Hvorfor klarer Tiger Woods og Bjarne Riis sig igennem store sager i medierne på relativt kort tid og uden de store skrammer, mens f.eks. sprinter Ben Johnson formentlig aldrig for visket sin dopingplet af OL-vindertøjet fra 1988?
Hvordan kan det være, at Tour de France-sagen om det dopingmisbrugende hold Festina i 1998 fik politikere til at skride ind med lovgivning og affødte et internationalt anti-doping-organ (WADA) – mens det er svært at få øje på reaktioner på korruption i den magtfulde top i den internationale olympiske komite, IOC, eller i det internationale fodboldforbund, FIFA?
Det kan virke tilfældigt, hvornår hændelser i sportens verden bliver så store, at de har alvorlige konsekvenser for både idrætsfolkene selv og for den verden, de bevæger sig i til daglig. I øjeblikket har videnskaben i hvert fald ikke noget ordentligt bud på, hvorfor skandaler bliver til.
Hvorfor bliver nogle skandaler aldrig store?
Det vil danske forskere nu ændre på. Senioranalytiker Rasmus K. Storm fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) har sammen med adjunkt, ph.d. Ulrik Wagner fra Syddansk Universitet sat sig for at lave en samfundsvidenskabelig skabelon for, hvordan sportsskandaler opstår, og under hvilke omstændigheder de vokser sig store.
»Helt grundlæggende synes vi, det er sjovt, at man ikke har nogen overordnet model for, hvordan en sportsskandale udvikler sig og hvorfor den får større eller mindre effekt.«
»Vi har en idé om, at hvis vi dissekerer enkeltelementerne i en lang række skandaler, så finder vi måske frem til det, der er virkelig interessant: hvorfor nogen skandaler aldrig rigtigt bliver til noget,« forklarer Rasmus K. Storm, der ved siden af arbejdet på Idan også er ph.d.-stipendiat ved Syddansk Universitet.
Opskriften på en skandale
De to forskere er allerede nået et stykke vej.
Ud fra analyser af en række konkrete skandaler (især golfspilleren Tiger Woods’ glæde ved kvinder og Festina-affæren fra Tour de France) har de overordnet fundet fem trin, som ser ud til at gå igen i skandalesager:
-
En overskridelse – af normer, forventninger, regler
-
Overskridelsen bliver afsløret for offentligheden
-
Moralsk debat opstår, og måske forsøger den anklagede sig med krisekommunikation
-
Presset stiger for, at man må ændre på rammerne
- Alle tanker bliver afvist, eller regler eller praksis bliver ændret
Skandale-formel passer også til Penkowa
Inspirationen til modellen – som stadig er under udarbejdelse og skal forfines – kommer fra blandt andet fra forskning i politiske skandaler. Rasmus K. Storm hæfter sig ved, at den i en mere færdig version formentlig kan bredes ud til at sige noget om skandaler generelt.
»Tag for eksempel Penkowa-sagen. Vi har oplevet en overskridelse af forventninger til, hvordan man bedriver videnskabelig praksis. Det er blevet spredt til omverdenen, krisekommunikationen har sat ind, og vi har den moralske diskussion, som allerede har medført sanktioner mod Københavns Universitet.«
Artiklen fortsætter efter denne lille video af Ben Johnsons OL-finale i 1988:
»Det giver mig en tro på, at modellen er god til mange forskellige slags skandaler, ikke bare inden for sport. Vi håber, at den færdige model kan give en forståelse af de processer, en skandale gennemløber, og hvem ved, om den måske kan forebygge en skandale eller to,« siger Rasmus K. Storm.
Tilstå så hurtigt som muligt!
Rasmus K. Storm understreger, at forskerne mangler et stykke, før de er klar til at indsende formentlig to artikler til internationale tidsskrifter. Men han kan allerede se en tendens til, at skandaler kan blive bremset i opløbet, hvis hovedpersonen selv går ud og indrømmer sine fejl.
Det er stadig work-in-progress, så vi er meget interesserede i kommentarer, som kan være med til at styrke modellen
Rasmus K. Storm
»Vi kan se det med Tiger Woods, som har reddet den værste storm af ved selv at lægge kortene på bordet og gå i behandling for sex-afhængighed. Et andet eksempel er Bjarne Riis, som meget fornuftigt selv gik ud og fortalte om sit dopingmisbrug, inden mistankerne blev bekræftet i offentligheden af andre.«
»Deres tilståelser har gjort, at de har kunnet fortsætte i sporten, og det kan de nok blive ved med, hvis ikke der kommer mere belastende nyt ud senere, som kan genstarte skandalen. Sådan noget lignende så vi med Ben Johnson, der først benægtede doping, så indrømmede og fortrød – og siden blev taget en gang til. Så har man en skandale, som man ikke kommer tilbage fra,« bemærker Rasmus K. Storm.
Han tilføjer, at en helt afgørende faktor for, om en sag bliver til en skandale, ser ud til at være medierne. Hvis de ikke presser på, vokser sagen heller ikke.
Skandaler skal frem på konference
De teoretiske overvejelser er indsent til det danske tidsskrift Økonomi & Politik.
Til efteråret bliver tankerne også fremlagt præsenteret på skrift – i et såkaldt paper – i Tyskland på idrætskonferencen Play the Game.
Derefter skal Rasmus K. Storm og Ulrik Wagner tilbage i skriveværkstedet og have mange flere konkrete eksempler på skandaler masseret ind i de teoretiske overvejelser, før resultaterne skal sendes ud til internationale tidsskrifter.
