Sjove mennesker er mere intelligente
Albert Einstein forbandt sin genialitet med sin nærmest barnlige humoristiske sans. Mange undersøgelser viser da også en sammenhæng mellem humor og intelligens.

Sjove mennesker får ikke kun folk til at grine, de griner også mere selv. Og det kan være med til at skabe forandringer i hjernen. (Foto: Shutterstock)

Australske forskere opdagede for nylig, at sjove mennesker – specielt dem med en sort humor – havde en højere IQ end deres mindre morsomme jævnaldrende.

Forskerne foreslår, at det kræver både kognitive og følelsesmæssige evner at producere humor.

Deres analyse viser, at sjove mennesker har en højere verbal og nonverbal intelligens, og samtidig scorer de lavere, når det gælder humørsvingninger og aggressivitet.

Ikke nok med at sjove mennesker er smarte, de er også rarere at hænge ud med.

Forskning peger på, at det at have en god humoristisk sans er forbundet med en høj emotionel intelligens og er en meget eftertragtet egenskab for en partner.

Evolutionspsykologer beskriver humor som en 'nedarvet egenskab', der signalerer mental sundhed og intellektuel kunnen over for potentielle partnere.

I undersøgelser af attraktivitet bliver morsomme personer vurderet som værende mere attraktive af både mænd og kvinder, og samtidig beskrives en god humoristisk sans som en af de vigtigste egenskaber en fast partner bør besidde.

Positiv og negativ humor

I psykologien bruger vi udtrykket 'positiv humoristisk stil' om dem, som bruger humor til at forbedre personlige forhold og reducere konflikt.

Denne type humor er forbundet med tilfredshed i forhold, ekstrovert personlighed og et højt selvværd. Et humoristisk syn på livet kan være en god strategi til at reducere stress og modgang.

En mere 'negativ humor stil' – for eksempel sarkasme, latterliggørelse og selvødelæggende humor – har ikke de samme fordele. I stedet er de med til at fremmedgøre folk og er oftere forbundet med depressivt humør og aggression.

Latter kobles til kreativitet og øget intelligens

Sjove mennesker får ikke kun folk til at grine, de griner også mere selv. Og neurobiologien viser, at latter kan føre til forandringer i hjernen, hvilket måske kan forklare koblingen mellem humor og intelligens.

Neuropsykologiske undersøgelser indikerer, at det at opleve positive følelser såsom glæde, sjov og lykke, øger dopaminproduktionen i hjernen.

Dopamin får os ikke blot til at føle os godt tilpas, det åbner også op for hjernens læringscentre, så den bliver i stand til at skabe og vedligeholde flere forbindelser mellem neuronerne.

Resultatet af det er, at vi bliver mere fleksible og kreative i vores tankegang og bedre til at løse problemer. Det øger også vores arbejdshukommelse.

Humor giver succes

Forskning peger også på, at humor faktisk øger vores opfattelse af selvsikkerhed, kompetencer og status, hvilket gør sjove mennesker mere indflydelsesrige.

Humor får folk til at lytte, hjælper med at kommunikere beskeder og hjælper på indlæringen.

Det er et kraftfuldt værktøj, som mange succesfulde ledere bruger til at styrke sammenhængskraften i grupper og organisationskulturen.

Undersøgelser af positive organisationer viser også, at når man har det sjovt på arbejdet, så er man mere produktiv og har mindre risiko for at brænde ud.

'Broaden and build'-teorien støtter også ideen om at oplevelsen af positive følelser gennem humor faktisk er med til at ændre vores tanker, handlinger og psykologiske reaktioner. Det skaber et positivt loop, som øger vores velvære.

Forskning i brugen af humor i skolerne understøtter også ideen om, at humor er et effektivt hjælpemiddel til læring.

Mange studier har demonstreret at undervisning, som indeholder humor, er mere fornøjeligt for de studerende og forbedrer deres forståelse af emnet.

Alt det taget i betragtning, så kunne vi måske alle have nytte af at tilmelde os et kursus i stand-up comedy.

Det tyder på, at det ville være det smarteste at gøre.

Lowri Dowthwaite hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger udover sin akademiske tilknytning. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation. Oversat af Kristian Secher.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud