Soldaters psykiske krigsskader kommer af kampsituationer
Den vigtigste årsag til, at soldater får psykiske skader skyldes ydre krigssituationer og ikke en indre skrøbelighed. Det afslører en stor engelsk undersøgelse.

Et godt kammeratskab kan være et værn mod at soldater udvikler PTSD, viser engelsk forskning. (Foto: Colourbox)

Et godt kammeratskab kan være et værn mod at soldater udvikler PTSD, viser engelsk forskning. (Foto: Colourbox)

De fleste danske soldater vender hjem fra krigene i Irak og Afghanistan i god behold, både fysisk og psykisk.

Men der er dog tilsyneladende en stigning i antallet af soldater, der vender hjem med visse psykiske skader - især i form af posttraumatisk stress forstyrrelse, PTSD.

Disse psykiske skader kan, hvis de behandles af kvalificerede psykologer, gå over i løbet af ret kort tid, men i sørgeligt mange tilfælde bliver de mere permanente og fører i værste fald til mangeårige lidelser og indskrænkninger i tilværelsen.

Det er derfor vigtigt at finde ud af nøjagtigt, hvilke årsager der ligger bag psykiske krigsskader.

Tre faktorer

Den mest udbredte forståelse er, at disse lidelser udspringer direkte af de traumatiske begivenheder, men det har også været fremført, at de soldater, der får PTSD, i forvejen er mere psykisk 'skrøbelige' og derfor slet ikke burde være sendt i krig.

Det har også været nævnt, at andre miljøfaktorer end de skræmmende krigssituationer i sig selv kan spille en 'beskyttende' rolle over for udviklingen af PTSD.

Her tænkes især på faktorer såsom et godt kammeratskab, en god ledelse, en tilfredsstillende grad af information om de aktiviteter, man deltager i osv.

Således er der tre faktorer, der menes at have indflydelse på, at nogle soldater udvikler lidelsesfulde og undertiden langvarige PTSD-forstyrrelser efter krigsdeltagelse:

  1. Ydre belastninger og skræmmende begivenheder
  2. Personlig skrøbelighed
  3. Stress-beskyttende faktorer
Fakta

VIDSTE DU

PTSD er især kendetegnet ved vedvarende uro og ængstelse, uhyggelige ufrivillige minder (flashbacks) fra traumatiske, altså særligt uhyggelige krigssituationer, samt en svækkelse af evnen til at reagere med almindelige følelser i dagliglivet (på engelsk: emotional numbing).

Men hvor stor en rolle spiller de tre faktorer?

Årsager kortlagt

En stor engelsk undersøgelse sætter nu ganske præcise tal på indflydelsen af hver af disse tre faktorer, så man kan udtale sig om deres relative betydning med større præcision.

Den engelske undersøgelse omfattede 853 soldater, der blev undersøgt tre gange.

Forud for udsendelsen til Irak udfyldte alle soldaterne et spørgeskema om deres psykiske helbred, dvs. et spørgeskema om deres eventuelle allerede tilstedeværende symptomer på PTSD og andre psykiske problemer.

Sammenlignet med en tilsvarende gruppe på 975 soldater, der ikke blev sendt til Irak, var der kun halvt så mange i udsendelsesgruppen, der havde (beskedne) symptomer på PTSD-lignende lidelser inden udsendelsen. Det tyder på, at der var foregået en vis udvælgelse af de formodentlig mest hårdføre soldater.

Efter hjemsendelsen udfyldte soldaterne dels et omfattende spørgeskema om deres oplevelser under krigsdeltagelsen og dels om en række andre forhold under udsendelsen til Irak.

Endelig blev alle soldaterne et stykke tid senere undersøgt for forekomsten af PTSD, således at man rent statistisk kunne afgøre, om risikoen for at udvikle PTSD mest afhang af den psykiske tilstand inden udsendelsen eller af oplevelserne under krigsdeltagelsen.

Voldsomme krigsoplevelser værst

Det viste sig, at 2,5 procent - i alt 21 soldater - blandt de udsendte havde udviklet alvorlig PTSD efter hjemsendelsen, men det viste sig også, at der var en meget nær sammenhæng mellem oplevelserne under krigen og risikoen for at få PTSD.

At se kammerater blive såret i krig er en af de voldsomme opleverlser, der kan give soldater PTSD. (Foto: Colourbox)

Der var især fire belastende situationer, som optrådte med høj hyppighed hos de PTSD-ramte:

  • At være i nærkontakt med fjenden
  • At komme under direkte beskydning
  • At se kammerater blive såret At være i en situation, hvor de troede, de skulle dø

Herudover var der tre 'beskyttende' faktorer, som særlig optrådte hos de, der trods belastende oplevelser, ikke udviklede PTSD:

  • Godt kammeratskab i gruppen
  • Følelsen af at deres leder bekymrede sig om deres ve og vel
  • Følelsen af at være godt informeret om, hvad der var sket og skulle ske

De, der både havde været ude for flere af de belastende situationer og som havde oplevet færre af de beskyttende faktorer, havde altså størst risiko for at udvikle PTSD.

Der var dog også en vis mere beskeden sammenhæng mellem PTSD-lignende symptomer forud for krigsdeltagelsen, og risikoen for at udvikle PTSD efter hjemsendelsen.

Men disse forudgående psykiske vanskeligheder spillede ikke nær så stor en rolle, som de traumatiske begivenheder i sig selv.

Forskerne kunne rent statistisk regne ud, at 60 procent af årsagerne til PTSD hos de hjemsendte lå i deres traumatiske oplevelser under krigsdeltagelsen, 10 procent lå i de beskyttende faktorer, 15 procent lå i de forudgående symptomer - mens de sidste 15 procent vedrørte ukendte faktorer.

Ifølge de engelske forskere bag undersøgelsen, er det altså klart, at langt de vigtigste årsager til psykiske skader hidrører fra ydre krigssituationer og ikke fra indre 'skrøbelighed'.

Lavet i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.