Borgervidenskab på Færøerne hjælper både jægerne og dyrene
Hvordan anskaffer man nøgletal for jagt i et land, hvor der ikke findes en officiel jagtstatistik? Borgenvidenskab er svaret.

Den vilde snehare (Lepus timidus) blev indført til Færøerne fra Norge i 1855.
(Foto: David Malik Jørgensen)

Hvert år mellem november og december starter den årlige jagtsæson på harer på Færøerne. Det har været en skik i mere end 150 år, men indtil for nylig fandtes der ingen officielle jagtstatistikker.

Forskerne kæmpede for at finde ud af, hvor mange dyr blev dræbt hvert år, og hvor mange der fortsat var tilbage i naturen.

Forskerne på Færøerne oprettede en Facebook-side for harejægere, hvor de kunne indberette deres vildtudbytte, oplevelser og erfaringer.

Oplysningerne blev overført til en database, som hjalp forskerne med at holde styr på harebestanden.

Facebook-ideen viste sig at være en kæmpe succes -- oplysningerne kom direkte fra jægere, som måske ellers ikke ville havde meldt sig.

Engagér jægerne i borgervidenskab

Nu har jægere og akademikere fået et helt andet forhold til at bruge Facebook, og det forventes, at den mistillid, der ofte eksisterede mellem dem, vil blive betydeligt mindre.

Og hvad mere er -- i jagtsæsonen kan jægerne følge, hvordan jagten skrider frem på alle øerne.

På denne måde har jægerne et ejerskab over tallene og et engagement i projektet, da de med egne øjne kan se fordelene ved at hjælpe med at indsamle oplysningerne.

Det står i modsætning til andre lande, hvor tallene ofte kommer fra miljøforkæmpere og ornitologer, der tit har til hensigt at indskrænke eller helt at stoppe jagterne.

Konkurrencen er startet

Der er også gået sport i det. Når jagtresultaterne offentliggøres, kan jægerne se hinandens resultat online.

Nu kan forskerne se, hvor mange harer der skydes hvert år, og hvis bestanden pludseligt falder drastisk, kan ejerne eller myndighederne skride ind og regulere jagtbegrænsningerne.

De vilde harer på Færøerne

Den vilde snehare (Lepus timidus) blev indført til Færøerne fra Norge i 1855. De klarede sig godt og formerede sig hurtigt, da rovfugle var deres eneste fjende. Ni år senere blev det berettet, at tusindevis af harer strejfede omkring i naturen.

I dag findes de på 15 af de 18 øer, som udgør Færøerne. Sneharens udbredelsesområde er Skotland, Irland, Skandinavien, Finland, det nordlige Rusland og Sibirien. Der forekommer også en lille harepopulation i Alperne og på den japanske ø Hokkaido.

Så hvor mange harer er der på Færøerne?

Forskere fra Færøernes Universitet begyndte deres egen jagtstatistik i 2012.

Resultatet var overraskende: 5381 harer var blevet skudt under 649 jagter i 199 jagtområder på Færøerne.

Men dette pilotprojekt var udelukkende baseret på jægernes frivillige indberetninger, så det gav ikke hele billedet.

Siden da har jægerne oplyst følgende på Facebook siden:

  • i 2013 blev 7756 harer skudt under 904 jagter i 269 områder
  • i 2014 blev 9318 harer skudt under 1123 jagter i 348 områder

Facebook siden er nu veletableret blandt jægerne og dækker de fleste jagtområder på Færøerne.

På baggrund af den indsamlede jagtstatistik anskydes harepopulationen til at være et sted mellem 15.000 og 20.000 harer.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.