Et centralt element i filosofisk arbejde er begrebsafklaring.
Man kan for eksempel undersøge, hvad der ligger i begreber som 'videnskab', 'ejendomsret' eller 'familie'.
Sagen er, at der er mange situationer, hvor vi føler os ret sikre på, at vi ved hvad et eller andet er. Vi kan give eksempler på det og så videre, men alligevel er vi nødt til at tænke os ret godt om for at finde en god definition.
Ofte er en eksplicit definition dog værd at lede efter. Det gælder for eksempel i tilfældet religion.
Religion og politik
Religionsdefinitioner kan have politiske konsekvenser. Blandt andet fordi der i Danmark og andre steder i verden gælder særlige regler for religion.
Der er både fordele (som for eksempel særlig beskyttelse i FNs menneskerettigheder og skattefordele ved officiel anerkendelse) og ulemper (for eksempel begrænset mulighed i mange lande for at reklamere og ingen adgang til offentlige skoler i USA).
Men religion fylder også på andre måder i det politiske billede. For eksempel når det hævdes, at 'religion sikrer en højere moralsk standard' eller omvendt at 'religion fører til terrorisme' eller blot at 'der er for meget religion i det offentlige rum'.
Hvad er religion?
Hvis man vil tag stilling til, om disse ting passer, er man nødt til at definere hvad 'religion' er. For hvordan kan man diskutere om der er for meget af noget, som man ikke kan definere hvad er?
Der er dog ikke helt ligetil at definere religion. Mange i en vestlig kontekst forbinder måske umiddelbart religion med det at tro på Gud, men der er religioner med flere guder, og i visse former for buddhisme spiller guder ingen nævneværdig rolle.
I stedet kunne man måske forsøge at definere religion som tankesystemer, der handler om de vigtigste ting om verden og mennesket. Men kunne der ikke også være videnskabelige, ideologiske eller filosofiske bud på dette, som ikke er religiøse?
Det kan også hurtigt vise sig vanskeligt at blive enige om, hvad der så skal tælle med i kategorien 'religion'; skal ikke-teistisk buddhisme? Marxistisk ideologi? Scientology? Ateisme? Fodboldkultur?
Et kendt eksempel på en definition af religion
Et minimumskrav til en god definition er normalt, at den skal være tilpas bred og tilpas smal: Den skal omfatte alt det, vi vil have med, men ikke mere end det.
Der er foreslået mange mere eller mindre gode religionsdefinitioner gennem tiden. Et af de mest kendte og brugte i religionsforskning og -undervisning er stammer fra den amerikanske religionsforsker Ninian Smart (1927-2001).
Han opregner syv forskellige 'dimensioner' som skal være til stede i større eller mindre grad:
- Praktisk-rituel dimension (sang, ofring, tilbedelse, bøn, prædiken)
- Oplevelses- og følelsesmæssig dimension (numinøse og mystiske oplevelser, genfødsel, shamanisme )
- Narrativ-mytisk dimension (fortællinger om traditionen selv eller om verdens tilblivelse og indretning)
- Doktrinær og filosofisk dimension (treenighed, Buddhistisk verdensbillede)
- Etisk-juridisk dimension (normer for samfund og opførsel, værdier og dyder)
- Social og institutionel dimension (samfundsgrupperinger, organisering)
- Materiel dimension (diverse artefakter (bygninger, bøger, redskaber mv.) og naturlige objekter (steder, træer))
Passer også på anti-religion
Umiddelbart virker definitionen god, men Ninian Smart er selv opmærksom på, at den måske er for bred. Han nævner nemlig, at den også passer på visse anti-religiøse organisationer og ideologier (for eksempel nationalistiske og kommunistiske).
Statskommunisme har således både ritualer (parader), doktriner (marxistisk ideologi), fortællinger (om eksempelvis politiske helte), normer, bygninger og så videre.
Men som han selv siger, virker det lidt mærkeligt at kalde det religion, når de nu selv udtrykkeligt opfatter sig som anti-religiøse.
Religion eller ej?
Problemet kan dog ikke løses ved bare kan indføre 'selvopfattelse' som en ekstra dimension ved siden af de andre.
For det første kunne man sagtens tænke sig, at nogle folk kunne være religiøse uden selv at vide det (tænk for eksempel på isolerede kulturer) på samme måde som man for eksempel kan være mandschauvinist eller heteroseksuel uden at vide det, fordi man ikke tænker i de kategorier.
For det andet er de fleste moderne religionsforskere meget tøvende med at lade de religiøses selvopfattelse have betydning i den videnskabelige beskrivelse. Så Smart nøjes med at sige, at eksempelvis nationalisme, kommunisme og religion er på linje med hinanden (på engelsk: 'play in the same league').
Men hvad betyder det? Er kommunisme så religion eller ej?
Et nyt forslag
Hvis man skal løse Smarts problem, må man finde ud af, hvad hans definition mangler. Man kunne for eksempel begynde med at pege på, at religion ikke drejer sig om hvilke som helst ritualer eller doktriner (der er for eksempel ikke-religiøse ritualer som rejsegilder og fødselsdage).
Det, de religiøse ritualer og doktriner synes at have det til fælles er, at de har forbindelse til noget overnaturligt i en eller anden form. Det er ikke let at beskrive hvad 'overnaturligt' er, men det kan for eksempel beskrives som noget, der virker exceptionelt, fordi det bryder med den måde vi opfatter resten af verden på.
Eksempler kunne være en statue, der græder blod, en alvidende, almægtig gud eller karmaloven, der betyder at forkerte handlinger med streng nødvendighed vil blive straffet (dog eventuelt først i et senere liv).
Bagatelgrænsen
Næste skridt i en forbedring af Smarts definition kan så være at tilføje, at ikke bare skal ritualer og tankeindhold have forbindelse til noget overnaturligt. Det skal også være noget, der har betydning for vores værdier og handlinger, samt har et vist 'format' og bliver opfattet som vigtige for ens liv og identitet.
I praksis betyder det, at der kan være forestillinger som indeholder noget overnaturligt (for eksempel at en firkløver bringer lykke og sorte katte ulykke), uden at dette er tilstrækkeligt som grundlag for religion. De falder under 'bagatelgrænsen', fordi de ikke har betydning for store spørgsmål om verden og livets mening.
Den ovenstående skitse giver et lille indblik i, hvordan et konkret eksempel på filosofisk analyse kan se ud. Overvejelserne tager afsæt i et emne der har brug for begrebslig afklaring, fx fordi de traditionelle definitioner kommer til kort.
Dernæst kan man så prøve, gennem diskussion af opfattelser, teorier og eksempler at foreslå forbedringer og måske komme frem til en bestemmelse, der kan løse de gamle definitioners vanskeligheder og som vinder gehør.
Filosofiens praktiske betydning
De filosofiske konklusioner kan selvsagt bidrage til at afklare diskussioner med samfundsrelevans. I det konkrete tilfælde med definitionen af religion er en af fordelene ved den foreslåede justering, at man kan forklare hvorfor for eksempel nationalisme eller ateistisk humanisme kan minde meget om religion, uden at vi behøver at sige at det er religion.
De deler simpelthen mange af de grundlæggende træk (både hvad angår det sociale og det følelsesmæssige), men mangler (normalt) den specielle type indhold, som vi forbinder med en religion.
Med en analyse som denne i hånden, kan man således vejlede i praktiske spørgsmål om for eksempel hvilke bevægelser, der tæller som religion, og dermed kan få del i de politiske fordele som følger med. Hvorvidt religioner så egentlig bør have diverse politiske fordele, det er et andet spørgsmål, som en anden filosofisk undersøgelse kan behandle.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
