Den måde, vi skriver på, forenkles gradvist år for år og ‘komprimeres’, så det bliver så effektivt som muligt for vores læsning og skrivning.
Sådan lyder konklusionen fra et hold forskere fra Max Planck-instituttet i Tyskland og University of New England i Australien, der har kigget nærmere på skriftsystemet, der knytter sig til Vai-sproget – et afrikansk sprog, som blot tales af lige over 100.000 mennesker i Liberia og Sierra Leone.
Forskerne har brugt det ‘sjældne’ sprog til at undersøge, hvordan skriftsproget som helhed har udviklet sig i de tidlige år og over tid.
Det skriver University of New England i en pressemeddelelse på baggrund af det nye studie, der er blevet publiceret i tidsskriftet Current Anthropology.
\ Læs mere
Netop Vai-sproget har været særligt interessant for forskerne at undersøge, idet sproget først blev nedskrevet i et skriftsystem i 1834, lyder det i pressemeddelelsen.
Ifølge Bai Leesor Sherman, der ikke har været en del af studiet, men underviser i Vai-sproget, var det seks analfabetiske mænd, der skrev det ned med blæk lavet af knuste bær.
Og selv den dag i dag bruges det enkle Vai-system til at blandt andet at kommunikere meddelelser om coronapandemien.
»På grund af dets isolation, og måde, det er fortsat med at udvikle på frem til i dag, tænkte vi, at det måske kunne fortælle os noget vigtigt om, hvordan skrivning udvikler sig over korte tidsrum,« fortæller studiets hovedforfatter og professor i lingvistik ved University of New England, Piers Kelly, ifølge pressemeddelelsen.
Forskerne har undersøgt manuskripter af Vai-sproget fundet i en række arkiver i Liberia, USA og Europa. Helt konkret har de analyseret ændringerne år for år i systemet, der tæller 200 bogstaver, og på den måde sporet dets udvikling fra 1834 og frem til i dag.
Her fandt de ved brug af tekniske redskaber, der måler bogstavernes visuelle kompleksitet, at de enkelte bogstaver blev enklere og mere simple, for hvert år der gik.
»De oprindelige opfindere blev inspireret af drømme til at designe individuelle tegn for hver deres stavelse i deres sprog. Et repræsenterer en gravid kvinde, et andet er en lænket slave, andre er taget fra traditionelle emblemer. Når disse tegn blev brugt til at skrive talte stavelser og derefter undervist til andre mennesker, blev de simplere, mere systematiske og mere lig hinanden,« siger Piers Kelly, ifølge pressemeddelelsen.
Angiveligt kan dette mønster, hvor skriftsproget forenkles over tid, også ses over meget længere tidsskalaer i andre gamle skriftsystemer.
Ifølge Piers Kelly kan det nye studie give viden om, hvordan den kompleksitet, som nye skriftsystemer ofte starter ud med i begyndelsen, falder i baggrunden til fordel for en effektivisering af læsning og reproduktion af skriftsproget.
Den nigerianske filosof Henry Ibekwe, der ikke har været en del af studiet, fortæller ifølge pressemeddelelsen, at »afrikanske indfødte skrifter forbliver et stort uudnyttet lager af semiotik (videnskab om tegns betydninger og funktioner, red.).«
»Mange spørgsmål mangler at blive stillet,« siger han.
