabe vores liv, fremhæver teologiprofessoren.

»Vi har hver især fået givet et liv med mangfoldige muligheder. De muligheder skal vi aktivt udnytte. Vi bærer et ansvar for at skabe liv i fællesskab med andre, ligesom vi er sat i fællesskab med Gud,« fastslår professoren.

I den sammenhæng spiller kærligheden en helt central rolle.

»I den kristne forståelse har vi fået livet af kærlighed. Derfor skal vi også leve i kærlighed. I kristen forståelse er det gennem kærligheden, at meningen med livet kommer til udtryk,« siger han.

Det gælder kærlighed til éns partner, forældre, børn - men går også videre end til de allernærmeste.

»Næstekærligheden skal også række ud til den fremmede, som du ikke kender,« siger Svend Andersen.

Førsterang

At mennesket, set gennem den kristnes briller, har en unik position i skaberværket siges ikke mindst i den allerførste fortælling i bibelen - Skabelsesberetningen.

»Her hedder det, at mennesket er skabt i Guds billede. Dette giver mennesket en helt særlig status blandt alt andet levende,« fortæller Svend Andersen. Sammenholdt med, at det også i Skabelsesberetningen lyder, at mennesket skal herske over dyrene, har det op gennem historien affødt et problematisk syn på mennesket set i forhold til andet liv, forklarer Svend Andersen og slår ned på den tyske filosof Immanuel Kant fra det 18. århundrede:

»Han talte om mennesket som hele skabelsens formål. Alt andet er til for menneskets skyld - instrumenter vi kan udnytte,« siger den århusianske professor.

Men det synspunkt ser han ikke gangbart i verden anno 2009, hvor dyreetik, miljø, bæredygtighed og økologi er på dagsordenen. Den moderne kristne tolkning er tilpasset nutiden:

»I dag vil mange fremhæve, at mennesket med sin særlige status i skabelsen, er pålagt et ansvar. Vi skal tage vare på naturen og alt andet liv. Ikke herske over det.«

Supplement til biologien

På den kristne højrefløj lyder ofte en total afvisning af den naturvidenskabelige forklaring på liv. Svend Andersen - der ikke selv hører til på højrefløjen - vender sig mod den tankegang og illustrerer således en af mange væsentlige nuancer i den kristne forståelse af menneskelivet.

»Som kristen behøver man på ingen måde at hævde, at ens syn på livet er bedre eller mere rigtigt end naturvidenskabens. Tværtimod mener jeg sagtens, at man som kristen kan give plads til biologiens svar på livets tilblivelse og udvikling,« siger han.

I stedet fremhæver han den kristne tolkning som et supplement - en ekstra tilføjelse til det naturvidenskabelige perspektiv.

»Biologien kan give os en rationel forklaring på livets sammenhæng, men ifølge teologien kan den ikke producere mening.«

Derfor bliver der også, ifølge Svend Andersen, tale om et fundamentalt andet sprog, når vi bevæger os over i det kristne grundsyn.

»Set med kristne øjne er liv kærlighed, og liv er dødens fjende. I troen på opstandelsen sejrer livet over døden. Tanken om det evige liv ligger selv sagt uden for biologiens sprog,« slutter han.

Artiklen er redigeret den 9. marts kl. 17.24 for at præcisere, at professor Svend Andersen i sine udtalelser udlægger den kristne livsopfattelse og ikke interviewes om sine egne holdninger.

Taknemmelighed. Ordet står som et kardinalpunkt i den kristne forståelse af menneskelivet. Bare spørg teologiprofessor, Svend Andersen, fra Aarhus Universitet. Han har gennem sin lange forskningskarriere kredset om 'livet' set fra en kristen teologisk synsvinkel. Med greb i etikken og religionsfilosofien er professoren optaget af, hvordan ældgamle kristne dogmer kan fortolkes teologisk og give gyldige svar om menneskelivet for moderne mennesker. »Livet er ikke noget, som vi selv frembringer. Vi ved, at vi har vores liv fra vores forældre - men i kristen sammenhæng er livet samtidig noget, vi får givet af Gud. Derfor bør der, set fra en kristen synsvinkel, være en grundstemning af taknemmelighed,« begynder Svend Andersen. Livet i egen hånd At vores liv i henhold til den kristne livsopfattelse er givet af Gud, betyder dog ikke, at vi blot passivt kan læne os tilbage i bekvem taknemmelighed. Denne livsopfattelse pålægger nemlig os selv et ansvar for at skabe vores liv, fremhæver teologiprofessoren. »Vi har hver især fået givet et liv med mangfoldige muligheder. De muligheder skal vi aktivt udnytte. Vi bærer et ansvar for at skabe liv i fællesskab med andre, ligesom vi er sat i fællesskab med Gud,« fastslår professoren. I den sammenhæng spiller kærligheden en helt central rolle. »I den kristne forståelse har vi fået livet af kærlighed. Derfor skal vi også leve i kærlighed. I kristen forståelse er det gennem kærligheden, at meningen med livet kommer til udtryk,« siger han. Det gælder kærlighed til éns partner, forældre, børn - men går også videre end til de allernærmeste. »Næstekærligheden skal også række ud til den fremmede, som du ikke kender,« siger Svend Andersen. Førsterang At mennesket, set gennem den kristnes briller, har en unik position i skaberværket siges ikke mindst i den allerførste fortælling i bibelen - Skabelsesberetningen. »Her hedder det, at mennesket er skabt i Guds billede. Dette giver mennesket en helt særlig status blandt alt andet levende,« fortæller Svend Andersen. Sammenholdt med, at det også i Skabelsesberetningen lyder, at mennesket skal herske over dyrene, har det op gennem historien affødt et problematisk syn på mennesket set i forhold til andet liv, forklarer Svend Andersen og slår ned på den tyske filosof Immanuel Kant fra det 18. århundrede: »Han talte om mennesket som hele skabelsens formål. Alt andet er til for menneskets skyld - instrumenter vi kan udnytte,« siger den århusianske professor. Men det synspunkt ser han ikke gangbart i verden anno 2009, hvor dyreetik, miljø, bæredygtighed og økologi er på dagsordenen. Den moderne kristne tolkning er tilpasset nutiden: »I dag vil mange fremhæve, at mennesket med sin særlige status i skabelsen, er pålagt et ansvar. Vi skal tage vare på naturen og alt andet liv. Ikke herske over det.« Supplement til biologien På den kristne højrefløj lyder ofte en total afvisning af den naturvidenskabelige forklaring på liv. Svend Andersen - der ikke selv hører til på højrefløjen - vender sig mod den tankegang og illustrerer således en af mange væsentlige nuancer i den kristne forståelse af menneskelivet. »Som kristen behøver man på ingen måde at hævde, at ens syn på livet er bedre eller mere rigtigt end naturvidenskabens. Tværtimod mener jeg sagtens, at man som kristen kan give plads til biologiens svar på livets tilblivelse og udvikling,« siger han. I stedet fremhæver han den kristne tolkning som et supplement - en ekstra tilføjelse til det naturvidenskabelige perspektiv. »Biologien kan give os en rationel forklaring på livets sammenhæng, men ifølge teologien kan den ikke producere mening.« Derfor bliver der også, ifølge Svend Andersen, tale om et fundamentalt andet sprog, når vi bevæger os over i det kristne grundsyn. »Set med kristne øjne er liv kærlighed, og liv er dødens fjende. I troen på opstandelsen sejrer livet over døden. Tanken om det evige liv ligger selv sagt uden for biologiens sprog,« slutter han. Artiklen er redigeret den 9. marts kl. 17.24 for at præcisere, at professor Svend Andersen i sine udtalelser udlægger den kristne livsopfattelse og ikke interviewes om sine egne holdninger.

Taknemmelighed.

Ordet står som et kardinalpunkt i den kristne forståelse af menneskelivet. Bare spørg teologiprofessor, Svend Andersen, fra Aarhus Universitet. Han har gennem sin lange forskningskarriere kredset om 'livet' set fra en kristen teologisk synsvinkel. Med greb i etikken og religionsfilosofien er professoren optaget af, hvordan ældgamle kristne dogmer kan fortolkes teologisk og give gyldige svar om menneskelivet for moderne mennesker.

»Livet er ikke noget, som vi selv frembringer. Vi ved, at vi har vores liv fra vores forældre - men i kristen sammenhæng er livet samtidig noget, vi får givet af Gud. Derfor bør der, set fra en kristen synsvinkel, være en grundstemning af taknemmelighed,« begynder Svend Andersen.

Livet i egen hånd

At vores liv i henhold til den kristne livsopfattelse er givet af Gud, betyder dog ikke, at vi blot passivt kan læne os tilbage i bekvem taknemmelighed. Denne livsopfattelse pålægger nemlig os selv et ansvar for at skabe vores liv, fremhæver teologiprofessoren.

»Vi har hver især fået givet et liv med mangfoldige muligheder. De muligheder skal vi aktivt udnytte. Vi bærer et ansvar for at skabe liv i fællesskab med andre, ligesom vi er sat i fællesskab med Gud,« fastslår professoren.

I den sammenhæng spiller kærligheden en helt central rolle.

»I den kristne forståelse har vi fået livet af kærlighed. Derfor skal vi også leve i kærlighed. I kristen forståelse er det gennem kærligheden, at meningen med livet kommer til udtryk,« siger han.

Det gælder kærlighed til éns partner, forældre, børn - men går også videre end til de allernærmeste.

»Næstekærligheden skal også række ud til den fremmede, som du ikke kender,« siger Svend Andersen.

Førsterang

At mennesket, set gennem den kristnes briller, har en unik position i skaberværket siges ikke mindst i den allerførste fortælling i bibelen - Skabelsesberetningen.

»Her hedder det, at mennesket er skabt i Guds billede. Dette giver mennesket en helt særlig status blandt alt andet levende,« fortæller Svend Andersen. Sammenholdt med, at det også i Skabelsesberetningen lyder, at mennesket skal herske over dyrene, har det op gennem historien affødt et problematisk syn på mennesket set i forhold til andet liv, forklarer Svend Andersen og slår ned på den tyske filosof Immanuel Kant fra det 18. århundrede:

»Han talte om mennesket som hele skabelsens formål. Alt andet er til for menneskets skyld - instrumenter vi kan udnytte,« siger den århusianske professor.

Men det synspunkt ser han ikke gangbart i verden anno 2009, hvor dyreetik, miljø, bæredygtighed og økologi er på dagsordenen. Den moderne kristne tolkning er tilpasset nutiden:

»I dag vil mange fremhæve, at mennesket med sin særlige status i skabelsen, er pålagt et ansvar. Vi skal tage vare på naturen og alt andet liv. Ikke herske over det.«

Supplement til biologien

Fakta

OM FORSKEREN

Svend Andersen er professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet. Han har skrevet en lang række bøger om etik, menneskelivet og det guddommelige set fra et teologisk religionsfilosofisk perspektiv. Blandt andet bøgerne 'Den kunstige virkelighed', 'Sprog og skabelse', 'Løgstrup', 'Som dig selv'. I perioden 1988-93 var Svend Andersen medlem af Det Etiske Råd.

På den kristne højrefløj lyder ofte en total afvisning af den naturvidenskabelige forklaring på liv. Svend Andersen - der ikke selv hører til på højrefløjen - vender sig mod den tankegang og illustrerer således en af mange væsentlige nuancer i den kristne forståelse af menneskelivet.

»Som kristen behøver man på ingen måde at hævde, at ens syn på livet er bedre eller mere rigtigt end naturvidenskabens. Tværtimod mener jeg sagtens, at man som kristen kan give plads til biologiens svar på livets tilblivelse og udvikling,« siger han.

I stedet fremhæver han den kristne tolkning som et supplement - en ekstra tilføjelse til det naturvidenskabelige perspektiv.

»Biologien kan give os en rationel forklaring på livets sammenhæng, men ifølge teologien kan den ikke producere mening.«

Derfor bliver der også, ifølge Svend Andersen, tale om et fundamentalt andet sprog, når vi bevæger os over i det kristne grundsyn.

»Set med kristne øjne er liv kærlighed, og liv er dødens fjende. I troen på opstandelsen sejrer livet over døden. Tanken om det evige liv ligger selv sagt uden for biologiens sprog,« slutter han.

Artiklen er redigeret den 9. marts kl. 17.24 for at præcisere, at professor Svend Andersen i sine udtalelser udlægger den kristne livsopfattelse og ikke interviewes om sine egne holdninger.

Sådan siger bibelen om skabelsen

I bibelen er der to skabelsesberetninger. I den første skaber Gud verden på syv dage. Her lyder det blandt andet om menneskets skabelse:

Gud sagde: 'Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden' (...)I Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. (1. Mos.1, 26ff.).

I den anden skabelsesberetning optræder Gud, som en slags pottemager, der former mennesket af ler. I centrale passager om menneskets skabelse, står der:

Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen. (...) Af det ribben Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. (1. Mos.2, 7ff).

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.