Sjove mennesker er mere intelligente
Albert Einstein forbandt sin genialitet med sin nærmest barnlige humoristiske sans. Mange undersøgelser viser da også en sammenhæng mellem humor og intelligens.

Sjove mennesker får ikke kun folk til at grine, de griner også mere selv. Og det kan være med til at skabe forandringer i hjernen. (Foto: Shutterstock)

Sjove mennesker får ikke kun folk til at grine, de griner også mere selv. Og det kan være med til at skabe forandringer i hjernen. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Australske forskere opdagede for nylig, at sjove mennesker – specielt dem med en sort humor – havde en højere IQ end deres mindre morsomme jævnaldrende.

Forskerne foreslår, at det kræver både kognitive og følelsesmæssige evner at producere humor.

Deres analyse viser, at sjove mennesker har en højere verbal og nonverbal intelligens, og samtidig scorer de lavere, når det gælder humørsvingninger og aggressivitet.

Ikke nok med at sjove mennesker er smarte, de er også rarere at hænge ud med.

Forskning peger på, at det at have en god humoristisk sans er forbundet med en høj emotionel intelligens og er en meget eftertragtet egenskab for en partner.

Evolutionspsykologer beskriver humor som en 'nedarvet egenskab', der signalerer mental sundhed og intellektuel kunnen over for potentielle partnere.

I undersøgelser af attraktivitet bliver morsomme personer vurderet som værende mere attraktive af både mænd og kvinder, og samtidig beskrives en god humoristisk sans som en af de vigtigste egenskaber en fast partner bør besidde.

Positiv og negativ humor

I psykologien bruger vi udtrykket 'positiv humoristisk stil' om dem, som bruger humor til at forbedre personlige forhold og reducere konflikt.

Denne type humor er forbundet med tilfredshed i forhold, ekstrovert personlighed og et højt selvværd. Et humoristisk syn på livet kan være en god strategi til at reducere stress og modgang.

En mere 'negativ humor stil' – for eksempel sarkasme, latterliggørelse og selvødelæggende humor – har ikke de samme fordele. I stedet er de med til at fremmedgøre folk og er oftere forbundet med depressivt humør og aggression.

Latter kobles til kreativitet og øget intelligens

Sjove mennesker får ikke kun folk til at grine, de griner også mere selv. Og neurobiologien viser, at latter kan føre til forandringer i hjernen, hvilket måske kan forklare koblingen mellem humor og intelligens.

Neuropsykologiske undersøgelser indikerer, at det at opleve positive følelser såsom glæde, sjov og lykke, øger dopaminproduktionen i hjernen.

Dopamin får os ikke blot til at føle os godt tilpas, det åbner også op for hjernens læringscentre, så den bliver i stand til at skabe og vedligeholde flere forbindelser mellem neuronerne.

Resultatet af det er, at vi bliver mere fleksible og kreative i vores tankegang og bedre til at løse problemer. Det øger også vores arbejdshukommelse.

Humor giver succes

Forskning peger også på, at humor faktisk øger vores opfattelse af selvsikkerhed, kompetencer og status, hvilket gør sjove mennesker mere indflydelsesrige.

Humor får folk til at lytte, hjælper med at kommunikere beskeder og hjælper på indlæringen.

Det er et kraftfuldt værktøj, som mange succesfulde ledere bruger til at styrke sammenhængskraften i grupper og organisationskulturen.

Undersøgelser af positive organisationer viser også, at når man har det sjovt på arbejdet, så er man mere produktiv og har mindre risiko for at brænde ud.

'Broaden and build'-teorien støtter også ideen om at oplevelsen af positive følelser gennem humor faktisk er med til at ændre vores tanker, handlinger og psykologiske reaktioner. Det skaber et positivt loop, som øger vores velvære.

Forskning i brugen af humor i skolerne understøtter også ideen om, at humor er et effektivt hjælpemiddel til læring.

Mange studier har demonstreret at undervisning, som indeholder humor, er mere fornøjeligt for de studerende og forbedrer deres forståelse af emnet.

Alt det taget i betragtning, så kunne vi måske alle have nytte af at tilmelde os et kursus i stand-up comedy.

Det tyder på, at det ville være det smarteste at gøre.

Lowri Dowthwaite hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger udover sin akademiske tilknytning. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation. Oversat af Kristian Secher.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk