Sig det med blomster

Man behøver ikke nødvendigvis at bruge ord for at tale sammen. For eksempel kan en mand sende en buket blomster til en kvinde med den indirekte besked: 'Jeg elsker dig'. Og hun kan stille vasketøjskurven frem i gangen og signalere: 'Det er din tur, skat'.

Symbolerne taler deres eget klare sprog, og sprogforskeren Kristian Tylén fra Syddansk Universitet har nu afsløret, at det er de samme områder i hjernen, der aktiveres, når vi ser symboler, som når vi taler sammen ansigt til ansigt. Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift 'Brain & Language'.

Blomster tier, symboler taler

Kristian Tyléns formål med undersøgelsen var at finde ud af, hvilke områder i hjernen der bliver aktiveret, når vi ser objekter i en symbolsk sammenhæng. Studiet er et led i et ph.d.-projekt på Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet. Selve hjerneskanningsstudiet er lavet i samarbejde med to forskere ved Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab fra Aarhus Universitetshospital.

Kristian Tylén forklarer, at når vi ser objekter i forskellige sammenhænge, har de forskellige betydninger for os. Man kan for eksempel forestille sig to scenarier:

I det ene er der en samling vilde blomster i vejkanten, i det andet er der den samme slags blomster, men denne gang afklippede, bundne og pakket ind, og de ligger på et dørtrin. Forskellen på de to scenarier er, at det sidstnævnte scenarie ikke blot handler om en samling blomster. Blomsterne fungerer også som en slags budbringere i kommunikationen mellem to mennesker - en kommunikation man normalt ville bruge ord til.

Hjernescanninger afslører symbolværdien

For at finde ud af hvordan disse signaler påvirker hjernen, har Kristian Tylén sammen med sine kollegaer skannet 22 personer midt i tyverne, med en fMRI-skanner (funktionel Magnetisk Resonans Imaging). Skanneren afslører, hvilke områder i hjernen der er aktive, fordi man kan se, at der sker en øget blodtilførsel. Det fortæller, at neuronerne i denne del af hjernen er særligt aktive. De 22 personer blev skannet, mens de blev præsenteret for billeder af forskellige ting

I nogle af billederne var tingene placeret i en normal sammenhæng. Det kunne for eksempel være de vildtvoksende blomster. På et andet billede var tingene derimod placeret på en måde, der gjorde dem til et symbol - altså gav mening som en form for kommunikation - såsom blomsterne der var bundet til en buket. Det kunne også være en stol placeret ved et bord, som efterfølgende blev set som en blokade foran en dør.

»Vi lod hver af de 22 forsøgspersoner kigge på 100 stimulusbilleder i en tilfældig rækkefølge. Dermed sikrer man, at hvis der er en signifikant ændring af hjerneaktivitet, skyldes det forståelsen af de enkelte billeder og ikke den rækkefølge de præsenteres i,« forklarer Kristian Tylén

Kommunikation er ikke kun ord og bogstaver

Forsøget viste, at når objekterne var arrangeret som symboler, var der forhøjet aktivitet i visse områder i hjernen i forhold til, når de var i en almindelig kontekst.

»Da vi efterfølgende analyserede resultaterne, så vi forskelle i den gennemsnitlige hjerneaktivitet på tværs af forsøgspersoner, når de så kommunikative objekter vs. ikke-kommunikative objekter,« forklarer Kristian Tylén.

Man har tidligere fundet ud af, at netop de områder i hjernen, der i forsøget reagerede på symboler, er aktive, når vi taler, og når vi læser. Opdagelsen af, at de også aktiveres af symboler, tyder på, at disse hjerneområder beskæftiger sig med andre slags kommunikation end blot ord:

»Når vi bruger en ting som et symbol, gør symbolet altså det samme arbejde som ordene,« fortæller Kristian Tylén.

»Selvom vi ofte glemmer det, er ord i virkeligheden bare lyde eller bogstaver - de er en slags værktøjer. Men ofte kan man også bruge andre værktøjer, for eksempel hverdagsting, som en buket blomster. De hjerneområder, vi ser i forsøget, er måske ikke kun 'sprogområder', men er også forbundet med udveksling af social og symbolsk betydning,« konkluderer han.

Hjernens sprog er ikke talens sprog

Kristian Tylén har desuden undersøgt hvordan kunstværker påvirker hjernen, og også her blev de samme områder i hjernen aktiveret. Andre forsøg har vist, at det også gælder, når vi fortolker ansigtsudtryk og kropssprog ved andre mennesker. Det antyder, at sprog er meget mere end blot ord - det gennemsyrer mange af vores aktiviteter i hverdagen.

»Der foregår utrolig meget nonverbal kommunikation, og vi aflæser ofte ubevidst symboler eller gestus, som om der var en person, der talte til os. Psykologisk set er sproget altså et meget bredt begreb« afslutter Kristian Tylén.