Sig 'pyt' - og forebyg stress
Livet er lettere, lykkeligere og længere, hvis vi lærer at sige ‘pyt'.
Pyt pyt-knap nulstille stress psykologi perfektionisme reaktion respons irritation vrede meditation grænse fortolkning adfærd handlinger energi arbejdsglæde

Pyt kan afværge, at vi kører fast i dagligdagens små frustrationer. (Foto: Shutterstock)

Danskerne er blandt verdens lykkeligste folkefærd, og de har en masse forskellige ord for måder at være lykkelig.

'Hygge' er en vaskeægte eksportsucces og trend, der har affødt et sandt utal af bøger, artikler og reklamer. 'Hygge' bliver ofte oversat (ukorrekt) til ‘cosy’, men en bedre definition er 'forsætlig intimitet’.

For nylig strøg ordet 'pyt' i en afstemning ind på førstepladsen som danskernes yndlingsord. 'Pyt' fik flere stemmer end de øvrige 1.500 nominerede ord, der talte blandt andet 'dvæle' og 'krænkelsesparat'.

'Pyt' har ikke et eksakt engelsk modstykke. Det er snarere et kulturelt begreb; en måde at fremelske en sund tænkemåde til håndtering af stress.

Jeg er danskfødt psykolog, og jeg mener, at begreberne, der ligger til grund for ordet, gælder for alle mennesker alle vegne.

En måde at komme videre

Pyt bliver almindeligvis brugt som en interjektion (udråbsord) - en reaktion på hverdagens små problemer, besvær, frustrationer eller fejltagelser.

'Don’t worry about it', 'stuff happens' og 'oh well' er nok de engelske udtryk, som betydningsmæssigt kommer tættest på det lille 'pyt'.

Et glas tabt på køkkengulvet efterkommer et træk på skulderen og et 'pyt'.

Amerikansk forskning i det danske 'pyt'

Marie Helweg-Larsen arbejder og forsker i USA. Artiklen her er oprindeligt bragt i The Conversation til et udenlandsk publikum.

Netop som vi mærker vreden flamme op over en parkeringsbøde under vinduesviskeren på bilens forrude, ryster vi på hovedet og siger i stedet 'pyt'.

Pyt handler om accept og nulstilling; en påmindelse om at klappe hesten og refokusere i stedet for at overreagere. 

I stedet for at tildele skyld, er det en måde at give slip og komme videre i teksten.

Vi kan sige 'pyt' som respons på noget, vi har gjort:

»Pyt, det var dumt gjort/sagt.« 

Eller for at støtte en anden person:

»Pyt med det. Du skal ikke bekymre dig om, hvad din kollega siger.«

Pyt kan mindske følelsen af stress, fordi det er et oprigtigt forsøg på at tilskynde, at vi ikke lader os køre fast i dagligdagens små frustrationer og irritationsmomenter. 

En dansk virksomhedsleder foreslår, at evnen til at trække på skuldrene og til at vide, hvornår vi bare skal sige 'pyt' kan skabe fornyet energi og arbejdsglæde.

Overvind tilbøjeligheden til at bebrejde

Et helt område i psykologi-forskningen er dedikeret til forståelsen af måden, vi fortolker og reagerer på andres handlinger.

Studier viser, at vi er lykkeligere og lever længere, desto færre irritationsmomenter vi oplever til daglig.

Og i nogle tilfælde knytter de oplevede irritationsmomenter sig til vores fortolkning af, hvad der sker omkring os.

'Pyt' kan hjælpe os til at afværge tilbøjeligheden til at bebrejde andre.

Et eksempel: Du er ved at komme for sent til en aftale, og bilen foran dig kører langsomt. Det kan irrationelt føles som personlig 'chikane'.

Forskning afslører, at vi bliver mere vrede, når vi forklarer andres adfærd ved at påpege deres inkompetence, intentionalitet eller dårlige karakteregenskaber.

Sig 'pyt' - men ikke for tit

Når vi siger 'pyt', vælger vi ikke at lade os genere af en anden persons handlinger (som vi ikke har kontrol over). At det er lige meget. 

Vi kan også bruge strategier som at overveje situationens omstændigheder nøjere - måske var den langsomme bilist syg, eller om den aktuelle situation vil være et problem om to timer, to dage eller to uger.

Selvfølgelig skal vi ikke trække på skuldrene og sige 'pyt', hvis nogen virkelig gør os uret.

'Pyt' skal heller ikke bruges, når vi bør tage ansvar, eller som en undskyldning for manglende handling.

Coaches og undervisere i positiv psykologi har desuden skrevet om, at man også kan sige 'pyt' for tit. Det er ikke sundt; især ikke hvis det berører vores behov, værdier, styrker og følelser.

Tryk på 'PYT-knappen'

En tur i skoven, meditation, yoga, motion, dagbogsskrivning eller kreativ udfoldelse er alle gode måder at give slip. Man kan selvfølgelig også investere i en 'pyt-knap'.

Mange lærere bruger netop 'pyt-knapper' til at lære eleverne at give slip. De har nemlig fundet, at det kan hjælpe børnene med at håndtere mindre frustrationer. 

'Jeg tabte spillet'. 'Jeg kan ikke finde min yndlingsblyant'. 'Pyt-knappen' hjælper lærerne med at formidle, at det hele ikke kan være perfekt.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Vigtig evne

Det er meget vigtige færdigheder. Forskning viser, at perfektionisme er forbundet med bekymring og depression

Samtidig kan selv-medfølelse og social støtte bidrage til at afværge, at perfektionisme fører til negative udfald.

Pyt-knapperne er også populær blandt voksne, der har brug for en påmindelse om, at vi engang imellem bare skal lade noget passere.

Man kan fremstille sin egen hjemmelavede pyt-knap eller købe en, der siger 'pyt pyt pyt' eller 'dyb indånding - det skal nok gå'.

Og lige i dette tilfælde findes der faktisk et engelsk modstykke: The reset button.

Marie Helweg-Larsen hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.