Et nyt, svensk studie viser, at skilsmissebørn, som udelukkende bor hos den ene forælder og ikke i en deleordning, oftere føler sig stressede end børn, der skiftevis bor hos begge forældre.
Den svenske forsker stillede 807 skilsmissebørn spørgsmål om, hvor ofte de følte sig stressede. Børnene var mellem 10 og 18 år gamle.
De børn, der kun bor hos den ene forælder, svarede oftere, at de var stressede flere gange om ugen i forhold til børn, som havde to hjem.
Forskellen gælder, uanset hvor meget konflikt der er mellem forældrene eller mellem forældre og barn.
Stærkere forhold til begge forældre
»Forklaringen kan være, at de børn, der bor skiftevis hos begge forældre, har aktive forhold til begge forældrene,« mener Jani Turunen, som er forsker ved Demografisk institut ved Universitetet i Stockholm.
Tidligere studier viser, at det er afgørende for barnets følelse af velvære.
»Forholdet mellem barnet og begge forældre bliver stærkere og bedre. Og begge forældre får mulighed for at udøve et mere aktivt forældreskab,« forklarer Jani Turunen.
Jani Turunen arbejder også ved Center for forskning i børns og unges mentale helbred ved Karlstads Universitet.
Mister ressourcer uden deleordning
Forskningen afslører desuden, at børn, som hovedsagligt vokser op hos den ene forælder, bekymrer sig for den forælder, som de sjældent ser.
»Dét kan også være med til at gøre børnene mere stressede,« forklarer Jani Turunen.
Han påpeger, at endnu en forklaring kan være, at børn, som kun bor sammen med den ene af forældrene, mister en række ressourcer fra den anden forælder.
I tillæg til manglende kontakt med den ene af forældrene kan det handle om, at barnet også savner andre familiemedlemmer, venner og den anden forælders økonomiske ressource.
Studiet målte kun stress
Tidligere studier har vist, at børn, som udelukkende bor hos den ene forældre, efter at forældrenes forhold er brudt sammen, har et dårligere psykisk helbred.
For cirka to år siden viste et studie, at skilsmissebørn, som skiftevis bor hos begge forældre, trives bedre.
Men det er første gang, at forskerne har gransket stress blandt børnene.
Jani Turunen sammenlignede børn, som bor hos den ene af forældrene med børn, som skiftevis bor hos begge forældre.
I den sidste gruppe tog forskerne kun de børn med, der ligeligt eller næsten ligeligt delte tiden mellem forældrene.
En grænse ved tre år?
En systematisk gennemgang af en række studier på området bekræfter, at børn har det bedst i to hjem i tilfælde af skilsmisse.
Det lader ikke til at have en negativ effekt på børn over tre år at bo skiftevis hos forældrene, viser en rapport fra Folkehelseinstituttet i Norge, der svarer til Sundhedsstyrelsen i Danmark.
Men der ser ud til at være en skillelinje ved tre års alderen for, hvilken effekt to bosteder har på barnet.
For børn under tre år er resultaterne noget mere blandede - endda negative. Men forskerne stiller kritiske sig over for metoderne benyttet i forbindelse med visse studier.
»Hvordan det går med barnet, handler ikke nødvendigvis om bostedsformen, men om andre sociale og økonomiske forhold, og hvordan forholdet er mellem voksne og børn,« understreger sociologen Nora Blaasvær. Hun er forsker ved Folkehelseinstituttets Sektion for velfærdstjenester og arbejder med forskningsformidling og opsummering af forskning om børn og unge, psykisk sundhed, børns velfærd og kriminologi.
Analysen er bestilt af det norske børne-, ungdoms- og familiedirektorat, Bufdir.
Nora Blaasvær påpeger, at de for eksempel ikke stødte på studier, der sammenlignede børn, der boede lige så meget hos begge forældre, med børn der boede mere hos den ene forældre end den anden, men som alligevel havde god og konstant kontakt med begge forældre.
»Vi kan med andre ord ikke vide med sikkerhed, hvilke konsekvenser deleordninger har for børnene,« konkluderer hun.
Kvalitetstid
Børnene blev også spurgt, hvor godt eller dårligt de kom ud af det med forældrene.
Hvor godt forholdet mellem mor og barn, far og barn og forældre imellem er spiller en mindre rolle, end hvor meget samvær barnet har med begge forældre, indikerer studiet.
»Børn, der lever med begge forældre, var mindre stressede - uanset om forældrene har et dårligt forhold, eller om barnet ikke kommer særlig godt ud af det med forældrene,« fortæller Jani Turun.
Forældrene har også svaret på, hvor godt de kommer overens med deres tidligere partner.
»Passer ikke, at deleordninger skaber ustabilitet«
Adskillige fageksperter - især psykologer - har tidligere hævdet, at deleordninger kan forårsage stress særligt blandt mindre børn, på grund af ustabile fysiske leveforhold.
Men det nye studie viser, at disse påstande er baseret på teoretiske antagelser og ikke erfaringbaseret forskning, mener Jani Turun. Han fortsætter:
»En deleordning hvor barnet skiftevis bor hos den ene forældre betyder ikke mere ustabilitet for børnene. Det kræver bare tilvænning til at bo på en en anden måde, hvor barnet får god kontakt med begge forældrene.«
Studiets data er baseret på spørgsmål og svar, der stammer fra en svensk levevilkårsundersøgelse fra 2001-2003 koblet til registerdata.
Resultaterne kan overføres til andre lande
Sverige var ligesom Norge blandt de første lande, der tog nye former for børneomsorg efter skilsmisse til sig - som eksempelvis delt forældremyndighed og deleordninger.
Før 2000-tallet var det mest almindeligt, at barnet udelukkende boede hos den ene forældre - og gerne moderen.
Jani Turunen mener, at studiet kan overføres til mange europæiske lande, fordi de har fulgt i Norge og Sveriges fodspor med mere ligestilling for forældrene - også efter at samlivet er brudt sammen.
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
