Tåhyleren er bedre end vristsparket
Dansk forskning viser, at tåhyleren slår vristsparket, når det gælder om at give fodbolden fart ved et kort tilløb. Test med landsholdspiller bekræfter, og landstræneren kommenterer.

Den er bandlyst på træningsbanen. Tabu i trænerkredse. Og den kan koste ti armbøjninger, hvis man kommer til at bruge den.

Det er selvfølgelig det uortodokse spark med tåen, vi snakker om, som i folkemunde kaldes for en 'tåhyler' eller en 'stivtå'.

Nu får den pludselig massiv opbakning fra uventet kant. En gruppe danske forskere ser gerne, at den uglesete tåhyler får comeback på de danske træningsbaner.

Tåhyleren er nemlig bedre til at give fodbolden fart ved et kort tilløb end vristsparket, har forskerne fra Institut for Idræt på Aarhus Universitet fundet ud af.

Tåhyleren slår vristsparket!

Forskerne er gået videnskabeligt til værks i deres fodboldlaboratorium, hvor de med blandt andet fotoceller og high speed-kameraer har testet, hvad tilløbet og sparketeknikken får af betydning for boldens hastighed.

Og her glimrer tåhyleren ved at slå de andre stuerene sparketeknikker som vristsparket og indersidesparket, når det gælder om at give bolden fart under et kort tilløb, som skal afvikles hurtigt.

Jakob Poulsen giver bolden mere fart ved det korte tilløb, hvis han bruger tåen frem for vristen, viser tests med fotoceller. (Foto: Experimentarium TV)

Resultaterne er blevet bekræftet af forsøg landsholdsspiller Jakob Poulsen, som skød op mod 10% hårdere, når han brugte tåen frem for vristen uden tilløb.

Bedst når man har travlt

»Vores resultater afslører, at tåhyleren er overordentligt effektiv i situationer, hvor man ikke har lang tid at udføre sparket. Tåhyleren slår under disse betingelser også selveste vristsparket.«

»Vi så derfor gerne, at tåhyleren blev taget til nåde og fik comeback på de danske træningsbaner og bliver et våben på lige fod med vrist- og indersidesparket,« siger lektor Thomas Bull Andersen fra Aarhus Universitet.

Han har stået i spidsen for undersøgelsen, som er offentliggjort i blandt andet tidsskriftet Scandinavian Journal of Medicine & Science In Sports.

Morten Olsen: Måske noget for vores angribere

Landstræner Morten Olsen vil ikke udelukke, at tåhyleren måske kunne få en plads under angrebstræningen på landsholdet, når man træner situationer i straffesparksfeltet, hvor angriberen er tæt dækket op.

»I sådanne situationer gælder alle spark, når man skal agere hurtigt og impulsivt. Og her kunne tåhyleren være meget relevant at træne. Men et decideret nyt våben bliver det ikke,« mener Morten Olsen.

Fakta

JAKOB POULSENS SPARK

Gennemsnitshastighederne for Jakob Poulsens spark uden tilløb i testlokalet:

Tåhyler: 73 km/t

Vristspark: 67 km/t

Tåhyleren var altså knap 10% bedre end vristsparket.

Dagens hårdeste spark var 107 km/t.

Morten Olsen udelukker også at lade tåhyleren blive en central del af forberedelserne frem til EM i Polen og Ukraine:

»Tåhyleren er ganske enkelt ikke præcis nok, og for eksempel er det meget svært at lave en god aflevering med tåen,« siger Morten Olsen.

Tåhyleren lever

Forskerne krydser fingre for, at deres anstrengelser vil forplante sig på de danske træningsbaner. Imens kan vi mindes nogle af de store øjeblikke, hvor tåhyleren har gjort en forskel i store turneringer.

Hvem husker ikke den vaskeægte tåhyler fra brasilianske Ronaldo, der bragte Brasilien i VM-finalen i 2002? (Mål nummer 6 i denne kavalkade.) Eller måske den tåhyler fra Samuel Eto´o, der bragte Barcelona på vinderkurs i Champions League-finalen i 2009?

Med andre ord: Tåhyleren lever!

Faktisk viser resultaterne, at bolden får den maksimale fart, hvis man bruger det skrå tilløb og løber i det tempo, man plejer at løbe til bolden med og sætter vristen på.

Fakta

Pas på med for hurtigt tilløb! Forskerne kommer også frem til et andre opsigtsvækkende resultater, som måske kan inspirere fodbolddanmark: De fandt for eksempel ud af, at bolden mister fart, hvis man forcerer sit tilløb; altså løber stærkere til bolden, end man plejer at gøre.

Det tyder altså på, at dygtige fodboldspillere ubevidst tilegner sig en hastighed på deres tilløb, der giver bolden den maksimale hastighed. Så hvis de løber enten langsommere eller hurtigere til bolden, end de plejer, så falder boldens hastighed.

Vigtigt for forsvarsspillere

Den ny viden sender ifølge Thomas Bull Andersen et vigtigt budskab til både forsvarsspillere og angrebsspillere:

»Vores resultater viser, at det godt kan betale sig at presse en angriber op i fart uden at tackle ham. For det vil forringe angriberens skydeevne og øge målmandens chance for at tage bolden, fordi den vil komme med en lavere fart.«

»Omvendt gælder det for angrebsspilleren om at runde forsvarsspilleren i et tempo, så man bevarer den optimale skydeevne. Altså ikke for hurtigt og ikke for langsomt.«

Kan gøre gode fodboldspillere endnu bedre?

Thomas Bull Andersen vil dog ikke afvise, at man måske kan træne sig til at få et hurtigere spark, hvis man øver sig i at løbe hurtigere til bolden, end man plejer.

»Hvis man igen og igen forsøger at øge sit normale tilløb fra 15 km/t til 20 km/t, kan det godt være, at man kan udvikle et endnu hårdere spark. Men det kræver øjensynligt hård træning, for det er åbenbart ikke muligt for topfodboldspillere i dag,« siger Thomas Bull Andersen.

Thomas Bull Andersen hælder personligt mest til, at det er teknikken og ikke styrken, man skal ændre på, hvis man vil opnå en hårdere sparketeknik.

Forsøgene i fodboldlaboratoriet

Forskerne har under deres videnskabelige forsøg inviteret 13 fodboldspillere mellem 20 og 33 år ind i fodboldlaboratoriet.

Spillerne var under den absolutte elite og spillede enten divisionsfodbold eller danmarksserie og trænede mindst tre gange om ugen.

Forsøgsopstillingen bestod af fotoceller, som dels målte hastigheden af spillernes tilløb, og dels målte boldens hastighed gennem luften. Spillerne skød til måls efter en madras i bunden af fodboldlaboratoriet, hvor der var påklistret markeringer, som spillerne skulle skyde efter under præcisionsskud.

Andre resultater

Den maksimale hastighed af bolden aftager med ca. 15%, hvis man skyder med præcision, f.eks. under et straffespark.
Et skråt tilløb giver bolden højere hastighed end et lige tilløb.
Et normalt tilløb til bolden er det optimale, hvis man sigter på at give bolden den maksimale hastighed. Løber man hurtigere eller langsommere, falder boldens hastighed.
Ved en langsommere sparkehastighed (mindre end 15 m/s), vinder tåhyleren over vristsparket.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk