Diing! Du har fået en ny notifikation.
Og den kan du jo godt lige tjekke ud, når du nu alligevel var på Facebook for at.. Tja, hvad var det nu lige, du skulle på Facebook?
Hov, så gik der en halv time.
Sociale medier har det med at stjæle vores tid, så vi pludselig har scrollet os gennem mange flere opslag, end vi egentlig havde tænkt.
For internettet er fyldt med indhold, og det bliver kastet i hovedet på os hurtigere end nogensinde.
Men der findes nogle metoder, som du kan bruge, hvis du gerne vil undgå at lade dig styre af algoritmer og pop-ups - læs dem længere nede i artiklen.
Algoritmer træner dig til at følge med
Breaking news: Din gamle far har faktisk ret, når han siger, at alting går hurtigere i dag.
Det fortæller Sune Lehmann, som er professor på DTU Compute, Institut for Matematik og Computer Science, i ugens afsnit af Brainstorm.
\ Om Brainstorm sæson 2
’Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer fredage.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.
Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.
Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.
Udover podcasts omfatter Brainstorm-projektet også formidling af hjerneviden på Instagram. Find profilen her.
Der sker nemlig en informations-acceleration på internettet, som han har været med til at undersøge i dette studie.
Studiet har vist, at emner i dag hurtigere bliver populære og vinder vores opmærksomhed - til gengæld retter vi også hurtigere vores opmærksomhed mod et nyt emne og slipper det første igen.
Sune fortæller, at der i den grad er kamp om vores opmærksomhed, fordi informationsudbuddet har vokset sig enormt stort - endda på ganske få år.
Men hvorfor falder så mange af os i, når vores smartphone fortæller os, at der er sket noget nyt, vi bare må se?
Forsker og postdoc ved Oxford University Ulrik Lyngs tror, det er, fordi vi som mediebrugere lærer, at der nogle gange sker noget godt, når vi tjekker ind på sociale medier - måske ligger der en masse likes eller et brandgodt instagram-post og venter?
Vi bliver altså på en måde trænet af de sociale mediers algoritmer, fortæller Ulrik Lyngs.
Hvordan sociale mediers design fastholder vores opmærksomhed, kan du læse mere om i Videnskab.dk's miniserie om emnet:
- Snapstreaks og like-knapper: Alt gøres til et spil på sociale medier
- Uendeligheds-scrolling er som en enarmet tyveknægt: Sådan er sociale medier designet til at stjæle din tid
- De tre små prikker, der kan drive dig til vanvid: Sociale mediers små designgreb kan skabe socialt pres
Psst! Får du helt lyst til at hoppe på de sociale medier med al den snak om algoritmer? Så smut forbi Brainstorms topfede Instagram-profil, som du finder her eller ved at søge på brainstorm.podcast!
Sådan styrer du dit medieforbrug
Hvis du synes, du bruger for meget tid på de forkerte ting på sociale medier, så kan det være, du kan bruge nogle af de metoder, Ulrik Lyngs fortæller om i ugens podcast.
Han har nemlig blandt andet forsket i, hvordan vi kan bruge sociale medier, uden det tager overhånd.
Et af Ulrik Lyngs forsøg går ud på at finde metoder, som kan hjælpe os til at begrænse den tid, vi bruger på Facebook, og det kan du høre mere om i ugens afsnit.
Ulrik fortæller, at der findes fire metoder, som, han anbefaler, man kan afprøve, hvis man vil begrænse sit telefon- eller computerforbrug:
- Den første går ud på at registere den tid, man bruger på forskellige medier - og den funktion er faktisk indbygget i mange smartphones og kan slås til og fra, så der ind i mellem dukker en besked op, som fortæller dig, at du altså nu har kigget på madvideoer og nuttede dyr i 2 timer og 10 minutter.
- En anden metode er at blokere det, der distraherer dig. For eksempel kan du slette apps, som du bruger for meget, eller indstille apps til, at du kun kan bruge dem i specifikke tidsrum.
- En tredje metode går ud på, at du minder dig selv om, hvad dit mål er, når du går ind på en hjemmeside eller app.
- Den sidste metode handler om at gøre dine mål mere attraktive og nudge dig selv til at lade telefonen ligge. Der findes for eksempel en app, Forest, som gror et nuttet træ, i den tid, man har angivet, at man ikke vil bruge sin telefon. Gør man det så alligevel, ja, så dør det lille træ.
Ulrik Lyngs fortæller, at der findes utallige metoder til at styre sit internetforbrug, så du skal bare finde den, der virker for dig.
På siden her har han lavet en oversigt over apps og browser-tilføjelser, som passer til netop din computer eller smartphone, indenfor de fire metoder.
Så det er bare med at få lagt telefonen lidt væk.
Medmindre du er på Videnskab.dk eller hører Brainstorm selvfølgelig...!



































