Stort dansk studie: Corona-pres kobles til mere vold ved Black Lives Matter-demonstrationer
Folk, der føler sig psykologisk tyngede af COVID-19, rapporterer oftere, at de har været med i de mest voldelige sammenstød efter George Floyds død.
Black Lives Matter demo brændende bil

Da verden sidste år var i lockdown, døde mindst 25 mennesker under Black Lives Matter-optøjer i USA. Den politiske vold kan hænge sammen med det psykologiske pres, pandemien har skabt. (Foto: Shutterstock)

Da verden sidste år var i lockdown, døde mindst 25 mennesker under Black Lives Matter-optøjer i USA. Den politiske vold kan hænge sammen med det psykologiske pres, pandemien har skabt. (Foto: Shutterstock)

Du kan sikkert huske, hvordan en bølge af demonstrationer under sloganet ‘Black Lives Matter’ (sorte liv har betydning) i 2020 skyllede ind over USA, i kølvandet på at en politimand satte knæet på halsen af den sorte amerikaner George Floyd, så han endte med at dø. Politimanden er efterfølgende blevet kendt skyldig i drab på George Floyd og er blevet idømt 22,5 års fængsel

Selvom størstedelen af demonstrationerne skete i ro og mag, ledte nogle af protesterne, både for og imod BLM-bevægelsen, til optøjer og voldelige sammenstød med politiet, hvilket førte til mindst 25 dødsfald.

Det er næppe tilfældigt, at optøjerne eskalerede så voldsomt under corona-nedlukningen sidste år, for nu peger et nyt dansk studie af over 6.000 deltagere på en sammenhæng mellem psykologisk corona-pres og deltagelse i politisk vold. 

»De deltagere i vores studie, som under USA’s lockdown sidste år følte sig psykisk belastede af pandemien, var mere tilbøjelige til at angive, at de deltog i de mest voldelige dele af Black Lives Matter-demonstrationerne,« siger studiets førsteforfatter, Michael Bang Petersen.

Hans studie viser blandt andet, at demonstranter var mere tilbøjelige til at begå vold eller hærværk, hvis de var tynget af coronapres.

Den psykologiske corona-byrde har ifølge studiet både ført til en optrapning af volden blandt personer, der er for- og imod Black Lives Matter-bevægelsen, tilføjer Michael Bang Petersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Deltagere fik målt politisk utilfredshed

Forskerne har ad to omgange sendt spørgeskemaer ud til først 6131 og derefter 4.586 personer fra USA, Danmark, Italien og Ungarn.
Forskerne fik 1.500 besvarelser fra hvert land.

Deltagerne fik spørgsmål, der handlede om deres politiske utilfredshed, deres behov for politisk kaos, deres ønske om at deltage i politisk vold og deres faktiske deltagelse i politisk vold. 

Svarene blev korrigeret for køn, alder, politisk standpunkt og andre faktorer, der kunne have betydning for, om deltagerne faktisk begik politisk vold af andre årsager end den psykologiske corona-byrde.

Kilde: ‘The Psychological Burden of the COVID-19 Pandemic Is Associated With Antisystemic Attitudes and Political Violence’, Psychological Science, 2021

Corona-pressede føler antipati mod systemet

Den psykologiske corona-byrde har ikke blot fået amerikanere til udøve mere politisk vold under Black Lives Matter-demonstrationer. Corona-byrden har fået dem til at begå mere politisk vold i det hele taget, peger det nye studie på.

Studiets nedslående resultat er, at folk, der føler sig stærkt psykologisk pressede på grund af corona-pandemien, er mere villige til at deltage i - og faktisk også deltager mere i voldelige optøjer - uanset om disse handler om Black Lives Matter eller en anden politisk sag. 

Samtidig er corona-pressede mennesker mere trætte af det politiske system end folk, der ikke er tynget af lockdown og restriktioner. De corona-pressede har med andre ord anti-systemiske holdninger, lyder konklusionen i det nye studie.

Koblingen mellem corona-pres og mere vold gælder imidlertid kun de mennesker, der har brudt de demokratiske normer og begået vold eller hærværk under demonstrationer - og altså ikke alle mennesker, der har været ude at demonstrere, viser studiet.

»Vi ser ingen tendens til, at folk, der har været på gaden og demonstrere fredeligt, har oplevet et større coronapres. Den psykologiske byrde har en betydning for de mennesker, hvor de politiske protester er eskaleret,« siger Michael Bang Petersen.

Alt det har forskerne fundet ud af ved at sende spørgeskemaer ud ad to omgange i april og juni sidste år. Her har de blandt andet spurgt svarpersonerne, om de var i fysiske konfrontationer med andre borgere, politi eller BLM-demonstranter eller havde ødelagt andres ejendom.

Hvorfor gør corona-træthed folk voldelige?

USA var langt fra det eneste land, der sidste år var præget af civil utilfredshed og politiske protester. 

I Danmark førte corona-demonstrationer til afbrændingen af en dukke af statsminister Mette Frederiksen, i Italien blev ti betjente  såret, og i Ungarn smadrede studerende kollegier med hamre efter regeringens udmelding om øgede restriktioner for studerende. 

De hændelser kan også være psykologiske corona-følgevirkninger, for udover amerikanere, har forskerne undersøgt, om psykologisk pres skabt af corona-pandemien fører til flere politiske optøjer i Danmark, Italien og Ungarn. Her finder de det samme mønster, fortæller Michael Bang Petersen. 

Men hvordan kan det at være træt af- og stresset over restriktioner og nedlukning få folk til at udøve mere politisk vold?

»Den ene forklaring er pandemi-specifik. Når du er presset og udmattet af restriktioner, vil du rette din vrede og frustration mod dem, du tænker, er umiddelbart ansvarlige for dit tab af kontrol. Her er det nemt at holde politikerne ansvarlige frem for en ansigtsløs virus,« siger Michael Bang Petersen.

- Men Black Lives Matter-demonstrationerne handlede jo ikke om corona-restriktioner?

»Præcis, og derfor vores andet argument: Vi ved fra årtiers psykologisk forskning, at du bliver mere aggressiv, når du udsættes for pres. Derfor kan vi se, at den psykologiske byrde gik ind og påvirkede, hvordan tingene eskalerede under Black Lives Matter-demonstrationerne,« siger Michael Bang Petersen.

'Brainstorm' er Videnskab.dk’s projekt om hjernen

I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Et veludført studie og solide resultater

Det nye studie høster ros fra lektor i adfærdsøkonomi Sibilla Di Guida, der blandt andet forsker i menneskers psykologiske reaktioner på sjældne begivenheder. Hun kalder studiet teknisk veludført og resultaterne solide.

Hun påpeger dog, at det er usikkert, om coronapresset ligefrem får folk til at deltage i voldelige optøjer, eller om koblingen mellem corona-pres og anti-systemisk opførsel, hvor man er imod politikerne, i virkeligheden skyldes, at folk med systemkritiske holdninger er mere tilbøjelige til at føle sig presset af corona-pandemien.

Det er altså et spørgsmål om, hvad der kommer først: Corona-presset eller den politiske utilfredshed, påpeger Sibilla Di Guida, der er lektor på Syddansk Universitet. Hun gør opmærksom på, at forskerne også selv nævner usikkerheden i studiet. 

Samtidig viser andre studier, at for eksempel etniske minoriteter udvikler anti-systemiske holdninger, hvis de føler sig psykologisk pressede af det omkringliggende samfund.

Selvom den situation ikke kan sammenlignes direkte med corona-protesterne sidste år, indikerer de tidligere studier, at der kan være noget om snakken om at psykologisk pres kan skabe politisk utilfredshed, mener Sibilla Di Guida.

Black Lives Matter sker på et bagtæppe af årelange race-spændinger

Så langt, så godt. Både det nye og tidligere studier viser, at folk opfører sig mere voldeligt, når de oplever psykisk pres. Men måske sidder du nu og tænker, at lige præcis optøjerne i forbindelse med BLM måske i højere grad er udløst af årelang politibrutalitet og racediskrimination end af corona-træthed?

»Der er helt sikkert en afgørende del, der handler om historiske oplevelser af politivold. I studiet måler vi også oplevelser med politibrutalitet, og det har stor effekt på folks adfærd, så det er ikke, fordi politibrutalitet ikke skaber motivation for at gå på gaden,« fortæller Michael Bang Petersen, og fortsætter: 

»Folk gik ikke på gaden på grund af pandemien, men vi argumenterer for, at pandemien var med til at eskalere den politiske vold efter George Floyds død, så vi endte med at se 25 dræbte,« lyder det.

Ifølge studiet gør den psykologiske corona-byrde folk mellem 10 og 20 procentpoint mere tilbøjelige til at begå politisk vold, så der er rigeligt plads til, at andre faktorer også kan have spillet ind, fortæller Michael Bang Petersen. 

»Når man ser på de mennesker, der føler sig henholdsvis mindst og mest tyngede af corona-byrden, er der dog mellem 10 og 20 procentpoint større sandsynlighed for, at de (mest tyngede, red.) siger, at de har deltaget i politisk vold, så selvom effekten er lille, er den ikke ubetydelig,« understreger han.

Optøjer under BLM demo

Biler blev brændt af, politi blev sat ind, og folk mistede livet under sidste års BLM-demonstrationer, der foregik i flere lande. (Foto: Shutterstock)

I pandemiens efterdønning kan der opstå radikaliserede grupper

Hvis der er et noget, vi kan lære af det nye studie, er det, at pandemier forårsager flere negative samfundspåvirkninger end sygdom, smitte og hospitalsindlæggelser, mener Michael Bang Petersen.

»Det er afgørende, at myndigheder og politikere ikke kun ser pandemihåndtering som et spørgsmål om at sikre sundhedssystemet og økonomien, men accepterer, at det er en voldsom krise, der kan destabilisere forholdet mellem borgere og det politiske system,« siger Michael Bang Petersen.

Den belastning kan politikerne mindske gennem økonomiske hjælpepakker og holde et vågent øje med de radikaliserede grupper, der kan være opstået under pandemien, mener han.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.