\ Kursus i videnskabsjournalistik
- Tid: 16. – 17. januar 2023
- Sted: Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), Emdrupvej 72, 2400 Kbh. NV
- Underviser: Journalist Lise Brix
- Se mere og tilmeld dig hos DMJX
Nogle gange kan du nærmest MÆRKE, at der er noget galt med en nyhedshistorie.
Men det kan være svært at sætte fingeren på, præcis hvad det er – især når det handler om forskning.
Måske går du bare rundt med en kritisk videnskabsjournalist i maven?
På Videnskab.dk har vi siden 2008 anstrengt os for at blive bedre til at dække og formidle videnskab. Vi har selv lavet en del brølere, men lært en masse. De erfaringer giver vi videre på kurset ‘Gå kritisk til videnskab og forskning‘, hvor du kan få redskaber til at gennemskue ny forskning – læs mere længere nede i artiklen.
Først kan du teste dine evner som videnskabsjournalist og få en forsmag på, hvordan vi håndterer historier fra videnskabens verden.
Kursus i populærvidenskabelig formidling

Den ene uge viser forskningen, at det er sundt at drikke rødvin – næste uge viser et nyt studie, at det er usundt.
Hvordan skelner du skidt fra kanel i den kæmpestore jungle af forskningsresultater, så du undgår at sprede misinformation eller selv bliver offer for den?
Journalist Lise Brix fra Videnskab.dk afholder et kursus i videnskabsjournalistik i regi af Danmarks Medie- og Journalisthøjskoe. Her vil nyhedsjournalister og kommunikatører blive klædt på til at gennemskue videnskabelige resultater og formidle dem ansvarligt.
Du kan også få stort udbytte af kurset, hvis du er kommunikatør, blogger eller meningsdanner og beskæftiger dig med forskning og sundhed.
Kurset udspringer af Videnskab.dk’s prisvindende guide til god videnskabsjournalistik, som Lise Brix var initiativtager til og stod i spidsen for at udvikle i 2021.
På kurset kan du få redskaber til at:
- Finde gode forskningsnyheder
- Gå kritisk til videnskabelige studier
- Finde de rigtige kilder
- Vurdere evidensen bag påstande og konklusioner
- Afkode styrken ved forskellige videnskabelige metoder
- Formidle forskningen ansvarligt
Ud over anvendelige tips og tricks er undervisningen spækket med eksempler og øvelser. Undervejs skriver kursisterne deres egne nyheder om forskning og får feedback.
Tilmeld dig her og læs flere detaljer om kursets program.
\ Læs mere
\ Dette lærer du på kurset
- Finde de bedste historier fra forskningsverdenen før alle andre – det kan for eksempel være historier om corona, klima, arkæologi, historie, rummet, grøn omstilling, sundhed og kemi
- Undgå at lave fejl og sprede misinformation, når du laver historier med udgangspunkt i forskning
- Være kritisk over for eksperter og magthavere, som påstår at have videnskaben i ryggen
- Være kritisk generelt, når du formidler forskning – og at navigere i junglen af modsatrettede informationer
- Leve op til dit ansvar som en troværdigt, etisk formidler – også når stoffet er kompliceret
- Være med til at danne modvægt til de mange kværulanter, sundhedsguruer og betalte influenter, som spreder misinformation på nettet
- Kende forskel på korrelation og kausalitet, forstå peer review og andre forskningsprocesser – og at skelne skidt fra kanel, når du læser videnskabelige studier
Du kan læse mere og tilmelde dig kurset hér.