Når kriser rammer os, bliver ’økonomien’ – hvad det så end er – pludselig meget nærværende.
Kurser på det ene og andet ramler op og ned. Og menigmand og kvinde spørger sig selv: hvad skal det hele ikke ende med?
Økonomer er her mere sindige. Erfaringsmæssigt falder den slags ballade snart til ro igen. Det vigtige er at spørge: hvad sker der på den lange bane, når røgen har lagt sig? Hvad er det, der tæller, når solen går ned?
Et svækket pund påvirker Danmark
Her er det første oplagte spørgsmål: vil pundet være svækket i længere tid?
Det er en rimelig antagelse, og det svarer til, at UK devaluerer - eller deprecierer, som det hedder i økonomsproget - da det er markedskræfterne, ikke politikerne, der bestemmer pundets svækkelse i forhold til euro og dermed også kroner.
Danske kroner har en fast kurs i forhold til euro og følger derfor euroen op og ned. En sådan fordyrelse af kronen i forhold til pund (svarende til en dansk revaluering) vil svække den danske eksport til UK og styrke UK’s eksport til Danmark.
Det vil samlet set bidrage til at svække den danske handels- og betalingsbalance.
Den svigtende eksport vil også give et mindre tab af arbejdspladser i Danmark. Men den britiske økonomi har ikke den betydning for Danmark, som den havde engang.
Den danske krone er ikke i fare
Så er der presset mod kronen. Som jo ikke engang burde hedde pres. Det ord burde være reserveret til, når omverdenen vil af med kroner og derfor svækker kursen = prisen på kroner.
Men lige nu er i vi i den omvendte verden som i starten af 2015.
Kærligheden, den udenlandske, til kronen er steget. I krisetider søger kapitalen mod trygge havne som danske og tyske obligationer. For at købe danske obligationer må man have kroner, og såvel obligationer som kroner bliver derfor til attraktive investeringsobjekter.
Og det skal vi være glade for. Det betyder reelt, at valutakassen i Nationalbanken begynder at svulme og dag for dag øges med milliarder i udenlandsk valuta.
Det svarer til, at hele verden beder om lov til at give Danmark en masse rentefrie lån. Ikke at vi har brug for det, men skade kan det vel ikke?
Det kunne være et problem, hvis vi ikke havde en fastkurspolitik. Fordi en øget efterspørgsel efter kroner på et frit valutamarked ville have styrket kronen betydeligt ikke bare i forhold til pundet – formentlig i størrelsen 5-10 procent til verden uden for euroen.
Det ville dog næppe have skadet dansk økonomi (eksport) alverden, da kronen formentlig lidt efter lidt ville komme tilbage til sit gamle leje.
Den øgede efterspørgsel efter danske obligationer vil samtidig presse kurserne på dem op, hvilket er med til at fastholde lave renter til boligejerne. Hvor permanent, den effekt vil være, er dog tvivlsomt.
Aktiekurserne vil rette sig ud igen
Hvad så med faldet på aktiekurserne?
Her må vi lige tage en omvej. Mange, der skal til at læse lidt eller meget økonomi, tror gerne, at nu skal de til at høre noget om aktier – for det er jo økonomi. Tror de.
For økonomer er økonomi derimod ’realøkonomi’. Dvs. det handler om beskæftigelse og produktion. Noget realt. Noget fysisk.
Aktiekurserne er på den lange bane et spejl af, hvordan det går med realøkonomien.
Så hvis Brexit ender med at øge Storbritanniens eksport, vil deres aktier efterhånden rette sig, og det vil de danske også.
På helt kort sigt kan faldende aktiekurser påvirke privatforbruget, men langt de fleste danskere har jo ikke aktier. Men selvfølgelig kan stemningen og forventninger lægge en dæmper på meget.
På den anden side har den slags flygtige størrelser det også med let at vende igen.
Hurtig løsning er nødvendig
Men er der så slet ingen grund til bekymring?
Nu er økonomer permanent bekymrede; videnskaben er ikke uden grund blevet kaldt den ’dystre’. Og det, der bekymrer økonomer, er mere vedvarende usikkerhed.
Det er derfor vigtigt, at der hurtigt tegner sig en løsning på det britiske problem, og at man kan se en kurs for den europæiske økonomi.
Ellers kan usikkerhed og manglende tillid til fremtiden forplante sig til privatforbruget og ikke mindst de reale investeringer – i arbejdspladser, i bygninger, i forskning og udvikling – og det kan have særdeles skadelige langtidsvirkninger.
Politikere skal lave 'damage control'
Derfor: Træk i arbejdstøjet, politikere, og det i en fart!
Det handler først og fremmest om tillidsskabende foranstaltninger. Få afklaret Storbritanniens relation til EU så hurtigt som muligt, og koncentrer jer her om ’damage control’.
Det handler ikke om at straffe UK, men om at få samarbejdet til at fungere så gnidningsfrit og bevare så store dele af samarbejdet som muligt.
Dernæst handler det om at udstikke en fremtidig kurs for EU, som alle medlemslande kan tilslutte sig. Og her gælder princippet ’less is more’.
Hellere være enig om en lille smule frem for at være uenige om en hel masse, der så skaber forvirring og usikkerhed.
Så på med handsken politikere. Jo før, jo bedre.
