Dårlige opvækstvilkår i hjemmet har direkte betydning for, om børnene senere i livet gør et selvmordsforsøg, eller overvejer at gøre det.
Hvis forældrene f.eks. har haft et misbrug, psykiske lidelser eller selv har forsøgt selvmord. Eller børn, der er blevet mishandlet i hjemmet, enten psykisk, fysisk eller seksuelt. Blandt disse børn er der betydeligt flere, der senere i livet overvejer selvmord, eller som lykkes med det, end der er blandt andre børn.
Især børn, der bliver udsat for psykologisk mishandling af deres forældre, f.eks. i form af ydmygelser, trusler og nedværdigelser i andres påhør, tæller højt i selvmordsstatistikkerne.
Det er nogle af resultaterne fra en omfattende undersøgelse fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, hvor data fra en hel årgang er blevet brugt til bl.a. at analysere baggrunden for selvmordsovervejelser hos unge.
Social støtte redder den unge fra selvmord
Det fremgår også af undersøgelsen, at den måde, barnet bliver mødt af sin omverden på i løbet af barndommen, kan give det afgørende skub væk fra – eller hen imod – overvejelserne om at begå selvmord.
Social støtte fra en person, der gider lytte, kan ophæve de dårlige odds, som de familiemæssige forhold giver, og kan redde barnet fra senere at overveje selvmord. Hos de børn, der har fået social støtte i deres omgivelser, falder risikoen for selvmordsforsøg og selvmordsovervejelser med 60 procent.
»Hvem, der giver støtten er i og for sig lige meget, det kan være onkler, tanter, venner og mange gange er det bedsteforældre. Det afgørende er, at de giver barnet en empatisk og forstående respekt, men også en konstruktiv og praktisk hjælp,« siger Mogens Christoffersen, den forsker, der har gennemført undersøgelsen.
Mobning fører til selvmord
Den sociale støtte har altså en afgørende – modererende – betydning, så den udsatte unge ikke overvejer selvmord. På samme måde kan mobning i skolen have en afgørende, men forstærkende, betydning. Børn, der bliver mobbet i skolen har 2,8 gange større risiko for senere at forsøge selvmord end de børn, der ikke bliver mobbet, viser tal fra undersøgelsen.
Især to grupper af børn tæller blandt skolens mobbeofre. Den ene gruppe er de børn, der bliver udsat for psykologisk mishandling i hjemmet. Den anden gruppe er dem, hvis forældre ikke sørger for, at de fysiske forhold er i orden – såkaldt vanrøgt.
\ Fakta
VIDSTE DU
Selvmordsforsøg blandt unge:
Omkring 3 procent af de adspurgte fra årgang ’84 svarede som 25-årige, at de havde forsøgt selvmord
Kun en mindre del af selvmordsforsøgene kom til en læges kendskab.
1,3 procent fra hele årgangen blev indlagt på et hospital som følge af selvmordsforsøg, inden de fyldte 25 år.
»De børn, der bliver udsat for psykologisk mishandling, går langs væggene i skolen. Det oser langt væk, at de ikke er ovenpå. At de bliver mobbet derhjemme betyder, at de slet ikke tror på sig selv, og det kan kammeraterne mærke,« mener Mogens Christoffersen.
Vanrøgt viser sig f.eks. ved, at børnene går i beskidt tøj og for små sko, at de ikke kommer til lægen, når de er syge, og at de ikke får madpakke med hjemmefra. Forældrene kan være kærlige og omsorgsfulde, men magter ikke de daglige, praktiske opgaver, der er en del af forældreskabet.
Vanrøgt i sig selv har, ifølge tallene i undersøgelsen, ingen direkte indvirkning på, om unge overvejer selvmord. Men indirekte får det alligevel en effekt, for vanrøgt fører i mange tilfælde til mobning – og mobning øger som nævnt risikoen for at overveje selvmord markant.
Mindst støtte til de mest udsatte
De børn, der er mest udsat for at ende i selvmordsstatistikkerne, og som derfor har mest brug for den sociale støtte fra deres omgivelser, er samtidigt også dem, der får mindst af den, påpeger Mogens Christoffersen. Det er, siger forskeren, ikke tilfældigt, hvem der får den sociale støtte. For det er sværere for de dårligt fungerende børn at skaffe den betydningsfulde sociale støtte fra empatiske voksne eller venskaber med jævnaldrende.
Det gør de psykologisk mishandlede børn – dem, der bliver mobbet af deres egne forældre – dobbelt udsatte. I første omgang, fordi deres elendige vilkår i hjemmet ofte fører dem direkte til at overveje selvmord. Men også fordi så mange af dem ikke får nogen social støtte i deres omverden – en støtte, der ville give dem troen på sig selv tilbage, så de ville kunne finde andre muligheder end selvmordet.
Opløftende perspektiver
Det opløftende ved undersøgelsens resultater er, ifølge Mogens Christoffersen, at vi bevidst kan gøre noget for at forhindre selvmordsovervejelser blandt unge.
»Omgivelserne kan med deres sociale støtte hjælpe dem, der ellers har været gennem nogle barske vilkår. Og man kan faktisk gøre noget ved mobningen i skolen. Andre undersøgelser viser, at der er effektive metoder mod det,« afslutter Mogens Christoffersen.