Her kan du se hvordan deltagerne har svaret i videnskab.dk’s store dialekttest på lyd 5, som var fra Rønne.
Kortet viser den gennemsnitlige point-score for folk, alt efter hvilken region, de har angivet, at de primært er opvokset i. Korrekt by gav tre point. Korrekt område, men forkert by gav et point. Grafik: Mette Friis-Mikkelsen.
Ledetråde, som man kan kende den bornholmske dialekt på:
– De har tre køn i navneord; ovninj (ovnen, hankøn), kassan (kassen, hunkøn), komfyured), (komfuret, intetkøn)
– De har tvelyde – ei, yu og øj i stedet for i, u og y (leiden (liden), komfyur), (komfur), fløjer, (flyver)
– De har en særlig tonal melodi i deres ytringer. Hver ny ytring starter på en lav tone, hopper meget hurtigt højt op til den højeste tone og fortsætter nedad og nedad frem til næste ytring.
– De har dobbelt bestemthed som det bordet, det komfuret og den ovnen.
– De styrer samtalerne med jo og va. …Det er den tingen, va er et spørgsmål, den anden skal svare på, mens … det er den tingen, jo er en konstatering, som den anden ikke skal svare på.
Det er bemærkelsesværdigt, at bornholmerne scorer dårligere, når de skal stedbestemme lydklippet fra Rønne end resten af befolkningen.
»Det kan skyldes, at lyden rent faktisk kommer fra nogle folk der bor lidt uden fra Rønne og de måske derfor bruger nogle elementer fra andre dele af Bornholm,« forslår sprogforsker Michael Ejstrup, som har konstrueret testen.
