Skal jeg stemme ja eller nej til patentdomstolen?

Emnet for denne uges Spørg Videnskaben er brandvarmt. Vi skal nemlig lige om lidt stemme om, hvorvidt Danmark skal afgive suverænitet til en ny EU-patentdomstol eller ej, og det spørgsmål tager vi i dag op i brevkassen.

Meningerne er mange. Viden er der måske knap så meget af i debatten. Derfor har Spørg Videnskaben valgt at spørge forskerne, hvor krydset skal sættes på søndag, hvis man konsulterer videnskaben på området.

Spørgsmålet kaster vi i hovedet på juraprofessor Thomas Riis fra Københavns Universitet.

Han forsker i immaterialret, herunder patentret, men har ikke ret meget lyst til at diktere, hvad man skal mene og stemme. I stedet går han med til at belyse de mulige fordele og ulemper ved patentdomstolen:

»Der hersker stadig usikkerhed om, hvordan EU-patentdomstolen vil fortolke reglerne. Det kan man alt efter temperament kalde en fordel eller en ulempe,« siger juraprofessoren.

Fremtidens regulering er usikker

Professoren forklarer, at selvom det nogenlunde er lagt fast, hvordan domstolen skal indrettes, og hvordan reglerne bliver, ligger fremtiden åben for, om vi får en strammere regulering af patenter eller ej. Det vil sige en regulering, hvor patenter i højere eller mindre grad bliver beskyttet af domspraksis ved domstolen.

Og det er ret afgørende for, hvordan virksomhederne og de forskellige brancher vil opleve patentdomstolen.

»Det handler om at finde den rette balance for patentbeskyttelsen. Den må hverken være for svag eller for stærk,« siger Thomas Riis.

Slap regulering kan forhindre udvikling af nye produkter

Thomas Riis forklarer, at når der er en svag regulering af patenter, så kan det ikke svare sig for eksempelvis medicinalvirksomheder at kaste en masse penge i forskning og udvikling, da de ikke kan tjene pengene hjem igen, hvis varen blot bliver kopieret af andre virksomheder i andre lande.

Men der er også en ulempe ved en streng fortolkning og håndhævelse af reglerne:

»I og med at man tildeler nogle rettigheder, så tager man muligheder fra andre,« siger professor i jura Thomas Riis.

Stram fortolkning kan også hæmme fremkomst af nye produkter

En patentdomstol med en stram fortolkning af reglerne kan nemlig også hæmme virksomheders muligheder for at udvikle og gøre produkter bedre.

For eksempel vil en virksomhed, der gerne vil videreudvikle på allerede eksisterende software, kunne blive stoppet af, at en anden virksomhed har patent på netop denne software.

Patentdomstolens håndhævelse af ret har altså forskellige konsekvenser alt efter, om vi taler om eksempelvis medicinalindustri eller IT-branchen, fordi brancherne har forskellige forudsætninger og udfordringer og derfor vil blive påvirket forskelligt af patentdomstolens domme.

»Men det tager patentretten ikke højde for. Det er de samme regler, uanset om man udvikler medicin eller pumpemekanismer til brønde. Det er 'one size fits all',« siger Thomas Riis.

Domstols sammensætning skaber usikkerheden

Tvivlen, om hvordan patentdomstolen vil fortolke reglerne, bunder, ifølge Thomas Riis, i dens sammensætning.

Domstolen er skruet sådan sammen, at dommene vil blive udformet i et samarbejde mellem tekniske eksperter som for eksempel ingeniører og juridiske dommere med speciale i patentret fra deres hjemland. Meningen bag det er, at dommerne skal være så kompetente til at tage sig af de højtspecialiserede teknologiske områder som overhovedet muligt.

»Det bliver en meget specialiseret domstol, som ikke har med andet end patenter at gøre. Det, man kan være bekymret for ved at have den type domstol, er, at dommernes fokus kommer til kun at handle om det, som patenterne beskytter, nemlig teknologi, og at domstolen glemmer at tage hensyn til retsfølelsen i samfundet og de almindelige retsprincipper, som ligger uden for patentretten,« siger Thomas Riis.

På Aarhus Universitet er professor i immaterialret Palle Bo Madsen delvis enig, men dog ikke helt så bekymret.

»Der kan selvfølgelig være en risiko for, at en specialdomstol bliver befolket med dommere med en særlig interesse, som dermed er meget fokuseret på at fremme netop dette område. Jeg mener dog, at man har sikret sig så godt som muligt med den sammensætning af dommere, som man har valgt. Det kan kun være gætværk, om domstolens domme vil ende i strammer- eller slapper-kategorien eller midtimellem,« siger professor Palle Bo Madsen.

Ingen kan få domstolen til at rette ind

USA fik i 1980'erne en patentdomstol, der i høj grad, men ikke udelukkende beskæftiger sig med patentsager. Thomas Riis fortæller, at den efterhånden dømte lidt uheldigt.

Det er muligt, at politikerne har ret, men vi kan ikke være sikre på det.

Professor Thomas Riis

»Den udviklede sig til at være en meget patenthavervenlig domstol. Derfor greb Supreme Court ind på visse punkter. Det er den højeste retsindstans i USA,« siger Thomas Riis.

EU-patentdomstolen kan vi ikke lede på rette vej, hvis balancen mellem en stram eller løs regulering tipper.

»Der er ikke i EU en højere myndighed, som kan få EU-patentdomstolen til at rette ind. Domstolen vil heller ikke være underlagt politisk kontrol,« siger Thomas Riis.

Hverken parlamentarikerne eller kommissærerne i EU vil altså kunne gøre noget. Thomas Riis understreger dog, at det langt fra er sikkert, at en specialdomstol som patentdomstolen vil køre af sporet.

Ingen undersøgelser har belyst om der er brug for patentdomstol

Forskeren fortæller, at baggrunden for politikernes ønske om en patentdomstol er, at man tænker, at den nuværende regulering på tværs af landene er for svag. Men faktisk er der ikke lavet økonomiske analyser, som bekræfter eller afkræfter, at reguleringen lige nu er for svag.

»Det er muligt, at politikerne har ret, men vi kan ikke være sikre på det,« siger Thomas Riis. Han bemærker dog, at patentdomstolen har været til forhandling i knap 40 år, og at det nok er nu eller aldrig, hvis den skal indføres. Det kan være årsagen til, at grundlaget for den ikke er undersøgt bedre.

Fagfællen Palle Bo Madsen fra Aarhus Universitet siger, at det er rigtigt, at der ikke findes et entydigt svar på, hvorledes det står til med balancen i patentbeskyttelsen i Europa. Men det skyldes netop blandt andet, at vi ikke har en fælles patentdomstol. I nogle lande kan der således være afsagt lidt for patenthavervenlige domme, mens linjen i andre lande har været skrappere.

Hvis vi ikke tilslutter os kan og skal danske virksomheder også benytte sig af patentdomstolen og det fælleseuropæiske patent i de lande, hvor det kommer til at gælde. Men Danmark vil så ikke kunne være med til at sætte dagsordenen for den nye patentdomstol, som danske virksomheder under alle omstændigheder vil komme til at stifte bekendtskab med.

Professor Palle Bo Madsen

»Med en fælles patentdomstol får man den samme linje i de tilsluttede lande,« siger professoren fra Aarhus Universitet.

Patentdomstol vil påvirke Danmark uanset udfald af afstemning

Til sidst har professor i jura Thomas Riis en lidt opgivende kommentar. Han mener nemlig ikke, at det spiller den store rolle, om vi stemmer ja til at være med i EU patentdomstolen eller ej.

»Det eneste, vi skal stemme om, er, om Danmark skal blive det 25. land, der er med i EU-patentdomstolen. Siger vi nej, vil de øvrige 24 lande gå sammen om domstolen. Vi vil blive konfronteret med domstolens fordele og ulemper, uanset om vi kan lide domstolen eller ej,« siger Thomas Riis.

Han forklarer, at langt de fleste aktiviteter i danske virksomheder foregår i samarbejde med de øvrige europæiske virksomheder. Derfor er vi allerede viklet så meget ind i EU, at patentdomstolens praksis vil påvirke os. Positivt og/eller negativt.

Forsker: 'Et ja betyder, at vi kan sætte dagsordenen'

Den vurdering er professor fra Aarhus Universitet Palle Bo Madsen stort set enig i.

»Forskellen på et ja eller nej er, om Danmark kommer ind under den fælles beskyttelse eller ej. Hvis vi stemmer ja, får domstolen også danske dommere. Ved et ja til enhedspatentet og den fælles patentdomstol vil danske såvel som udenlandske virksomheder kunne udtage et fælleseuropæisk patent, som også gælder i Danmark, og undgå at skulle føre retssager om det i hvert enkelt land,« siger Palle Bo Madsen og fortsætter:

»Hvis vi ikke tilslutter os, kan og skal danske virksomheder også benytte sig af patentdomstolen og det fælleseuropæiske patent i de lande, hvor det kommer til at gælde. Men Danmark vil så ikke kunne være med til at sætte dagsordenen for den nye patentdomstol, som danske virksomheder under alle omstændigheder vil komme til at stifte bekendtskab med«, siger Palle Bo Madsen.

Med disse ord takker Spørg Videnskaben af for denne gang. Forskerne har sat viden og en smule holdning på bordet, og her på redaktionen er vi blevet lidt klogere på, hvad der sker, hvis vi stemmer ja eller nej på søndag, - og det er du forhåbentlig også.

Har du et godt spørgsmål til Spørg Videnskaben, så send det til sv@videnskab.dk, så har du muligheden for at vinde en T-shirt, hvis vi tager dit spørgsmål op. Du kan også snyde og selv gå ind og købe den populære Videnskab.dk-T-shirt her.