En akademisk filosof er en person der har en universitetsuddannelse i faget filosofi og måske endda arbejder professionelt med filosofi.
Og selvom de fleste akademiske filosoffer lever med betegnelsen 'filosof', vil mange nok vil helst betegne sig som netop 'akademiske filosoffer' i modsætning til 'filosoffer' i den bredere dagligdags betydning af ordet. Det gælder især når man er i berøring med folk uden for fagfilosofien.
Hvad er en ægte filosof?
'Filosof' leder nemlig tankerne hen på virkelig store tænkere som Platon, Aristoteles, Descartes, Hume eller Kant hvis argumenter og teorier er i en klasse for sig og hvor det filosofiske virker som en integreret del af personligheden.
En ægte filosof forventes at være en viis person – et tænksomt og grublende menneske, som der står i Den Store Danske encyclopædi – der besidder både stor viden og ekstraordinær skarpsindighed.
Desuden tror jeg de fleste forventer af en ægte filosof at hun eller han har særlige personlige egenskaber som evnen til at sætte sig ind i andre menneskers tankegang, beskedenhed, ønske om at hjælpe andre til at opnå indsigt hvis de efterspørger den, moralsk integritet, nysgerrighed og kærlighed til tænkning.
Endelig tror jeg også at sådan noget som at hvile i sig selv og at have sammenhæng mellem tænkning og liv også hører med til ideen om en ægte filosof.
Sådanne høje forventninger til en filosof ses allerede i Platons værk Staten hvor han skriver at filosoffen skal være skarpsindig, modig, besindig, lærenem, højsindet, en god ven, indtagende, retfærdig, sagtmodig og have god hukommelse og god smag (Staten: Bog 6).
Og selvom dette altså er en mere end 2000 år gammel beskrivelse af den ægte filosof, er det nok alligevel noget i retning af det ideal der stadig eksisterer. Og det er naturligvis vanskeligt at leve op til.
En ægte filosof blandt de akademiske
Jeg har i kraft af min uddannelse og mit arbejde mødt virkelig mange – også virkeligt imponerende – akademiske filosoffer fra ind- og udland. Men alligevel har jeg kun mødt én blandt dem som jeg betragter som ægte filosof. Det var professor Erich Klawonn som desværre døde d. 2. marst 2011 på sin 69 års fødselsdag.
Han var ansat ved Syddansk Universitet og hans betydning for stedet og for generationer af studerende kan ikke overvurderes. Jeg mødte ham selv på mit første år som studerende og blev siden hans kollega.
Hvert år glædede jeg mig (ligesom sikkert flere af mine kolleger) til at de nye studerende skulle møde ham, fordi jeg vidste at de her ville konfronteres med en filosofisk og pædagogisk naturkraft uden lige.
Ingen vil glemme Klawonns undervisning
Klawonn var temmelig upåvirket af vanetænkning og almindelige opfattelser, og jeg har ikke tal på hvor mange gange han med få argumenter (evt. blot med en henkastet bemærkning) fik nogen til at indse at noget de bare havde antaget for givet, var helt hen i vejret.
Hans egne filosofiske standpunkter var udtryk for hvad han fandt rimeligt og ikke for hvilken vej filosofiske og kulturelle vinde blæste. Det betød bl.a. at han argumenterede for eksistensen af universelle moralske normer og muligheden for uforgængelige sjælesubstanser. Især det sidste er ikke et udbredt synspunkt i moderne filosofi.
Ingen der har fulgt Klawonns undervisning vil glemme den. Han var bl.a. kendt for kreativ brug af (ofte meget dramatiske og sjove) eksempler og analogier som han kunne optænke på stående fod. Samtidig var han altid uhyre præcis i sine formuleringer. De der kendte ham, vil nærmest kunne høre ham tale i dette citat hvor han svarer på hvorfor folk hader mandage.
Samtidig var Klawonn interesseret i hvad andre havde at sige og han morede sig med filosofiske argumenter – selv dem han havde hørt 117 gange. Han ejede evnen til at bøje sig for det bedre argument og ændre mening, men samtidig var filosofi for ham ikke blot en intellektuel duelleren.
De studerende rejste sig og klappede
De filosofiske spørgsmål havde eksistentiel betydning for ham og hans filosofiske overbevisninger var vævet tæt sammen med hans personlighed. Klawonn søgte aldrig berømmelse eller international anerkendelse. Det kunne andre måske have ønsket han gjorde, fordi han havde fortjent det.
Men han så det ikke som en pligt at tvangsoplyse andre og han syntes blottet for trang til at fremhæve sig selv: En gang da han afsluttede et valgfrit kursus hvor over 200 studerende havde tilmeldt sig, rejste de studerende sig spontant op og klappede da han sagde 'tak for i år'.
Jeg er sikker på at han vidste at han havde fortjent det, men jeg er også sikker på at han blev glad. Han fortalte dog så vidt jeg ved aldrig til nogen at det var sket. Jeg har det kun fra nogle af de mange studerende der var til stede.
Den akademiske og den ægte filosof
Det må understreges at der ingen nødvendig modsætning er mellem den akademiske og den ægte filosof. Den akademiske filosofi er ikke en 'falsk' eller 'svindelagtig' filosofi. Den akademiske filosofi er en vigtig del af det videnskabelige landskab og kan belyse emner af relevans for samfund og det enkelte menneske.
Akademiske filosoffer trænes bl.a. i at ræsonnere og argumentere og at analysere, definere, systematisere og formidle vanskeligt tilgængeligt stof og det kræver en vis portion interesse, talent og hårdt arbejde at blive god inden for faget.
Den ægte filosof skal mestre det faglige håndværk i særlig høj grad, men skal derudover også besidde en række personlige og intellektuelle egenskaber som næppe kan fås via et universitetsstudium, men dog kan holdes op som et ideal.
De akademiske filosoffer jeg kender, kunne formentlig alle være blevet noget andet. Selv de der elsker filosofien og betragter den som noget af et kald, kunne i stedet være blevet fysikere, jurister, musikere, litterater, bådebyggere eller lagerarbejdere. Klawonn er den eneste jeg har mødt, som jeg ikke kunne forestille mig have været andet. Han var virkelig en ægte filosof.
Hvis du vil vide mere om Klawonns filosofiske forskning, vil jeg anbefale disse bøger:
- Udkast til en teori om moralens grundlag, Odense Universitetsforlag, 1996
- Sjæl-legeme-problemet - Positioner og argumenter, Odense Universitetsforlag, 2001
- Sjælen og døden - En bevidsthedsfilosofisk undersøgelse.Syddansk Universitetsforlag, 2006
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
