I kølvandet på likvideringen af Osama bin Laden og bortskaffelsen af hans lig i havet er der opstået en diskussion om, hvorvidt billeder af hans lig skal offentliggøres.
Der er tale om et klassisk moralfilosofisk dilemma med mange hensyn. Dette indlæg giver nogle bud på ting, der skal med i overvejelsen.
Respekt for den døde vs. behov for dokumentation
Umiddelbart kunne man sige, at et demokratisk samfund må kunne tåle at få sandheden lagt frem, og at den amerikanske stat må leve op til ansvaret om at retfærdiggøre og dokumentere sine handlinger for offentligheden.
Så måske har den amerikanske stat simpelthen moralsk pligt til at fremlægge billedet, hvis offentligheden gør krav på at se det. Eller er det knap så simpelt?
I sagens natur er der en del ubekendte i den konkrete sag, men det forlyder, at der er tale om at Osama bin Laden er blevet skudt på en måde, så hans ansigt er ødelagt, og hjernemassen er blotlagt. Så der er sandsynligvis tale om et frastødende billede. Måske bør man af respekt for den døde og dennes nærmeste og støtter holde det tilbage?
Omvendt er det også blevet klart, at konspirationsteorier allerede er i fremvækst. Måske kunne et billede bidrage til dokumentation af, hvad der faktisk er foregået?
Lad os se på nogle flere ting, der kan indgå i overvejelsen.
Nysgerrighed og ubehag
En del af presset for at få billedet at se stammer formentlig også fra almindelig nysgerrighed. Det er velkendt hvordan f.eks. trafikulykker samler opløb. Allerede Platon beskriver et sted, hvordan han er nødt til at overgive sig til sin nysgerrighed og se på nogle lig, som rakkerne tumler med. Og at der her er tale om en særdeles kendt person, gør ikke ønsket om at se billedet mindre.
Hvis liget er så medtaget, som det er fremgået, er det dog også oplagt, at det ikke er et behageligt syn. Det er givet, at hvis billedet først bliver frigivet, vil det være at finde mange steder i løbet af kort tid og kan måske blive svært at undgå.
Men er det egentlig noget, folk ønsker at have på nethinden? Og vil man have mulighed for at skåne børn for det, hvis man ønsker det?
Mulige konsekvenser
Et andet kompliceret spørgsmål drejer sig om mulige konsekvenser af at vise billedet. Et formål med at vise billedet kunne som nævnt være, at dokumentation kunne modvirke konspirationsteorier og mytedannelser. Det er dog nok uklart, om en offentliggørelse faktisk vil have denne effekt.
Hvis man tror at den amerikanske stat vil lyve om likvideringen af Osama bin Laden, er man formentlig også parat til at tro, at de vil offentliggøre et falsk billede (som viser en anden person, som er gammelt, eller som er manipuleret f.eks.).
En anden mulig konsekvens, man må indtænke, er hvorvidt en offentliggørelse vil blive tolket som en form for hoverende krænkelse. Dette vil kunne udløse ikke bare vrede og måske optøjer på kort sigt, men også nogle dybere følelser i form af øget afstandtagen og fjendtlighed. Derfor vil billedet også være et effektivt værktøj i propaganda-øjemed.
En tredje moralsk relevant konsekvens har at gøre med, hvad en offentliggørelse vil betyde for dem, som er begejstrede for likvideringen. Det kan være de vil opfatte det som en legitimering af deres måske endnu ikke tilfredsstillede hævntørst.
Hvad er så det moralsk rigtige?
En ordentlig moralfilosofisk analyse af, hvad det rigtige er i denne situation, vil være meget omfattende. Det at identificere relevante konsekvenser, pligter, rettigheder og værdier (sådan som det er antydningsvist er gjort her) vil være et vigtigt første skridt. Men der må også inddrages overvejelser om f.eks. retfærdighed i krig, om billedjournalistik, om sociologi og meget mere.
Lad os alligevel prøve med et hurtigt bud. Der er nogle stærke argumenter for at holde billedet tilbage, men hvilke er der for at offentliggøre det?
Jeg mener, at det bedste af de nævnte argumenter for en offentliggørelse er, at en demokratisk stat må kunne stå ved sine handlinger og tåle at delagtiggøre offentligheden i dem. Men det er ikke et knock out-argument, og det kan være god moralsk grund at fravige princippet, hvis det kan bringe liv i fare at efterleve det.
Det næstbedste af de nævnte argumenter er, at det kan hindre mytedannelse. Men hvis det reelt ikke vil virke, så falder dette argument.
Det sidste argument der er værd at nævne er, at offentligheden er interesset i at få billedet at se. Men dette argument kan næppe stå alene (for offentligheden er jo notorisk interesseret i alt muligt som ville involvere alvorlige krænkelser af privatlivets fred hvis det blev imødekommet).
Tid
En faktor der kan ændre billedet er tid.
Jo længere man kan vente med at offentliggøre billedet, jo mindre opmærksomhed vil billedet formentlig få.
Vi kender billeder af likviderede personer fra historien, og ved at de mister deres kraft med tiden. Men selvfølgelig: Jo flere konspirationsteorier bliver der formuleret mens verden venter.
Et reelt dilemma
Et moralfilosofisk problem er kendetegnet ved, at det ikke er oplagt hvad man skal gøre, fordi forskellige hensyn trækker i forskellige retninger.
Jeg er ret overbevist om at dette er et klassisk moralfilosofisk problem i denne betydning: Der kan sagtens være argumenter, som jeg har overset i denne hurtige gennemgang, men der er næppe nogen, der gør de nævnte argumenter irrelevante og giver et simpelt svar.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
