Skønhed skal gøre fremtidens bygninger bæredygtige
En rejse tilbage i tiden gjorde fem arkitektforskere klogere på, hvad der gør bygninger bæredygtige.
tietgenkollegiet amager arkitektur

Arkitektforskerne forestiller sig, at Tietgenkollegiet på Amager herover er en af de moderne bygninger, der er bæredygtige, fordi den formentlig vil holde længe. (Foto: Tietgenkollegiet) 

Arkitektforskere har kigget 250 år tilbage i tiden for at undersøge, hvilke bygninger der holder længst og dermed er mest bæredygtige.

En af nøglerne til et langt liv er tilsyneladende skønhed. For hvis den kan få lov at stå i mange år, udledes der mindre CO2 ved nedrivning og genopbygning af en ny bygning.

Robust – en konference om bæredygtig bygningsarv

Robust er en konference om forskningsprojektet bæredygtig kulturarv, hvor flere arkitektforskere gik sammen om at undersøge bæredygtig arkitektur.

Kunstakademiets Arkitektskole & Realdania stod bag konferencen, der fandt sted i Bygningskulturens Hus i København.

Kilde: Nicolai Bo Andersen

Arkitektforskerne har fremlagt deres konklusioner om, hvad der gør bygninger bæredygtige på en arkitekturkonference kaldet Robust. Du kan læse flere pointer om, hvad der gør bygninger bæredygtige i resten af artiklen.

Med deres nye forskning håber de at kunne sætte større fokus på arkitektur i klimadebatten og ikke mindst 'brug og smid væk'-kulturen, som ifølge forskerne også dominerer i arkitekturverdenen.

Skønhed som bæredygtighedsstrategi

»Det rum, vi sidder i nu, er en gymnastiksal i en gammel pigeskole. Hvis bygningen ikke havde været smuk, havde den formentlig ikke været bevaringsværdig, og vi havde ikke siddet her i dag. Det er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at fokusere på skønhed, når vi arbejder med gamle bygninger – og når vi bygger nyt,« sagde lektor og initiativtager af konferencen, Nicolai Bo Andersen, i sit oplæg til konferencen.

arkitektur kadk robust konference forskning

Foto af Bygningskulturens Hus, der oprindeligt blev opført som Søetatens Pigeskole i 1859. Huset blev fredet i 1992 på grund af sin enestående håndværksmæssige kvalitet, det tidstypiske historicistiske udtryk og den gennemførte funktionalitet. Kilde: Bygningskulturens Hus. (Foto: Andreas Sommer)

Folks forestillinger om skønhed ændrer sig gennem historien. Samtidig er der nogle fællestræk, der går på tværs af tiden, forklarer Nicolai Bo Andersen på baggrund af sin forskning.

»Det er et spørgsmål om, hvordan vi erfarer arkitektur. Bygningers form, farve, proportioner, materialer og lysforhold virker direkte på den menneskelige krop og giver en følelse af sammenhæng med verden. Skønhed kan forstås som den opløftende følelse, der erfares gennem kroppens sanser,« siger Nicolai Bo Andersen.

En arkitekturforsker fra Arkitektskolen Aarhus er overordnet enig i Nicolai Bo Andersens synspunkter:

»Jeg ved dog ikke, om æstetik er det vigtigste. Der kan være mange andre årsager til, at man bevarer en bygning, for eksempel historisk kulturarv. Men inden for en samlet problemstilling om bæredygtighed, er det meget vigtigt, at nogen går i dybden med det æstetiske,« siger Niels Albertsen, der ikke har deltaget i forskningen. Han er professor emeritus ved Arkitektskolen Aarhus.

Brug og smid væk-kulturen dominerer

Ph.d.-studerende Søren Bak-Andersen er også tilknyttet forskningsprojektet bæredygtig bygningsarv.

Han indledte sit oplæg 'Gammel viden til nye bygninger' med at vise salen et billede:

En nedbrydningsmaskine, der er ved at fjerne en rød murstensbygning med et nyere tegltag.

gammel skole nedrives arkitektur bæredygtighed

Her ses Nørre Nissum skole i Midtjylland, hvor gamle vinduer er taget ud med henblik på genbrug, mens de nyere tagvinduer bliver siddende. (Foto: Benny Gade)

»Hvorfor vælger man at nedrive huset med det nye tegltag? Og hvorfor har man taget de gamle vinduer ud og ikke de nye vinduer på første sal?,« spørger Søren Bak-Andersen ud i salen.

Forklaringen skal findes i kvaliteten af materialerne, huset er bygget med. Det er billigere at fremstille nogle nye teglsten frem for at rense dem og genanvende dem, fortæller han.

Mens de vinduer, der er taget ud, er produceret i høj kvalitet.

»Det svarer til, at gå ned og købe en billig, masseproduceret IKEA-lampe. Når folk ikke vil have den mere, smider de den ud i stedet for at sælge den videre. Den har ingen værdi,« siger han.

Selvom det kræver flere ressourcer at producere kvalitet, skal man huske på, at det bliver genanvendt og i sidste ende er mere bæredygtigt, siger Søren Bak-Andersen.

Hemmeligheden bag 100 år gamle københavnerlejligheder

Mange huse bygges af gode materialer, men bliver alligevel revet ned.

Det er ikke tilfældet for mange københavnske lejligheder, der tæller mere end 100 år. Men hvad er deres hemmelighed?

Der er flere parametre, der spiller ind, men at de er funktionelle har stor betydning, siger Nicolai Bo Andersen. Man skal passe på ikke at konstruere bygninger for funktionsspecifikke.

»Bæredygtige huse skal kunne optage en ny funktion eller tilpasses eksempelvis en moderne familie,« siger Nicolai Bo Andersen og referer til de gamle Københavnske lejligheder.

»Det er interessant, hvordan huse bygget for over 100 år siden kan justeres til og faktisk passer til moderne liv. Tilpasningsdygtighed er altså vigtigt for huses bæredygtighed,« siger han.

københavn arkitektur gammel bygning bæredygtig bæredygtighed

»Mange lejligheder i de københavnske brokvarterer, der er bygget for mere end 100 år siden, er bygget af gode materialer. De kan let tilpasses moderne behov, og de er smukke,« siger Nicolai Bo Andersen. (Foto: Shutterstock)

Et bæredygtigt hus er altså bygget af gode materialer, det er funktionelt, og så er det ikke mindst smukt, ifølge Nicolai Bo Andersen og Søren Bak-Andersen.

Niels Albertsen, der ikke har deltaget i forskningsprojektet, mener, at forskerne har fat i en vigtig problemstilling, der indtil de seneste år har været underbehandlet.

»Man fokuserer meget på at efterisolere huse i dag, så de kan holde på varmen, hvilket jo er nødvendigt på kort sigt. Men på længere sigt får vi forhåbentlig omlagt energiproduktionen og forbruget til at være bæredygtig. Og derfor er det vigtigt, at der nu bliver forsket i, hvordan den bygningsmasse, som bliver vores fremtidige bygningsarv, kan være bæredygtig,« siger Niels Albertsen.

Forskningsresultaterne omtalt i artiklen er beskrevet i den fagfællebedømte (peer-reviewed) publikation Robust.

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.