Her kan du se hvordan deltagerne har svaret i videnskab.dk’s store dialekttest på lyd 6, som var fra Skjern.
Kortet viser den gennemsnitlige point-score for folk, alt efter hvilken region, de har angivet, at de primært er opvokset i. Korrekt by gav tre point. Korrekt område, men forkert by gav et point. Grafik: Mette Friis-Mikkelsen.
Ledetråde, som man kan kende den vestjyske Skjern dialekt på:
– De har en anden fordeling af ordenes køn, end vi kender andre steder i Danmark. Det, der kan tælles, er fælleskøn, det, der ikke kan tælles, er intetkøn. Den træ har blade på, mens det træ er en bunke opsavede stykker træ. Den brød er et bestemt brød, mens det brød er en ubestemmelig mængde eller slags brød
– De har kun ganske få bløde d-lyde som slutlyd i ord og endelser viij (vide) og ringet (ringet)
– Modsat bornholmerne og københavnerne har dem fra Skjern en tonal melodi i deres ytringer, hvor hver ny ytring starter på en høj tone. Den tone holder falder langsomt nedad frem til næste ytring
– De har en særlig slags stød i vokaler før p, t og k, så vokalerne næsten kommer til at lyde, som om der lukkes af for luften. Særligt kan dette stød være lig med nægtelsen i æt, der kan inkorporeres i stedord, som så benægtes (a’ = jeg + ikke, du’ = du + ikke, vi’ = vi + ikke osv. osv.)
– De har stød i ord med kort vokal (hund, vand, tolv, fem og hjem) + ord som stor, bord, hus ligesom københavnerne og sydsjællænderne
– De udtaler h før v og j i ord som hjem, hvem, og hvor
– Ord som katte, bakke og tæppe udtales med én enkelt stavelse og det særlige stød
– De siger a = jeg, wos= os, mæ = mig, dæ = dig
– De sætter den bestemte artikel foran navneordene æ hus (huset), æ bord (bordet)og æ brød (brødet
